Region Sjælland

Køge Sygehus, Ortopædkirurgisk Afdeling

Lykkebækvej 1, 4600 Køge

Specialeansvarlig overlæge til rygkirurgi, Ortopædkirurgisk Afdeling, Køge Sygehus - quicknr. 18778

Ved Ortopædkirurgisk Afdeling, Køge Sygehus er der en stilling som overenskomstansat specialeansvarlig overlæge til vores rygkirurgiske sektion ledig 01.05.16 eller snarest derefter.

Roskilde og Køge sygehuse vil være pionerer i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer sygehusene en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. Frem mod, Universitetshospitalet står færdigt i 2021 vil Køge Sygehus allerede fra 2015 blive tilført specialer og specialfunktioner, der bidrager til den endelige form og funktion som Universitetshospital. Afdelingerne i Køge kommer i høj grad til at blive involveret i opbygningen og indretningen i forbindelse med den massive udbygning. På Køge Sygehus vil antallet af sengepladser blive øget fra 300 til 900, og der vil blive skabt mere plads til ambulante aktiviteter, og den mest moderne teknologi vil løbende blive taget i anvendelse. Der vil være stor fokus på forskning. Læs mere om byggeprojektet i Køge på: http://www.regionsjaelland.dk/sundhed/geo/koegesygehus/sygehuset-2020/sider/default.aspx

Optageområde og patientvisitation

Region Sjælland har et befolkningstal på ca. 820.000 borgere, der betjenes af fire administrative somatiske sygehusenheder.

Roskilde og Køge Sygehuse er samlet under én fælles sygehusledelse.

Regionens sygehusplan har udpeget Køge Sygehus som akutsygehus og kommende hovedsygehus.

Roskilde og Køge indgår i Københavns Universitets Hospital, som er et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og sygehusene i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Øvrige specialer på Køge Sygehus

Anæstesiologi med et intensivt terapiafsnit samt palliationsenhed, kirurgi, reumatologi, oto-rhino-laryngologi, klinisk biokemi, klinisk fysiologi, billeddiagnostik inkl. CT-skanning, MR-skanning og ultralydsdiagnostik, arbejdsmedicin samt intern medicin omfattende endokrinologi, kardiologi og medicinsk gastroenterologi. Desuden findes en akutafdeling med egen lægestab. Kirurgisk afdeling har fælles ledelse for afsnit i Køge og i Roskilde.

Ledelse

På Roskilde og Køge er der etableret afdelingsledelser med decentralisering af en række ledelsesmæssige, økonomiske og administrative opgaver.

Den ledende overlæge og den ledende oversygeplejerske udgør i fællesskab afdelingsledelsen, der har det ledelses- og driftmæssige ansvar for afdelingen. Afdelingsledelsen er således ansvarlig for fordeling af funktioner, arbejdsopgaver og ressourcer. Fordelingen skal ske ud fra faglige og funktionelle hensyn, herunder hensyn til helhed i patientforløb. Derudover skal der tages hensyn til rationel ressourceanvendelse.

Den ledende overlæge fastlægger efter samråd med afdelingens øvrige overlæger retningslinjer for afdelingens diagnostik, behandling, visitation og lægelige uddannelsesopgaver. Inden for disse retningslinjer har afdelings overlæger og øvrige læger et selvstændigt ansvar.

Ortopædkirurgisk Afdeling

Ortopædkirurgisk Afdeling på Køge Sygehus omfatter to stationære afsnit med i alt 72 senge. På det centrale operationsafsnit har afdelingen 6 operationsstuer (to med laminær flow) og i sammendagskirurgisk afsnit 1 - 2 operationsstuer. Afdelingen driver endvidere et stort ambulatorium. Afdelingen har akut døgnfunktion og modtager akutte- og elektive patienter fra en stor del af Region Sjælland samt elektive patienter i henhold til aftalen om frit sygehusvalg.

Afdelingens lægelige stab

Ortopædkirurgisk Afdeling har en normering på 17 overlæger og 6 afdelingslæger. Desuden er der p.t. ansat 17 reservelæger.

Afdelingens lægelige arbejdstilrettelæggelse

Ortopædkirurgisk Afdeling dækker bredden af det ortopædkirurgiske speciale på hovedfunktionsniveau og er tillagt en række regionsfunktioner.

Lægerne er sektioneret i seks delvis selvstyrende, subspecialiserede sektioner med faste operations-, ambulatorium- og SDK-dage.

Overlægerne har overvejende dagfunktion. Vagten kan enten være delvagt i hverdage frem til kl. 19.00, beredskabsvagt i hverdagen eller rådighedsvagt i weekenden.

Stillingens funktioner og ønskede kvalifikationer

Stilling ønskes besat med en overlægekvalificeret speciallæge i ortopædkirurgisk kirurgi med særlig erfaring i rygkirurgi. Den, der ansættes i stillingen forventes at lede den daglige drift og udviklingen af den rygkirurgiske funktion i Region Sjælland i samarbejde med de øvrige overlæger for rygkirurgien.

Undervisning

Roskilde og Køge Sygehuse indgår i Københavns Universitets Hospital, som er et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og sygehusene i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Ortopædkirurgisk Afdeling varetager klinisk og teoretisk undervisning af lægestuderende på 1., 4. og 9. semester og har p.t. to B-lektorater.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

 

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Kim Schantz, 47 32 33 01, ksc@regionsjaelland.dk

Du kan læse mere om Roskilde og Køge Sygehus på internettet: www.regionsjaelland.dk

Ansøger bedes i ansøgningen – med bedst mulig dokumentation – forholde sig konkret til de syv kompetencer. Sundhedsstyrelsen har decentraliseret bedømmelserne vedrørende overlægestillinger, og Roskilde og Køge Sygehuse anvender en vurdering af de syv kompetencer (Medicinsk ekspert, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator, Sundhedsfremmer, Akademiker og Professionel) i den faglige bedømmelse.

Ansøgning og cv mailes til
ksc@regionsjaelland.dk

Eller evt. pr. post til
Køge Sygehus
Att.: Ledende overlæge Kim Schantz
Ortopædkirurgisk Afdeling
Lykkebækvej 1
4600 Køge

Ansøgningsfrist 15.03.16


Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på 17 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Kontaktperson
    Ledende overlæge Kim Schantz
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2016
  • Quick-nr.
    253667
  • Indrykningsdato
    25-02-2016
  • Ansøgningsfrist
    15-03-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Kontaktperson
    Ledende overlæge Kim Schantz
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2016
  • Quick-nr.
    253667
  • Indrykningsdato
    25-02-2016
  • Ansøgningsfrist
    15-03-2016 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.