Overlæge til Kardiologisk Afdeling, Roskilde Sygehus - quicknr. 17688
Ved Kardiologisk Afdeling, Roskilde Sygehus, er en stilling som overenskomstansat overlæge ledig 01.10.15 eller snarest derefter.
Kardiologisk Afdeling står i en unik position, og skal de kommende 6 år udvikles og udbygges på vej mod etablering af Universitetshospitalet i Køge i 2020. Vi har ambitioner om at blive en fuldgyldig universitetsafdeling med alle kardiologiske specialfunktioner svarende hertil. Aktuelt ønsker vi at øge afdelingens kompetencer inden for invasiv arytmibehandling. Vi forventer, at etablere funktion i elektrofysiologi og radiofrekvensablation, som led i implementeringen af specialeplanen mhp. udbygning til en fuld invasiv funktion indenfor arytmibehandling. Ansøgere med stor kompetence og interesse inden for invasiv arytmibehandling og elektrofysiologi opfordres til at søge stillingen. Det er særdeles ønskeligt, at ansøgere har forskningsmæssige erfaringer og ambitioner.
Vi ønsker en speciallæge, som vil bruge sin erfaring til at facilitere og medvirke ved en gradvis opbygning af en fuld invasiv arytmifunktion i afdelingen og bidrage væsentligt både fagligt, organisatorisk og udviklingsmæssigt til gavn for vores patienter.
Vi lægger stor vægt på samarbejde både internt og i forhold til vore samarbejdspartnere.
Region Sjælland
Region Sjælland har et befolkningsgrundlag på godt 800.000 borgere, der betjenes af fire administrative somatiske sygehusenheder: Roskilde og Køge sygehuse, Holbæk Sygehus, Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse og Nykøbing F. Sygehus. Hvert af disse sygehuse har deres egen sygehusledelse.
Roskilde og Køge sygehuse indgår i Københavns Universitets Hospital, som er et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og sygehusene i Region Hovedstaden og i Region Sjælland.
Om Kardiologisk Afdeling
Kardiologisk Afdeling varetager ud over klinisk kardiologi og ekkokardiografi regionsfunktioner i kardiologi som koronararteriografi, pacemakerbehandling, kontrol og udredning af GUCH og familieudredning af visse arvelige sygdomme, hjerteklapudredning med henblik på operation, samt endokarditis- udredning og -efterbehandling. Desuden varetages højt specialiserede behandlinger som elektiv PCI og ICD behandling i et samarbejde med Rigshospitalet og med Odense Universitets Hospital.
Kardiologisk Afdeling har 46 kardiologiske senge fordelt på to sengeafsnit. I 2014 omfattede aktiviteten 17.000 ambulante kontakter, 3300 koronararteriografier, 1000 PCI og FFR målinger og 850 pacemaker og ICD operationer. Der var i alt 11.000 sengedage, fordelt på 3700 udskrivelser. Der stiles mod yderligere udbygning af KAG og akut PCI aktivitet.
Kardiologisk laboratorium har fire kateterisationsrum med moderne røntgenudstyr, som benyttes til KAG, PCI og Pace/ICD implantationer. Kardiologisk laboratorium har telekonference udstyr forbundet til Rigshospitalet og OUH med mulighed for transmission fra kateterisationsrummene samt fra telekonferencerum. Der er 12 dagsenge i laboratoriet til ambulante KAG patienter.
I kardiologisk ambulatorium foretages ekkokardiografi, arbejds-EKG, almindelig ambulant kontrol, pacemakerkontrol, og der drives desuden sygepleje ambulatorier, herunder hjerteinsufficiensklinik og AK klinik.
Kardiologisk Afdeling deltager i vurdering af kardiologiske problemstillinger på Medicinsk Afdelings akutte visitations afsnit og på sygehuset i øvrigt ved tilsynsfunktion. Desuden står afdelingen som regionsfunktion på døgnbasis til rådighed for de medicinske afdelinger i Region Sjælland med faglig sparring og modtagelse af kardiologiske problempatienter. Et telemedicinsk system mellem regionens sygehuse er etableret til understøttelse af denne tværgående funktion, ligesom Regionen råder over et fælles digitalt ekkonetværk.
Ud over det daglige arbejde med patienterne satses der på forskning, uddannelse og kvalitetsudvikling. Afdelingen har universitetsfunktion og deltager i en række uddannelsesforløb inden for intern medicinske specialer.
Afdelingens lægelige stab
Den lægelige stab består aktuelt af 23 overlæger, tre 1. reservelæger og otte reservelæger.
Afdelingens lægelige arbejdstilrettelæggelse
Afdelingen har 8-skiftet reservelæge tilstedeværelsesvagt, 10-skiftet rådighedsvagt for kardiologiske speciallæger (bagvagt), 5-skiftet rådighedsvagt for speciallæger med PCI kompetence og 5-skiftet rådighedsvagt for speciallæger med pace og ICD kompetence.
Når afdelingen får godkendelse til varetagelse af akut KAG og PCI behandling vil vagttilrettelæggelsen blive ændret til rådighedsvagt fra vagtværelse for den kardiologiske bagvagt og for overlæger med PCI vagt til rådighedsvagt for PCI alle dage.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge, ph.d. Gunnar V.H. Jensen, 47 32 60 01.
Du kan læse mere om Roskilde og Køge sygehuse på www.regionsjaelland.dk
Ansøgning og cv sendes til
Roskilde Sygehus
Kardiologisk Afdeling
Køgevej 7-13
4000 Roskilde
Eller elektronisk til
gvj@regionsjaelland.dk
Ansøgningsfrist 12.09.15
Ansættelsessamtaler 22.09.15
Elektronisk ansøgning foretrækkes.
Roskilde og Køge sygehuse anvender en vurdering af de syv lægeroller (Medicinsk ekspert/lægefaglig, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator/organisator, Sundhedsfremmer, Akademiker/forsker og underviser, Professionel) i den faglige bedømmelse. Ansøger bedes i ansøgningen - med bedst mulig dokumentation - forholde sig konkret til de 7 lægeroller jævnfør Sundhedsstyrelsens rapport: De syv lægeroller, fra maj 2013 http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2013/05maj/De7laegeroller2udg.pdf
Du kan læse mere om rollemodellen (De syv lægeroller) her: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/Nyheder/2013/Det%20danske%20syn%20på%20lægerollerne
Roskilde og Køge sygehuse vil være pionerer i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer sygehusene en ambitiøs strategi, som vil sætte en nyt retning for fremtiden. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. Specielt for Roskilde Sygehus er opgaven i de kommende år i høj grad at opbygge ekspertise og specialefunktioner, der omkring 2021 skal indgå i det kommende Universitetshospital i Køge. I Køge vil antallet af sengepladser blive øget fra 300 til 900, og der vil bliv skabt omfattende kapacitet til ambulante aktiviteter, ligesom vi løbende tager den mest moderne teknologi i anvendelse. Der vil være stor fokus på forskning. Læge mere om byggeprojektet i Køge på:
http://www.regionsjaelland.dk/sundhed/geo/koegesygehus/sygehuset-2020/sider/default.aspx
Stillingsbeskrivelse for overlæger, Kardiologisk Afdeling, Roskilde Sygehus
Optageområde og patientvisitation
Region Sjælland har et befolkningstal på godt 800.000 borgere, der betjenes af fire administrative somatiske sygehusenheder: Roskilde og Køge sygehuse, Holbæk Sygehus, Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse og Nykøbing F. Sygehus. Hvert af disse sygehuse har deres egen sygehusledelse.
Roskilde og Køge sygehuse har i alt ca. 700 senge. Roskilde indgår som specialiseret sygehus og Køge Sygehus som akutsygehus samt kommende hovedsygehus.
Roskilde og Køge sygehuse indgår i Københavns Universitets Hospital, som er et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og sygehusene i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Specialer på Roskilde Sygehus
Kardiologi, intern medicin, som inkluderer lungemedicin, allergologi, nefrologi og infektionsmedicin, pædiatri, neurologi, geriatri, onkologi, hæmatologi, dermatologi, kirurgi, gynækologi/obstetrik, urologi, plastikkirurgi samt oftalmologi. Herudover findes en anæstesiologisk afdeling med intensiv terapiafsnit og palliationsenhed, en billeddiagnostisk afdeling inkl. CT-scanning, MR-scanning og ultralydsdiagnostik, en ortopædkirurgisk skadestuefunktion samt tværfaglige specialer som patologi, klinisk biokemi og blodbank.
Ledelse
På Roskilde og Køge sygehuse er der etableret afdelingsledelser med decentralisering af en række ledelsesmæssige, økonomiske og administrative opgaver.
Den ledende overlæge og den ledende oversygeplejerske udgør i fællesskab afdelingsledelsen, der har det ledelses- og driftsmæssige ansvar for afdelingen. Afdelingsledelsen er således ansvarlig for fordeling af funktioner, arbejdsopgaver og ressourcer. Fordelingen skal ske ud fra faglige og funktionelle hensyn, herunder hensyn til helhed i patientforløb. Derudover skal tages hensyn til rationel ressource anvendelse.
Den ledende overlæge fastlægger efter samråd med afdelingens øvrige overlæger retningslinjer for afdelingens diagnostik, behandling, visitation og lægelige uddannelsesopgaver. Inden for disse retningslinjer har afdelingens overlæger og øvrige læger et selvstændigt ansvar.
Kardiologisk Afdeling
Kardiologisk Afdeling varetager ud over klinisk kardiologi og ekkokardiografi regionsfunktioner i kardiologi som koronararteriografi, pacemakerbehandling, kontrol og udredning af GUCH og familieudredning af visse arvelige sygdomme, hjerteklapudredning med henblik på operation, samt endokarditis- udredning og -efterbehandling. Desuden varetages højt specialiserede behandlinger som elektiv PCI og ICD behandling i et samarbejde med Rigshospitalet og med Odense Universitets Hospital.
Kardiologisk Afdeling har 46 kardiologiske senge fordelt på to sengeafsnit. I 2014 omfattede aktiviteten 17.000 ambulante kontakter, 3300 koronararteriografier, 1000 PCI og FFR målinger og 850 pacemaker og ICD operationer. Der var i alt 11.000 sengedage, fordelt på 3700 udskrivelser. Der stiles mod yderligere udbygning af KAG og akut PCI aktivitet.
Kardiologisk laboratorium har 4 kateterisationsrum med moderne røntgenudstyr, som benyttes til KAG, PCI og Pace/ICD implantationer. Kardiologisk laboratorium har telekonference udstyr forbundet til Rigshospitalet og OUH med mulighed for transmission fra kateterisationsrummene samt fra telekonferencerum. Der er 12 dagsenge i laboratoriet til ambulante KAG patienter.
I kardiologisk ambulatorium foretages ekkokardiografi, arbejds-EKG, almindelig ambulant kontrol, pacemakerkontrol, og der drives desuden sygepleje ambulatorier, herunder hjerteinsufficiensklinik og AK klinik.
Kardiologisk Afdeling deltager i vurdering af kardiologiske problemstillinger på medicinsk afdelings akutte visitations afsnit og på sygehuset i øvrigt ved tilsynsfunktion. Desuden står afdelingen som regionsfunktion på døgnbasis til rådighed for de medicinske afdelinger i Region Sjælland med faglig sparring og modtagelse af kardiologiske problempatienter. Et telemedicinsk system mellem regionens sygehuse er etableret til understøttelse af denne tværgående funktion, ligesom Regionen råder over et fælles digitalt ekkonetværk.
Ud over det daglige arbejde med patienterne satses der på forskning, uddannelse og kvalitetsudvikling. Afdelingen har universitetsfunktion og deltager i en række uddannelsesforløb inden for intern medicinske specialer.
Afdelingens lægelige stab
Den lægelige stab består aktuelt af 23 overlæger, tre 1. reservelæger og otte reservelæger.
Afdelingens lægelige arbejdstilrettelæggelse
Afdelingen har 8-skiftet reservelæge tilstedelsesvagt, 10-skiftet rådighedsvagt for kardiologiske speciallæger (bagvagt), 5-skiftet rådighedsvagt for speciallæger med PCI kompetence og 5-skiftet rådighedsvagt for speciallæger med pace og ICD kompetence.
Når afdelingen får godkendelse til varetagelse af akut KAG og PCI behandling vil vagttilrettelæggelsen blive ændret til rådighedsvagt fra vagtværelse for den kardiologiske bagvagt og for overlæger med PCI vagt til rådighedsvagt for PCI alle dage.
Stillingens funktion og ønskede kvalifikationer
Ansøgere med stor kompetence inden for elektrofysiologi, radiofrekvensablation og arytmibehandling opfordres til at søge.
Overlægen skal facilitere og medvirke ved opstart af fuld invasiv arytmibehandling i afdelingen i samarbejde med en højt specialiseret enhed.
Vi lægger stor vægt på samarbejde både internt og i forhold til vore samarbejdspartnere.
Overlægen skal i øvrigt sammen med afdelingens øvrige speciallæger påtage sig det lægelige ansvar i kardiologiske afdelings fagområde og være medansvarlig for varetagelse af diagnostik og behandling af ambulante og indlagte patienter. Desuden skal der varetages rådgivning for kardiologiske funktioner på Regionens øvrige sygehuse.
Der forventes undervisningserfaring samt interesse for undervisning af lægestuderende, yngre læger og andre personalegrupper. Desuden lægges vægt på eget videnskabelige curriculum samt på motivation for og evne til at stimulere forskning og kvalitetsudvikling.
Stillingen ønskes besat med overlægekvalificeret speciallæge i kardiologi. Ansøger opfordres til at tage kontakt til ledende overlæge med henblik på drøftelse af eventuelle særlige ønsker og kompetencer inden for funktionen.
Undervisning
I et samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet deltager sygehuset og afdelingen i den kliniske uddannelse af medicinstuderende. Kardiologisk Afdeling varetager klinisk og teoretisk undervisning af medicinstuderende på 9. semester og har pt. 1 B lektorat. Der er desuden konkrete planer om etablering af et klinisk professorat i Kardiologisk Afdeling.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på kr. 17 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Køgevej 7-13, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Ledende overlæge Gunnar V.H. Jensen - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Intern medicin: Kardiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2015 - Quick-nr.
207937 - Indrykningsdato
28-08-2015 -
Ansøgningsfrist
12-09-2015 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Speciallæge i endokrinologi, kardiologi eller intern medicin/almen medicin søges til stuegangsfunktionen på Hormon- og hjerteafsnittet, Medicin 2, NSR sygehuse
Slagelse Sygehus | Ingemannsvej 30, 4200 Slagelse
Læge & Overlæge & Specialeansvarlig overlæge | Almen medicin & Intern Medicin & Intern medicin: Endokrinologi & Intern medicin: KardiologiOpslået
08-03-2024Ansøgningsfrist
05-04-2024 -
Speciallæge i kardiologi søges til Medicin 2, NSR sygehuse
Slagelse Sygehus | Ingemannsvej 30, 4200 Slagelse
Læge & Overlæge & Specialeansvarlig overlæge | Intern medicin: KardiologiOpslået
08-03-2024Ansøgningsfrist
05-04-2024