Ledende overlæge
Ledende overlæge til Børne- og Ungdomspsykiatri, Esbjerg
Børne- og Ungdomspsykiatri Esbjerg søger en handlekraftig og motiverende ledende overlæge, der kan understøtte afdelingens udvikling, faglige profil og sikre kvalitet i patientbehandlingen.
Hvem er vi?
Børne- og Ungdomspsykiatri Esbjerg modtager børn og unge i alderen 3 - 19 år + til både ambulant behandling og til dag- eller døgnindlæggelse. Afdelingen har siden september i år været akutmodtagelse for Jyllandsdelen i Region Syddanmark. Vi har et tæt samarbejde med de øvrige børne- og ungdomspsykiatrier i regionen.
Afdelingen har 7 døgnpladser og et dagafsnit med plads til 6-8 børn og unge i alderen 7-16 år.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium er opdelt i Akutteam og Team for Selvmordsforebyggelse, samt Neuro-, Affektiv-, Psykose- og Spiseforstyrrelsesteamet.
Patienternes sygdom er det primære udgangspunkt for organiseringen i Børne- og Ungdomspsykiatri Esbjerg. Vi har samtidig en stærk tværfaglig kultur med fokus på effekt og resultater for patienten.
Under afdelingsledelsen findes to funktionsledere. Desuden er der faglige ledere, som står for den daglige, faglige ledelse i de enkelte teams. Det gode samarbejde med medarbejderne prioriteres højt, bl.a. i MED-udvalget og dets arbejdsgrupper samt i arbejdsmiljøgrupperne. Afdelingen er karakteriseret ved fokus på arbejdsmiljø og trivsel samt implementering af ny organisatorisk ledelsesstruktur.
Afdelingen deltager i regionale projekter - for eksempel projekt ”Tidlig indsats”, ”Headspace” og ”Nedbringelse af tvang”.
Som noget særligt har regionsrådet i Region Syddanmark i de kommende år valgt at tilføre ekstra midler til psykiatrien.
Vores forventninger til dig
- Du skal være overlægekvalificeret speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri med bred klinisk erfaring og have et stort engagement for udvikling og drift af psykiatrien.
-
Samtidig skal du være en robust og tydelig leder og have interesse og erfaring i at lede forandringsprocesser.
-
Som person skal du besidde gode samarbejdsevner og være udviklingsorienteret samt have interesse for forskning og internationalt samarbejde
-
Ledelseserfaring inden for psykiatriområdet vil være en god ballast, men er ikke en forudsætning.
-
Du skal have lyst til og interesse for ledelse i en sammenhæng, hvor der er store muligheder for at påvirke udviklingen.
Din opgave
- Du vil sammen med den ledende oversygeplejerske få ansvaret for den samlede ledelse, udvikling og drift af afdelingen.
-
Du skal være ledelsesmæssigt velfunderet og sætte retning, arbejde struktureret og strategisk, så der opnås en attraktiv arbejdsplads med gode vilkår for løbende udvikling af fagligheden og patienttilbud. Du skal bidrage til at rekruttere speciallægelig arbejdskraft og understøtte et vedvarende flow af yngre læger.
-
Psykiatrien har en vision om, at patienter og pårørende skal opleve, at de mødes individuelt og med åbenhed. Med udgangspunkt i den vision skal du sikre, at faglig kvalitet og udvikling går ”hånd i hånd” med vedvarende fokus på gunstige rammer og vilkår for gode oplevelser hos patienter og pårørende i mødet med psykiatrien.
Vilkår
Ansættelsen sker efter aftale for lægelige chefer mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
Ansøgning
Søg jobbet på job.regionsyddanmark.dk. Ansøgningsfrist er den 26 november 2015.
Første samtalerunde vil blive afholdt den 1. december og anden samtalerunde den 4. december. Mellem første og anden samtalerunde vil der blive udarbejdet en personlighedsprofil.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til lægefaglig direktør Anders Meinert Pedersen, telefon 9944 4802 eller oversygeplejerske Yvonne Reinholdt, telefon 9944 7301.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Esbjerg - Adresse
Gl. Vardevej 101, 6715 Esbjerg N -
Kontaktperson
Helle Dawson - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Børne- og ungdomspsykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2016 - Regionens jobnr.
194955 - Quick-nr.
218790 - Indrykningsdato
08-10-2015 -
Ansøgningsfrist
26-11-2015 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×