Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Akut og kompleks sygepleje

Er akut og kompleks sygepleje noget for dig?

 Akut Apopleksi Afsnit søger nye kollegaer, erfarne som nyuddannede. Sygeplejersker der har lyst, ambitioner og evner til at arbejde med akutte og komplekse apopleksipatienter.

Kan du se dig selv på en afdeling, der har sygeplejen i højsæde og værdsætter en høj faglig kvalitet? Er du fleksibel, humoristisk og god til at agere i en omskiftelig hverdag? Kan du lide at have mange bolde i luften? Så har vi en stilling til dig.

Vi søger 2 sygeplejersker til faste stillinger og 2 sygeplejersker til barselsvikariater. 

Akut Apopleksi Afsnittet er kendetegnet ved kompleks og  alsidig sygepleje. Vi arbejder til stadighed med udvikling af patientforløbet. Der ud over er patientsikkerhed samt patient og pårørende inddragelse en vigtig del af vores daglige arbejde.

Vi er en tværfaglig personalegruppe. Gruppen består af engagerede, glade, hjælpsomme kollegaer, der alle arbejder for at sikre et godt arbejdsmiljø til glæde for patienten, hvilket patienter og pårørende meget ofte bemærker. 

Vi modtager patienter med diagnosen apopleksi, fra patienten der kommer gående ind i afsnittet til den akut dårlige og komplekse patient.

I afsnittet findes alle de hjælpemidler vores patienter kan have behov for. 

Vi kan tilbyde:

  • En velfungerede afdeling, med et godt kollegialt samarbejde, god stemning og et godt sammenhold
  • Et veltilrettelagt introduktions- og oplæringsprogram
  • Mentorordning
  •  Grundig introduktion til alle vagter ved erfarne kollegaer
  • Daglige sygeplejekonferencer hvor der er kollegial faglig sparring eller undervisning
  • Løbende kompetenceudvikling med lokale undervisningsdage
  • Indflydelse på egen vagtplan 

Vi forventer:

  • At du har en stærk sygeplejefaglig identitet
  •  At du har interesse i og gerne kendskab til specialet.
  • At du har lyst til at arbejde i et velfungerende akut afsnit
  • At du har gode samarbejdsevner
  • At du kan lide at have travlt
  • At du kan bevare roen og overblikket i travle og akutte situationer, og du evner at fordybe dig og følge op i de mere stille tidspunkter. 

Akut Apopleksi har 22 sengepladser med gennemsnitlig liggetid på 4-6 døgn, hvorefter patienterne udskrives til eget hjem eller overflyttes til videre rehabilitering.

Udover sygeplejersker består personalegruppen af social- og sundhedsassistenter, fysio- og ergoterapeuter, læger, sekretærer, talepædagog etc.  

Timeantal efter aftale i blandende vagter, med weekendvagt hver 2. eller hver 3. weekend. 

Løn og ansættelse i henhold til overenskomst og Ny løn. 

Ønsker du yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Lene Lykke Jensen tlf.48297363 / 48294270 

Ansøgningsfrist den 3. juni 2016

Samtale efter aftale

Ansættelse efter aftale 

Vi glæder os til at høre fra dig.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Lene Lykke Jensen
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    200187
  • Quick-nr.
    266546
  • Indrykningsdato
    06-05-2016
  • Ansøgningsfrist
    03-06-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Lene Lykke Jensen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    200187
  • Quick-nr.
    266546
  • Indrykningsdato
    06-05-2016
  • Ansøgningsfrist
    03-06-2016 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.