Region Hovedstaden
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Overlæge
1 overlæge til Billeddiagnostisk Afdeling, Klinisk fysiologisk afsnit, Nordsjællands Hospital per 1.5.2016
Jobindhold
Vi ønsker en speciallæge i Klinisk fysiologi og Nuklear Medicin med bred erfaring indenfor generelle nuklearmedicinske og klinisk fysiologiske undersøgelser og samtidig med kompetencer indenfor PET/CT anvendt indenfor onkologiske, infektionsmedicinske og neurologiske problematikker.
Klinisk fysiologisk og nuklear medicinsk afsnit har et godt tværfagligt samarbejde med de kliniske afdelinger på tværs af hospitaler i region H og praksissektoren, og det ønsker vi at videreudvikle.
Kvalifikationer
Vi søger en speciallæge i Klinisk fysiologi og nuklearmedicin med kompetencer indenfor såvel basal nuklearmedicin og fysiologi, men ligeledes med erfaring og kompetencer inderfor helkrops PET/CT, neuro-PET og neuro-SPECT.
Du skal indgå i et tæt samarbejde med afsnittes øvrige læger og øvrige personalegrupper.
Du skal i det daglige varetage samtlige af afsnittes undersøgelser og funktioner, således de generelle nuklearmedicinske og fysiologiske undersøgelser samt PET/CT inkl.neuro PET.
Du skal deltage i afholdelse af MDT konferencer og undervisning.
Du skal være fleksibel i det daglige arbejde, således at patienternes behov altid kan tilgodeses.
Du skal være interesseret i faglig udvikling af specialet og være med til at sikre en høj faglig kvalitet.
Du skal være med til at sikre høj kvalitet i patientforløbene i samarbejde med andre personalegrupper.
Du skal indgå i kvalitetsarbejdet og medvirke til at afsnittes undersøgelser følger gældende retningslinjer og følger nationale og internationale guidelines.
Der forudsættes gode kommunikative evner og evne til etablere gode samarbejdsrelationer både internt og externt.
Der forudsættes høj kollegialitet og loyalitet med kolleger og ledelsen
Vi ser gerne, at du er videnskabelig aktiv og vil deltage i NOH’s vision om excellent forskningsmiljø.
Afdelingen er en uddannelsesafdeling, og vi ønsker at ansøger sammen med den uddannelsesansvarlige overlæge og afdelingens vejledere indgår i et tæt samarbejde vedr. uddannelse på afdelingen.
Der er mange muligheder for at subspecialisere sig yderligere indenfor de forskellige kliniske specialer, idet der udføres billeddiagnostik indenfor pædiatri, gynækologi/obstetrik, kardiologi, nefrologi, gastroenterologi, lungemedicin, infektionsmedicin, onkologi, endokrinologi, neurologi, organkirurgi med funktion i rectumkirurgi, ortopædi, øre-næse-hals med UL diagnostik, almindelige nuklearmedicinske undersøgelser, distal trykmåling samt PET /CT.
Vi kan tilbyde en arbejdsplads med gode muligheder for faglig sparring med meget kompetente kollegaer og hvor det gode arbejdsmiljø er prioriteret.
Lidt om Billeddiagnostisk afdeling:
Nordsjællands Hospital er Region Hovedstadens områdehospital i Planlægningsområde Nord og varetager akut og elektiv billeddiagnostik for Nordsjællands borgere.
Det er Nordsjællands Hospitals vision at være patienternes hospital – først og fremmest. Afdelingen arbejder målrettet i tæt samarbejde med de kliniske specialer med at optimere alle billeddiagnostiske patientforløb i forhold til patienternes sundhedsfaglige behov og sikkerhed.
Billeddiagnostisk Afdeling består af Klinisk Fysiologisk og nuklearmedicinsk afsnit og Radiologisk afsnit..
Afdelingen er fuldt digitaliseret, har et KFNU/ PACS system
Vi har en PET/CT skanner, 1 UL rum, 2 SPECT/CT rum, 2 BMD rum, 1 renografirum, 1 rum til distal trykmåling og 1 rum til lungefunktinsundersøgelser.
Afsnittet udfører ca.30.000 undersøgelser årligt fordelt på PET, SPECT- CT, PET/CT, BMD, og UL-skanninger samt interventionelle procedurer.
Vi er 4 faste overlæger, 1 afdelingslæge, og 1 hoveduddannelseslæge.
Vi har stærkt fokus på det gode patientforløb, ”den gode arbejdsplads”, kompetenceudvikling og den faglige kvalitet.
Afdelingen deltager i den lægelige videreuddannelse på hoveduddannelsesniveau. Afdelingen uddanner herudover bioanalytikerstuderende.
Region H’s vision Fokus og Forenkling
Ansættelse vil ske i henhold til overenskomst for overlæger.
Ansøgningsfrist d. 1.3.2016 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted medio marts.
Ansøgningen skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de nye 7 lægeroller og skal indeholde speciallægeautorisation, curriculum vitae samt evt. publikationsliste
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge på Billeddiagnostisk Afdeling, Anette Savnik, tlf. 48297545 og/eller speciale- og afsnitsansvarlig, Klinisk fysiologisk Afsnit, overlæge Marianne Dreyer, tlf. 48296397.
Send din ansøgning, CV, publikationsliste, dokumentation af formelle og faglige kompetencer samt eksamensbeviser online via linket her på siden.
http://www.nordsjaellandshospital.dk/
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten.
Stillings-og funktionsbeskrivelse samt nærmere oplysninger om stillingen
kan fås ved henvendelse til speciale- og afsnitsansvarlig overlæge Marianne Dreyer eller ledende bioanalytiker Birgit Krindel Beyer.
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital -
Kontaktperson
Susanne Mark - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød - Stillingstype
Overlæge - Speciale
klinisk fysiologi og nuklearmedicin - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2016 - Regionens jobnr.
198856 - Quick-nr.
253313 - Indrykningsdato
15-02-2016 -
Ansøgningsfrist
01-03-2016 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Susanne Mark - Stillingstype
Overlæge - Speciale
klinisk fysiologi og nuklearmedicin - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2016 - Regionens jobnr.
198856 - Quick-nr.
253313 - Indrykningsdato
15-02-2016 -
Ansøgningsfrist
01-03-2016 (udløbet)