Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Er NIMA din nye arbejdsplads?

Hvis du har lyst til at være en del af en engageret personalegruppe i et spændende speciale, søger Neurokirurgisk InterMediært Afsnit (NIMA) sygeplejersker pr. 1.7.2016 eller 1.8.2016  
 
Lidt om NIMA  
NIMA har 10 sengepladser og varetager behandling, pleje og observation af semiintensive neurokirurgiske patienter, ofte i overgangen mellem intensiv og stationært afsnit.  
NIMA er en del af Neurokirurgisk Klinik, som varetager pleje og behandling af patienter i Østdanmark med behov for kirurgisk behandling af sygdomme i hjernen.  
Vi har et tæt samarbejde med Neurocentrets øvrige klinikker og arbejder målrettet ud fra patientens perspektiv, hvor vi vægter arbejdet omkring overgange på tværs, samt inddragelse af pårørende højt. Afdelingens patienter kræver tæt observation og nærvær, hvilket fordrer et stort fokus på professionalisme og imødekommenhed.  
I NIMA arbejder vi med tildelt patientpleje som plejeform, men samtidig arbejder vi tæt sammen og løfter altid i samlet flok.  
 
Hvem er du?  
  • Du er engageret i dit fag og brænder for den komplekse sygepleje  
  • Du har lyst til at arbejde med patienter med kognitive udfordringer  
  • Du har lyst til et spændende og udfordrende arbejde med akutte problemstillinger  
  • Du er teoretisk velfunderet, reflekterende og nysgerrig i din tilgang  
  • Du udviser selvstændighed og trives med at have ansvar  
 
Vi tilbyder;  
  • Kompetenceudvikling som en løbende proces, der starter med oplæringsforløb på 8 uger med egen mentor, suppleret med 5 dages teoretisk basisundervisning i pleje og behandling af den komplekse neurokirurgiske patient  
  • Prioriteret og struktureret refleksion og sparing i dagligdagen  
  • Et afsnit med klinisk sygeplejespecialist, klinisk sygeplejevejleder og klinisk udviklingssygeplejerske tilknyttet  
  • Mulighed for at udvikle dig fagligt, - både indenfor den grundlæggende og den komplekse sygepleje  
  • Dygtige og meget engagerede kollegaer  
  • Godt tværfagligt samarbejde med vigtige samarbejdspartnere  
  • Indflydelse på din arbejdstilrettelæggelse vha. MinTid  
  • Mulighed for at være en del af en personalegruppe, der gerne mødes til sociale arrangementer, store som små.           
 
Ugentligt timetal
37 timer ugentligt eller efter aftale, i blandede vagter
 
Løn-og ansættelsesforhold  
I henhold til gældende overenskomst  
Stillingen er omfattet af Rigshospitalets retningslinjer om indhentelse af børneattest  
 
Ansøgnings- og ansættelsesprocedure  
Hvis ovenstående har vagt din interesse, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Mette Kjær Andersen på telefon; 3545 8863 eller e-mail; mette.kjaer.andersen@regionh.dk for yderligere information. Du er også altid velkommen til at komme forbi og hilse på os.  
 
Ansøgningsfrist: 1 juni   
 
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Mette Kjær Andersen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2016
  • Regionens jobnr.
    200191
  • Quick-nr.
    266558
  • Indrykningsdato
    06-05-2016
  • Ansøgningsfrist
    01-06-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Mette Kjær Andersen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2016
  • Regionens jobnr.
    200191
  • Quick-nr.
    266558
  • Indrykningsdato
    06-05-2016
  • Ansøgningsfrist
    01-06-2016 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.