Afdeling for Hjertesygdomme, introduktionsstilling
En introduktionsstilling på afdeling for Hjertesygdomme er ledig til besættelse fra 1. juni 2015 eller efter aftale. Stillingen er kvalificerende for alle interne medicinske specialer.Vi tilbyder
En etårig ansættelse i introduktionsstilling.
Afdelingen har et stort flow af patienter, både akutte og elektive. Som reservelæge vil du få funktion som forvagt. De specielle opgaver i afdelingen betyder, at du vil få 2 – 3 måneders vagtfri introduktion, hvor du vil blive bredt eksponeret for både den almene kardiologi og den mere specifikke kardiologi.
Der er en række formelle uddannelsestilbud
- to gange én uges ekkooplæring i ambulatoriet de første 3 måneder
- ugentlig teoretisk/case-baseret undervisning ved morgenkonference
- ugentligt bed-side undervisning, ekko-undervisning og EKG-undervisning
Afdelingens uddannelsesmiljø er derudover velkendt for høj grad af læring i alle patientrelaterede kontakter, idet der altid er adgang til at konferere.
Afdelingen kan, ud over det obligatoriske vejlederkursus samt obligatorisk genoplivningskursus (niveau III), også tilbyde fri med løn til deltagelse på ALS-kursus samt DCS ekkokurser. Andre kurser, efter eget ønske, kan der forhandles om individuelt.
Som universitetsafdeling har vi et stort antal medicinstuderende, og den daglige supervision og undervisning af studenterne er en naturlig del af introduktionsuddannelsen. Derudover har vores forskningsafdeling en aktiv profil, og gradvis engagement i afdelingens forskningsmiljø vil være en naturlig del af ansættelsen.
Du udviser
Stor interesse for intern medicin/kardiologi eller et andet relevant speciale (fx thoraxkirurgi eller anæstesi). Du har lyst til at være i et miljø med akutte patientforløb og behov for hurtig handling men samtidig med bevaret ro, så faglighed og patientens tarv altid er i centrum. Du værdsætter høj ekspertise og er i stand til at fordybe dig i udvalgte emner og interesseret i konstant at opdatere din viden på det kardiologiske område.
Hvis du kan se dig selv i vores afdeling, så hører vi gerne fra dig. Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Claus Brøckner Nielsen på clauniel@rm.dk.
Formalia
Stillingen er en reservelægestilling, som er egnet for læger, som er interesseret i at blive introduceret til eller kompetenceudviklet indenfor intern medicin, især kardiologi.
Reservelægerne indgår i forvagtslaget med dagtjeneste og aften-nattjeneste. Aktuelt fordeles arbejdet uden rul, men i overensstemmelse med overenskomsten forligger vagtplanen senest en måned før.
Det kan ikke forventes, at der kan stilles regulativmæssig bolig til rådighed.
Stillingen er omfattet af lokal løndannelse.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Bente Korsgaard - Stillingstype
Introduktionsstilling - Speciale
Intern medicin: Kardiologi - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2015 - Regionens jobnr.
1947 - Quick-nr.
114444 - Indrykningsdato
01-04-2015 -
Ansøgningsfrist
26-04-2015 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×