Klinisk sygeplejespecialist/specialuddannet sygeplejerske i psykiatri søges til Åbent Afsnit 176, Glostrup
Vil du stå i spidsen for udvikling og implementering og bidrage med din faglighed? Her får du mulighed for at fordybe dig i specialet, udfordre din faglighed og være rollemodel for dine kolleger.
Kunne det være noget for dig, så læs med her!
Hvordan vil din hverdag se ud?
I hverdagen fungerer du som faglig ekspert for afsnitsledelsen og for dine kolleger. Du kommer til at monitorere og udvikle den sygeplejefaglige kvalitet samt vejlede og indgå i kvalitets- og forbedringsarbejdet på afsnittet. Du vil indgå i patientplejen som kontaktperson og samtidig have en vigtig rolle som sparringspartner for en engageret personalegruppe, der altid stræber efter at udøve den bedst mulige psykiatriske pleje og behandling. Du vil planlægges med en ugentlig administrativ dag.
Konkret vil dine opgaver blandt andet være at;
- I samarbejde med oversygeplejerske og assisterende afsnitsleder vil du blandt andet udvikle og implementere vores arbejde med Kognitiv Adfærds Terapi (KAT), Bedre Behandling Under Indlæggelse (BBUI), Safewards-modellen og andre indsatser indenfor recovery-orienteret sygepleje.
- Tage initiativ til at udvikle kliniske retningslinjer sammen med andre kliniske sygeplejespecialister.
- Indgå i forum for kliniske sygeplejespecialister på Psykiatrisk Center Glostrup.
- Lære nyuddannede op i rutiner og hjælpe dem godt i gang
- Kvalitetssikre dokumentation og evaluering af den kliniske sygepleje
- Indgå som kontaktperson i den daglige pleje og behandling af afsnittets patienter.
Din kommende arbejdsplads
Vi er et åbent afsnit, der har plads til i alt 19 patienter over 18 år. Vi tager imod patienter, som har blandede psykiatriske diagnoser og problemstillinger, og de er indlagt i gennemsnit i 6 til 8 uger. Hertil kan vi tilføje, at vi har en Patient styret seng (PSI). Vores optagerområde er primært fra Ishøj, Høje-Tåstrup, Vallensbæk og Hvidovre.
Gode grunde til at du skal søge jobbet!
- Vi har et højt fagligt niveau, en gruppedynamik i særklasse og et godt arbejdsmiljø - Vi er en blandet personalegruppe erfarings- samt aldersmæssigt. Vi insisterer på at opretholde et godt arbejdsmiljø med ærlighed og respekt for hinandens forskelligheder. I hverdagen får du gode muligheder for faglig og personlig udvikling - her er plads til at sparre omkring vores patientforløb. Vi holder dagligt sygeplejefagligt forum med fokus på sygeplejeudfordringer, kognitive strategier, personaletrivsel, samarbejde og arbejdsglidning.
- Vi sørger for, at du er godt klædt på til jobbet. Du får et grundigt introduktions- og oplæringsforløb efter dine behov. Du kommer ligeledes til at deltage i supervision, som tilbydes x 1 ugentligt og du mødes med Centrets andre kliniske sygeplejespecialister x 1 månedligt.
Passer du til rollen?
Du er uddannet sygeplejerske og har enten en Master,- Kandidatgrad eller specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje. Du har gerne klinisk erfaring fra psykiatrien samt lyst til at tage medansvar og være rollemodel for den sygeplejefaglige kvalitet på vores afsnit. Det er kun en fordel, hvis du også har erfaring med kvalitetsudvikling eller projektarbejde.
Derudover har du:
- En anerkendende og respektfuld tilgang til patienter og kolleger
- Gode samarbejdsevner og kan indgå i et tværfagligt samarbejde
- Lyst til at stå forrest ift. at facilitere afsnittets løbende forbedringer med kvalitetsarbejdet gennem diverse indsatser, deltagelse i arbejdsgrupper og ugentlige forbedringstavlemøder
Dine løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse er den 1. juli 2024 eller efter aftale. Stillingen er på fortrinsvis dagvagter, men aftenvagter forekommer også samt vagter som udgangspunkt hver 2, 3, eller hver 4. weekend.
Afsnit 176 ligger på Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup og er en del af Psykiatrisk Center Glostrup.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Sådan søger du!
Søg via link senest den 19 maj 2024. Du bedes uploade CV sammen med din ansøgning. Vi forventer at holde samtaler d. 21. maj.
Har du spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Susanne Raagaard Troen Sørensen 30449147 eller 38640576.
Du kan også læse mere om at være ansat i Region Hovedstadens Psykiatri på "Job i Psykiatrien"
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Glostrup - Adresse
Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Susanne Troen Sørensen - Stillingstyper
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion & Sygeplejerske med specialuddannelse - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2024 - Regionens jobnr.
256073 - Quick-nr.
462711 - Indrykningsdato
02-05-2024 -
Ansøgningsfrist
19-05-2024 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sygeplejerske til Ambulatorium med udvidet ambulant funktion for større børn, B397, Hillerød
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialuddannelseOpslået
29-04-2024Ansøgningsfrist
20-05-2024 -
Gentofte matriklen søger operationssygeplejersker til stillinger på centralt operationsafsnit
Gentofte Hospital | Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup
SygeplejerskeOpslået
02-05-2024Ansøgningsfrist
21-05-2024 -
Sygeplejerske i blandede vagter til Ortopædkirurgisk afdeling afsnit 212!
Hvidovre Hospital | Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
SygeplejerskeOpslået
07-05-2024Ansøgningsfrist
23-05-2024 -
Er du den manglende brik i vores afdeling?
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
08-05-2024Ansøgningsfrist
27-05-2024 -
Bliv en del af vores fantastiske tværfaglige fællesskab
Amager Hospital | Italiensvej 1, 2300 København S
SygeplejerskeOpslået
16-05-2024Ansøgningsfrist
09-06-2024