Region Sjælland

Nykøbing F. Sygehus, Akutafdelingen

Fjordvej 15, 4800 Guldborgsund

Klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske til Akutafdelingen, Nykøbing F. Sygehus - quicknr. 16965

For at styrke kompetenceudviklingen i plejegruppen oprettes en midlertidig stilling på et år som klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske. Hovedopgaverne vil i tæt samarbejde med den ledende oversygeplejerske og afdelingssygeplejerskerne at:

  • Styrke det faglige og pædagogiske niveau med henblik på at skabe et uddannelses- og læringsmiljø
  • Deltage i udviklingen og i implementeringen af kompetence-udviklingsmateriale, dokumentations- og kvalitetsudviklingsstrategier samt uddannelsestilbud /-strategier
  • Koordinere og tilrettelægge uddannelses tilbud til de enkelte kompetenceniveauer i akutafdelingen (undervisning ved morgenmøder, simulatortræning, akutefteruddannelse)
  • Er ressourceperson for afdelingsledelsen i forhold til kompetenceudvikling og dokumentation
  • Initierer og deltager ad hoc i faglig udvikling i afdelingen, samt aktivt i den efterfølgende implementeringsproces
  • Medvirker til iværksættelse af og deltager i pædagogiske udviklingsprojekter og funger evt. som projektleder

Vores afdeling er indenfor de seneste seks år udbygget og ny-renoveret og vi arbejder kontinuerligt med udviklingen af akutafdelingen og det akutte sygehus, senest har afdelingen fået egne læger.

Akutafdelingen består af to afsnit og modtager årligt 20.000 skadepatienter og 17.000 patienter til indlæggelse. Vi modtager patienter indenfor alle specialer og opstarter den relevante observation og behandling. Alle patienterne triageres ved ankomsten til afdelingen, og modtages derefter direkte i modtage- og observationsafsnittet, hvor de kan forblive indlagt i op til 48 timer.

Afdelingen har et tæt samarbejde med alle huset øvrige specialer og vi lægger stor vægt på at der er et velfungerende samspil afdelingerne imellem.

Afdelingen er uddannelsesstede for sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistentelever, lægesekretærer elever, falckreddere, paramedicinere, KBU læger og medicinstuderende.

Vi samarbejder med Beth Israel Deaconess Medical Center og Harvard Medical School Teaching Hospital i Boston USA med henblik på at udvikle vores uddannelse og kompetencer som akutsygeplejerske.

Vi søger en sygeplejerske med

  • Bred klinisk erfaring
  • Relevant pædagogisk uddannelse, som minimum på diplomniveau
  • Gerne efteruddannelse som akutsygeplejerske

Vi ser gerne, at du

  • Brænder for kompetenceudvikling
  • Har handle- og gennemslagskraft og ser muligheder frem for begrænsninger i løsningen af opgaver
  • Medvirker til at vedligeholde et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne trives og udvikles
  • Har en motiverende adfærd, hvor du fungere som inspirator og igangsætter
  • Er en god konfliktløser, som formår at give og modtage konstruktiv kritik
  • Er en god og robust tværfaglig samarbejdspartner
  • Signalere respekt og troværdighed i din adfærd og handlinger
  • Har helhedsperspektiv og udviser forståelse for hele afdelingens interesser

Information

Aflønning efter gældende overenskomst mellem Regionsforening og Dansk sygeplejeråd. Grundløn efter overenskomsten, herudover kan evt. kvalifikations- og/eller funktionstillæg forhandles.
Ansættelse er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest.

Ønsker du yderligere information om stillingen kontaktes ledende oversygeplejerske Tom Hansen på 56 51 69 01 / 23 70 28 30.

Funktionsbeskrivelse kan rekvireres ved henvendelse til Ledelseskonsulent Britt Bøgvad på: bbog@regionsjaelland.dk

Ansøgning sendes til:

Ledelseskonsulent Britt Bøgvad
Nykøbing F. Sygehus
Akutafdelingen
Fjordvej 15
4800 Nykøbing F

- helst på e-mail: bbog@regionsjaelland.dk

Stillingen er til besættelse fra 01.06.15 eller snarest muligt og er en tidsbegrænset ansættelse.

Ansøgningsfrist 12.04.15

Ansættelsessamtaler 14.04.15


Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på kr. 17 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Kontaktperson
    Britt Bøgvad
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Guldborgsund
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2015
  • Quick-nr.
    114364
  • Indrykningsdato
    31-03-2015
  • Ansøgningsfrist
    12-04-2015 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Guldborgsund
  • Kontaktperson
    Britt Bøgvad
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2015
  • Quick-nr.
    114364
  • Indrykningsdato
    31-03-2015
  • Ansøgningsfrist
    12-04-2015 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.