Sygeplejersker til Ældresygdomme, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
Vi søger vores næste kollegaer – måske det er dig?
Hvad er Afsnit for Ældresygdomme?
Afsnit for Ældresygdomme har speciale i pleje og behandling af ældre patienter med flere medicinske sygdomme og dertil funktionstab. Det gør specialet komplekst og opgaverne meget varierede med forløb af både kronisk og akut karakter. Det betyder også, at to dage sjældent er ens.
Specialet er meget bredt med stor mulighed for udvikling af både faglighed og færdigheder, uagtet om du er erfaren sygeplejerske eller nyuddannet.
Som sygeplejerske arbejder du tæt sammen med social- og sundhedsassistenter, læger og andre tværfaglige samarbejdspartnere. Målet er god pleje og behandling til vores patienter, samt fokus på et sikkert og trygt udskrivelsesforløb i samarbejde med patient og pårørende.
En del af hverdagen er timeouts, tværfaglige konferencer, tavlemøder og faglig undervisning.
Hvordan tager vi imod nye kollegaer?
Dine kommende kollegaer står klar til at introducere dig til vores spændende speciale og vise dig vores dagligdag. Når du starter på vores afsnit vil du som ny-uddannet sygeplejerske få 2 måneders introduktion uden for normering, samt gennemgå et veltilrettelagt introduktionsprogram. Hvis du har erfaring vil vi sammen aftale, hvor lang introduktionsperiode, du har behov for. Typisk synes vi, at alle skal have minimum en periode på 4 uger uden for normeringen.
Alle tilknyttes en introduktionssygeplejerske, som står for opfølgningen på introduktionen, såvel som vi tilstræber kontinuitet i hvilke kollegaer man følger i introduktionsperioden.
Hvilke mennesker og kollegaer er og vil vi gerne være?
- Vi er en personalegruppe som er en god blanding af nyuddannede og kolleger med længere tids erfaring
- Foretrækker teamsamarbejde frem for ensporet tilgang
- Har humor og ved hvor vigtigt det er at bringe den gode indstilling med ind ad døren til sin arbejdsplads
- Som kollegaer er vi engagerede og trives med travlhed, samtidig med vi formår at holde ro og overblik
- Vi sætter fællesskabet på arbejdspladsen højt og sætter en ære i at få afdelingen til at fungere, selvom det betyder vi skal omstille os
- Vi tager ansvar og kan lide at trække i samme retning som resten af afdelingen, sygehuset, etc.
- Gerne vil bidrage til et kollegialt fællesskab, hjælpe hinanden og lave noget socialt sammen
Hvilke vilkår skal du kende?
- Vi søger to sygeplejersker til faste stillinger på 37 timer per 1. juli 2024 eller efter aftale. Der er mulighed for deltid hvis det ønskes
- God mulighed for indflydelse på egen arbejdsplan
- Blandede vagter med hovedsagligt to vagttyper
Hvordan er ansøgningsprocessen?
- Ansøgningsfristen er den 26. maj 2024 og der afholdes løbende samtaler
- Ønsker du en følgedag i afsnittet, en rundvisning eller uforpligtigende samtale inden du ansøger er det en mulighed
Vil du vide mere før du søger, så kontakt gerne:
- Oversygeplejerske Anders Christensen tlf. 7997 3405 eller på mail apsc@rsyd.dk
Søg jobbet
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa - Adresse
Sydvang 1, 6400 Sønderborg -
Kontaktperson
Ulla Mai Busch
ulla.mai@rsyd.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2024 - Regionens jobnr.
228971 - Quick-nr.
462972 - Indrykningsdato
08-05-2024 -
Ansøgningsfrist
26-05-2024
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Sygeplejerske med funktion som klinisk vejleder i lærende og udviklende arbejdsmiljø
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa | Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
SygeplejerskeOpslået
26-03-2024Ansøgningsfrist
20-05-2024 -
Nyt afsnit for varetægtssurrogerede patienter i Middelfart søger engageret sygeplejerske til spændende udfordringer
Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart | Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart
SygeplejerskeOpslået
13-05-2024Ansøgningsfrist
28-05-2024 -
2 Primærbehandlere søges til F-ACT team, Lokalpsykiatri Tønder, psykiatrisk afdeling Aabenraa
Psykiatrien i Region Syddanmark, Tønder | Cartensgade 6, 6270 Tønder
SygeplejerskeOpslået
19-04-2024Ansøgningsfrist
21-05-2024 -
Vil du arbejde med sygepleje på Danmarks bedste mindre hospital, Svendborg Sygehus, så læs videre her?
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C
SygeplejerskeOpslået
17-05-2024Ansøgningsfrist
18-06-2024 -
Sygeplejerske til funktionen som klinisk vejleder for sygeplejestuderende på Fælles Akut Modtagelsen, SHS Aabenraa.
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa | Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
SygeplejerskeOpslået
08-04-2024Ansøgningsfrist
20-05-2024