Region Midtjylland

Patologisk afdeling

Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ

Overlæge/afdelingslæge til Patologisk Insitut, RH Randers




 
Overlæge/afdelingslæge, Patologisk Institut
Regionshospitalet Randers
  
 
Op til tre stillinger som overenskomstansat overlæge/afdelingslæge ønskes besat ved Patologisk Institut, Regionshospitalet Randers per henholdsvis 1. oktober 2015, 1. december 2015 og 1. januar 2016 eller snarest derefter.
 
Dine Kvalifikationer
Du skal være speciallæge i patologisk anatomi og cytologi og have lyst og evner til at indgå i et teamwork med afdelingens øvrige speciallæger og personale. Da du vil skulle arbejde med enten hudpatologi, gastrointestinal patologi, mammapatologi, gynæko-patologi eller kombinationer heraf, skal du have kompetencer og interesser inden for disse områder.
 
Du skal være indstillet på at være med til at fastholde og udvikle Patologisk Institut, så afdelingen på højt niveau kan varetage forskellige patoanatomiske subspecialer for flere af Region Midtjyllands regionshospitaler og for områdets praktiserende læger og speciallæger.
 
Du skal gerne have lyst og evne til at deltage i udviklings- og forskningsopgaver.
 
Vi tilbyder
En god og velfungerende arbejdsplads i rivende udvikling og med godt arbejdsmiljø og plads til humor. Vi forventer, du vil videreuddanne dig inden for dine subspecialer, hvorfor vi løbende vil tilbyde dig efteruddannelse på nationale og internationale kurser og kongresser.
Vi vil også tilbyde dig supplerende lederuddannelse for funktionsledere i Region Midtjylland.
 
Patologisk Instituts ansvars- og arbejdsopgaver
Foruden at Regionshospitalet Randers har centerfunktion for udredning og behandling af brystkræft, har hospitalet også regional centerfunktion for screening mod livmoderhalskræft samt har opgaver relateret til alle regionens gynækologiske og obstetriske afdelinger.
Derforuden deltager Patologisk Institut i screeningsprogrammet mod tarmkræft, og har centerfunktion for undersøgelse af tarmresektater med coloncancer. Endvidere modtages også mange vævsprøver fra praktiserende læger og speciallæger.
 
Patologisk Institut betjener Regionshospitalerne i Randers og Horsens samt Sundhedshuset i Grenå og de mange praktiserende læger og speciallæger fordelt i navnlig den østlige del af Region Midtjylland, men i forbindelse med screeningsprogrammet for livmoderhalskræft betjenes alle praktiserende læger i Region Midt. Afhængig af opgave vil det befolkningsmæssige grundlag derfor variere mellem ca. 400.000 – 700.000 borgere.
 
Personalet
Aktuelt er ansat 12 læger fordelt på 1 ledende overlæge, 8 overlæger, samt tre 1. reservelæger. To stillinger som reservelæger i klassificeret introduktionsstilling er i opslag. Stillingen som ledende overlæge er ledig fra 1.8.2015 og forventes snarest besat.
Det lægelige arbejde er organiseret i 2 teams, der varetager forskellige fagområder. Instituttets samlede antal årsværk er 43 med et budget på lidt over 30 mill.kr.
 
Laboratoriet
Laboratoriet er renoveret og udbygget og bemandet med velkvalificeret personale og præsterer dag-til-dag specialfarvninger inkl. immunfarvninger samt enkelte in-situ hybridiseringer, FISH- og SISH-analyser. Apparaturet er nyt og omfatter automatiseret immunfarvemaskine (Ventana) samt PCR-udstyr til automatiseret linear array teknik (Roche), Cobas 4800 (Roche) og test for HPV mRNA (Norchip). Mutationsanalyser for KRAS, NRAS og BRAF er ved at blive indkørt i laboratoriet.
 
Undervisning og udvikling
Patologisk Institut er uddannelsesafdeling for speciallæger i patologisk anatomi samt deltager i uddannelsen af bioanalytikere. Den der ansættes, forventes derfor, sammen med afdelingens øvrige speciallæger, at deltage i afdelingens undervisning, herunder uddannelse af yngre læger.
 
Stillingen refererer til afdelingsledelsen og er indtil videre ikke forbundet med vagtforpligtigelse.
 
Bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de 7 kompetenceområder: Medicinsk ekspertise, kommunikation, samarbejde, ledelse/administration, sundhedsfremmer, akademiker og professionel. En nærmere beskrivelse heraf findes på Region Midtjyllands hjemmeside under ”Ansættelse af speciallæger i Region Midtjylland), der kan læses på http://www.rm.dk/sundhed/faginfo/uddannelse/sundhedsuddannelser/ans%c3%a6ttelse+af+speciall%c3%a6ger og hvorfra retningslinjer og skema kan downloades, idet skemaet bedes forud fyldt af ansøger og medsendt ansøgningen.
 
Ansættelsen som overlæge eller afdelingslæge sker i henhold til de mellem Danske Regioner og henholdsvis Foreningen af Speciallæger og Foreningen af Yngre læger indgåede aftaler.
 
For alle ansatte ved Regionshospitalet Randers er der rygeforbud.
 
Yderligere oplysninger om stillingen samt afdelings- og funktionsbeskrivelse kan fås ved henvendelse til konstitueret ledende overlæge Ida Elisabeth Holm, tlf. 78 42 24 16.
 
Ansøgningen skal sendes via nedenstående link: ”Søg job” og skal være modtaget senest fredag d. 4. september 2015 kl. 12.00
 
Læs mere om Regionshospitalet Randers på http://www.regionshospitalet-randers.dk
 





Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.
 

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Kontaktperson
    Ida Elisabeth Holm
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
  • Stillingstype
    Afdelingslæge, Overlæge
  • Speciale
    Patologisk anatomi & Cytologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2015
  • Regionens jobnr.
    2976
  • Quick-nr.
    207921
  • Indrykningsdato
    28-08-2015
  • Ansøgningsfrist
    04-09-2015 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
  • Kontaktperson
    Ida Elisabeth Holm
  • Stillingstype
    Afdelingslæge & Overlæge
  • Speciale
    Patologisk anatomi & Cytologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2015
  • Regionens jobnr.
    2976
  • Quick-nr.
    207921
  • Indrykningsdato
    28-08-2015
  • Ansøgningsfrist
    04-09-2015 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.