Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Maglevænget 14, 2750 Ballerup

Vil du arbejde et sted, hvor det er godt at være, der er høj faglighed, der er tid til at arbejde med relationen og se helheden?

Fordyb dig i den psykiatriske sygepleje, hvor du kommer hele vejen rundt om patienten og har fokus på både psykiske, somatiske, sociale og eksistentielle faktorer.

Vi søger en sygeplejerske til afsnit 14 på Psykiatrisk Center Ballerup. Vi er en arbejdsplads, hvor vi er stolte af vores arbejde, og vi kan tilbyde et fagligt miljø, hvor:

  • Vi er fagligt kreative ift. at finde frem til, hvad der virker for den enkelte.
  • Vi arbejder struktureret med kognitiv miljøterapi og benytter elementer fra dialektisk adfærdsterapi (DAT)
  • Der er mulighed for at fordybe sig i den enkelte patients problematikker.
  • Der er løbende supervision af fagligt dygtig supervisor.
  • Der er mulighed for forskellige kurser. Nyuddannede sygeplejersker kommer på Godt på vej i psykiatrien og KAT-miljøterapi, derudover er der mulighed for simulationsbaserede kurser i CAPS, bl.a. i Selvmordsforebyggelse og kriseplaner og At håndtere selvskade
     

Lidt om os og behandlingstilgangen

På afsnit 14 kommer du til at møde patienter med diagnoser indenfor hele det psykiatriske spektrum. Du kommer derfor til at arbejde med mange forskellige personligheder, liv og problemstillinger.

Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er integreret i vores daglige arbejde, hvor vi har særligt fokus på problem-målliste, ugeskema og kriseplaner. Vi anvender dertil metoder fra dialektisk adfærdsterapi (DAT) og bestræber os på at tilbyde et miljø, der fremmer patientens recovery-proces. Vi har et stort ønske om at yde en behandling af høj faglighed, og vi arbejder struktureret med patientplaner, hvor der tages udgangspunkt i patientens egne ønsker til behandlingen.

Behandlingstilgangen er helhedsorienteret, og vi er åbne overfor at prøve nye ting, for at finde frem til det der virker for den enkelte. Som en del af behandlingen tilbyder vi fx også:

  • Undervisning af patienter i KAT-miljøterapi
  • Sansestimulation, fx isbade, æteriske olier og andre hold-ud-færdigheder
  • Kriseplaner, hvor der tages udgangspunkt i DAT-tankegangen med graduering af følelsesintensitet og dertil udvalgte strategier
  • Mindfulness og åndedrætsøvelser
  • Forskellige kurser på recoveryskolen
  • Ergoterapeutiske og fysioterapeutiske tilbud målrettet psyke og krop, individuelt og i grupper. Fx badminton, motionsrum, sanseprofil og funktionsvurdering. På sigt er det ønsket at få implementeret en sansegruppe

Vi er en engageret personalegruppe, som ledes af en synlig og fagligt stærk ledelse, og som trives rigtig godt med hinanden. Der er tilknyttet fast overlæge til afsnittet og planen er, at der skal ansættes en specialpsykolog.

Vi arbejder alle tæt sammen om patientarbejdet og vores fælles arbejdsmiljø. Vi er et afsnit, som hele tiden stræber efter at blive bedre – men når vi har travlt, er vi gode til at sænke barren og prioritere i fællesskab.
 

Vores faglige tilbud til dig som ny kollega på afsnit 14

  • Der er en individuel tilrettelagt introduktionsperiode samt mentorordning i et år efter ansættelsen.
  • Du får supervision og mulighed for god daglig sparring hos kolleger.
  • Du tilbydes introduktion til konkrete metoder indenfor kognitiv- og dialektisk adfærdsterapi efter dit behov.
     

Forventninger til dig

  • Du er stærk i din kommunikation, både mundtligt og skriftligt og har erfaring med grundlæggende psykiatrisk sygepleje
  • Du ønsker at udvikle dine kompetencer indenfor KAT-miljøterapi og ønsker at tage Region Hovedstadens Psykiatris kognitive uddannelse samt arbejde målrettet med metoderne i praksis
  • Du ønsker at være med til at skabe et miljø, der er med til at fremme patienternes recovery-proces.
  • Du tager selvstændigt ansvar for de opgaver, der skal løftes samt bevarer overblikket i hektiske situationer
  • Du reflekterer over din praksis, så din faglighed hele tiden udvikler sig.
  • Du er god til at bruge og samarbejde med dine tværfaglige kolleger
     

Ansættelsesvilkår

Stillingen er i blandede vagter med weekendvagt hver anden eller tredje uge alt efter ønske og behov. Tiltrædelse efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
 

Ansøgningsprocedure

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Stine Kaufmann eller assisterende afsnitsleder på tlf. 38645007.

Ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter sendes via linket her på siden.

Sidste frist for ansøgning er d. 29/5 2024.

Vi ser frem til at læse din ansøgning og forventer at holde samtaler tirsdag den 4/6 og onsdag den 5/6.
 

Vil du vide mere om arbejdspladsen?

Afsnittet er beliggende på Psykiatrisk Center Ballerup, der som en del af Region Hovedstadens Psykiatri er et stort universitetshospital i vækst. Vi har en lang rækkeambulante tilbud, døgnåben akutmodtagelse og 160 sengepladser, med 5 intensive afsnit. Vi har lands- og specialfunktioner inden for døvepsykiatri, transkulturel psykiatri og spiseforstyrrelser.

Centerets medarbejdere har adgang til massagefitnesstilbud og en god kantine. Derudover har ansatte i Region Hovedstadens Psykiatri gode rabatordninger til en række virksomheder og produkter.

Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Ballerup på vores hjemmeside eller om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Kontaktperson
    Stine Kaufmann Landsgaard
    stine.kaufmann.landsgaard@regionh.dk
  • Adresse
    Maglevænget 14, 2750 Ballerup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    256253
  • Quick-nr.
    463061
  • Indrykningsdato
    10-05-2024
  • Ansøgningsfrist
    29-05-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Adresse
    Maglevænget 14, 2750 Ballerup
  • Kontaktperson
    Stine Kaufmann Landsgaard
    stine.kaufmann.landsgaard@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    256253
  • Quick-nr.
    463061
  • Indrykningsdato
    10-05-2024
  • Ansøgningsfrist
    29-05-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Vil du arbejde et sted, hvor det er godt at være, der er høj faglighed, der er tid til at arbejde med relationen og se helheden?"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.