PROJEKTSYGEPLEJERSKE TIL DANCAVAS
DANCAVAS søger projektsygeplejerske til at gennemføre kardiovaskulære screeningsundersøgelser og følge op på positive fund i Odense, Svendborg og Vejle. Stillingen er på 30 timer fortrinsvis i dagtid. Ansættelsen er fra 1. december 2015 og varigheden er 18 måneder evt. med mulighed for forlængelse.
DANCAVAS er en screenings- og interventionsundersøgelse, hvor man undersøger om screening og intervention kan øge overlevelsen og samtidig være omkostningseffektiv.
Som projektsygeplejerske skal du foretage screeningsundersøgelser, som består i:
- Indhentning af informeret samtykke
- Gennemgang af helbredsspørgeskema
- Blodtryksmåling på arme og ben
- Blodprøvetagning til undersøgelse for diabetes og forhøjet cholesterol samt biobanking
Biobanking sker i samarbejde med medicinstuderende efter passende oplæring. Data samles i en webdatabase som identificerer, hvem der kunne have gavn af forebyggende initiativer. Disse indkaldes til samtale hos dig eller én af de andre tilknyttede projektsygeplejersker.
Lyder arbejdsopgaverne til at være noget for dig, - så tilbyder vi dig:
- At kunne blive en del af holdet omkring DANCAVAS.
- Vi tilbyder dig introduktion og inspirerende kolleger. Holdet bag DANCAVAS består af engagerede kardiovaskulære forskere, projektsygeplejersker, radiografer, medicinstuderende og et centralsekretariat oprettet på forskningssektionen afd. T, OUH. Holdet præges af en seriøs og god holdånd, ansvarsfuldhed og individuel selvstændighed. Vi forventer samme kvaliteter hos dig!
Desuden forventer vi, at du:
- Har klinisk erfaring - gerne indenfor det cardio vaskulære område
- Kommunikerer klart og let kan etablere patientkontakt
- Arbejder systematisk, har overblik og kan holde mange bolde i luften samtidig
- Er pædagogisk og har gode samarbejdsevner på tværs af faggrupper
Se yderligere oplysninger på sundhed.dk
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almen-praksis/syddanmark/patientforloeb/projekter/dancavas/
Hvis ovenstående har vakt din interesse kan du høre mere ved, at kontakte professor Jes Sanddal Lindholt tlf. nr. 2464 1214.
Ansøgningsfristen er den 12. oktober 2015 kl. 12.00 og der afholdes samtaler den 20. oktober 2015. Husk at opgive jobnummer 194808.
Løn- og ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Sundhedskartellet og Regionernes Lønnings- og takstnævn og er omfattet af lokal løndannelse, hvilket betyder, at der ved samtalen skal drøftes gensidige forventninger til dit lønniveau.
Region Syddanmark anvender 3 måneders prøvetid ved første gangs ansættelser.
Der gøres opmærksom på, at OUH er en røgfri arbejdsplads. Se mere under retningslinjerne på OUH's internet.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
Sdr. Boulevard 29, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Helle Bondo Hansen - Stillingstyper
Projektsygeplejerske - Ansættelsesform
Projektansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-12-2015 - Regionens jobnr.
194808 - Quick-nr.
208602 - Indrykningsdato
13-10-2015 -
Ansøgningsfrist
13-10-2015 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×