Region Sjælland

Psykiatrien Syd

Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg

Sygeplejerske/social- og sundhedsassistent i vikariater til afsnit S2 indg. 44, Psykiatrien Syd - quicknr. 16960

Vil du være medarbejder og kollega i et godt tværfagligt team, hvor det gode patientforløb, kompetenceudvikling, arbejdsglæde og godt kollegaskab er i højsæde?

Så søger vi to sygeplejersker eller social- og sundhedsassistenter 37 timer pr. uge i blandede vagter fra 01.05.15 eller snarest, til 31.12.15.

Om stillingen

Sengeafsnittet har syv fortrinsvis lavt skærmede sengepladser og modtager patienter mellem 18-75 år med alle former for psykiatriske diagnoser, dog ikke patienter med en stærk udadreagerende adfærd, som har behov for skærmning på højt niveau.

Indlæggelsesvarigheden spænder fra få dage til flere måneder for de patienter, som skal have hjælp til sociale problemer og til genopbyggelse af et tilfredsstillende liv. Vi vægter derfor et tæt samarbejde med distriktspsykiatrien, kommunerne, jobcentre, pårørende osv.

I sygeplejen fokuseres på, at patienterne erhverver hensigtsmæssige redskaber til mestring af deres liv ved hjælp af kognitiv terapi og en anerkendende, konfliktnedtrappende tilgang. Enkelte patienter følges efter udskrivelse i S2 indg. 44 i ambulante forløb.

Vores afsnit er nyrenoveret, har syv enestuer, alle med eget bad og toilet og fine fællesrum for patienterne. Der er ligeledes gode fysiske rammer for personalet. Afsnittet er beliggende i et naturskønt område.

Vi værdsætter et arbejdsmiljø og arbejdsfællesskab, hvor der er plads til, at den enkelte udfordrer sine ressourcer. Vores værdier og spilleregler bygger på respekt, ansvarlighed og dynamik og det tilstræbes, at alt samarbejde foregår i anerkendende dialog og med videndeling for øje.

Vi tilbyder dig

  • Samarbejde med en engageret personalegruppe og afsnitsledelse
  • God generel oplæring samt systematisk træning i nedtrapning af konflikter i kommunikation og handling
  • Både planlagt og akut supervision
  • Bedst mulig udnyttelse af dine ressourcer og kompetencer
  • Åbenhed for faglige interesseområder
  • Spændende uddannelsessted for studerende og elever
  • Gode aktiviteter for patienterne i hverdagen, herunder fokus på KRAM
  • Indflydelse på udviklingsopgaver i forhold til Den Danske Kvalitetsmodel
  • Fokus på tilbud til Børn af Psykisk Syge
  • Fokus på miljøterapeutisk pleje/behandling, kognitiv terapi og psykoedukation
  • Fokus på medinddragelse af patienter og pårørende

Som kontaktperson for patienterne har vi mange og afvekslende opgaver i hverdagen. Udover behandlingsdelen kunne det f.eks. være støtte i forhold til økonomi, kontakt til netværk og samarbejdspartnere, samt aktiviteter i og uden for afsnittet.

Dine nye kolleger består af ca. 14 medarbejdere med stor aldersspredning. Vi har forskellig faglig baggrund og stor erfaring.

Dine kvalifikationer

Vi søger en sygeplejerske/social- og sundhedsassistent, med interesse for specialet.Du har gode samarbejdsevner og er i besiddelse af humor og er en kollega, der synes at det interne samarbejde er vigtigt og en forudsætning for en god patientbehandling

Yderligere information

Du kan få yderligere oplysninger hos afdelingssygeplejerske Jytte Tved på 54 84 56 05 mobil 23 44 75 73.

Straffeattest

I forbindelse med ansættelse skal der jf. Regionens politik herom indhentes straffeattestoplysninger.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn efter gældende overenskomst.

Ansøgningen sendes til

Psykiatrien Syd
Att.: Sekretær med specialistfunktioner Jytte Reinholdt
Færgegårdsvej 15
4760 Vordingborg

Eller til mailadresse:

Psy-sydans@regionsjaelland.dk 

Ansøgningsfrist:
16.04.15

Ansættelsessamtaler
afholdes 21.04.15


Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på kr. 17 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Jytte Reinholdt
  • Adresse
    Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2015
  • Quick-nr.
    114357
  • Indrykningsdato
    31-03-2015
  • Ansøgningsfrist
    16-04-2015 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
  • Kontaktperson
    Jytte Reinholdt
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2015
  • Quick-nr.
    114357
  • Indrykningsdato
    31-03-2015
  • Ansøgningsfrist
    16-04-2015 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.