Region Sjælland

Roskilde Sygehus, Klinisk Onkologisk Afdeling

Køgevej 7-13, 4000 Roskilde

Sygeplejersker til Klinisk Onkologisk Afdeling, palliativt sengeafsnit, Roskilde Sygehus - quicknr. 17585

Sygeplejersker til nyoprettet palliativt sengeafsnit, Roskilde Sygehus

Den 01.09.15 udvides det eksisterende palliative team, til en palliativ enhed med tilhørende sengeafsnit med 10 sengepladser på Roskilde Sygehus.

Vi har samlet et stærkt team af erfarne sygeplejersker der brænder for palliation, og har brug for yderligere to dygtige sygeplejersker, som vil være med til at opbygge sengeafsnittet.

Ansættelsens startdato er den 01.09.15 eller 01.10.15.

Om afdelingen

Palliativ enhed har egen afsnitsledelse, som refererer til afdelingsledelsen på Klinisk Onkologisk Afdeling.

Sengeafsnittet skal yde specialiseret palliativ pleje og symptomlindring til patienter med uhelbredelig eller livstruende sygdom, under indlæggelse på sygehus. Patienterne kan henvises fra alle specialer på Roskilde-Køge Sygehuse og fra primær sektor.

Indlæggelsen sker med det formål at lindre patientens symptomer (fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle), så denne igen kan udskrives til eget hjem, hospice eller andet opholdssted i den sidste tid.

Palliativ sengeafdeling bliver en spændende arbejdsplads, som stiller store krav til både personlige og faglige kompetencer.

I den palliative enhed arbejdes der tværfagligt (fysioterapeuter, ergoterapeuter, diætist, psykolog, socialrådgiver, præst, sygeplejersker og læger) hvilket stiller krav til samarbejds- og kommunikative færdigheder.

Der vil være tæt samarbejde mellem det palliative sengeafsnit og det palliative ambulante/udgående team omkring fælles patienter og deres pårørende.

Jævnfør forskningsstrategien for Roskilde-Køge Sygehuse samt Sundhedsstyrelsens krav til højt specialiserede enheder, vil den kommende palliative enhed indgå aktivt i forskning og udvikling.

Roskilde-Køge sygehuses strategi er retningsgivende for afdelingens daglige arbejde med forbedringer, kvalitet og udvikling.

Vi søger sygeplejersker der

  • Gerne har erfaring med palliativ behandling, men vigtigst af alt, interessen for palliation
  • Besidder gode kommunikative færdigheder
  • Har vilje og evne til tværfagligt samarbejde
  • Vil bidrage med udvikling af den palliative sygepleje
  • Vil vedligeholde og skabe et godt arbejdsmiljø
  • Besidder en god portion humor og et positivt livssyn

Vi ser gerne at din personlighed afspejler stor faglighed, omsorg, omtanke og vilje til at arbejde i et miljø, hvor etisk svære problematikker ofte forekommer.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingerne er på 32 timer pr. uge i blandende vagter, med weekendarbejde hver 3. weekend, heri indgår 12 timers vagter.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Camilla Kjærulff, 47 32 49 80 (har ferie frem til 09.09.15)

Ansøgningsfrist 21.08.15

Samtaler 26-27.08.15


Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på kr. 17 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Afdelingssygeplejerske Camilla Kjærulff
  • Adresse
    Køgevej 7-13, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-09-2015
  • Quick-nr.
    177825
  • Indrykningsdato
    04-08-2015
  • Ansøgningsfrist
    21-08-2015 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Køgevej 7-13, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Afdelingssygeplejerske Camilla Kjærulff
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-09-2015
  • Quick-nr.
    177825
  • Indrykningsdato
    04-08-2015
  • Ansøgningsfrist
    21-08-2015 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.