Region Midtjylland

Billeddiagnostisk Afdeling

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

Uklassificeret reservelæge til Billeddiagnostisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg

En 1-årig uklassificeret stilling som reservelæge ved Hospitalsenhed Midt, Billeddiagnostisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse pr. 1. november 2016 eller efter aftale. For stillingen gælder, at det er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge med vagt.
 
Om stillingen
En uklassificeret reservelægestilling er en god mulighed
  • for den unge reservelæge, der lige har afsluttet sin KBU-tid og gerne vil lære radiologien at kende – som forberedelse til en introstilling i radiologi eller som sideuddannelse til et andet lægefagligt speciale
  • for den mere erfarne reservelæge, som har afsluttet sin introstilling, men ikke er helt klar til/har opnået HU-stilling
 
Reservelægen tilbydes superviseret udvikling og uddannelse på lige fod med afdelingens øvrige reservelæger i intro- eller HU-stilling, se eventuelt http://www.videreuddannelsen-nord.dk/introduktionsuddannelse 
 
Vagtarbejde er en værdifuld del af speciallægeuddannelsen, så efter en oplæringsperiode indgår reservelægen i forvagten, der aktuelt er tilrettelagt som 7-skiftet tilstedeværelsesvagt med 5 hverdagsvagter (15-08), to weekendvagter (08-08) og en friuge pr. 7 uger, og der er altid en speciallæge (overlæge eller erfaren afdelingslæge) i bagvagt.
 
Udover at der selvfølgelig stilles et vagtværelse til rådighed, kan hospitalet ofte tilbyde en bolig på overenskomstmæssige vilkår, hvis du har brug for det – i skrivende stund vides det ikke, om vagtberedskabet i tidsrummet 23-08 fortsætter i 2017.
 
Om afdelingen
Billeddiagnostisk Afdeling er en del af ”Fremtidens Akuthospital i Viborg”, her er mange lægefaglige specialer under samme tag, og vi foretager også undersøgelser for almen praksis. Du får derfor rig mulighed for en solid grunduddannelse med røntgen, gennemlysning, UL- og CT-skanning samt et vist kendskab til MR-skanning og klinisk mammografi.
 
Håndværksmæssigt får du lært de invasive grundprocedurer (UL-vejledt dræn, rtg-vejledt drænskift), måske også mere krævende invasive procedurer (suprapubisk kateter, nefrostomi m.fl.).
 
I Billeddiagnostisk Afdeling har vi et godt og frugtbart samarbejde både internt i afdelingen og med de henvisende afdelinger. Regionshospitalet Viborg har desuden et videnskabeligt fagbibliotek, en forskningsansvarlig overlæge og Journal Club, så mulighederne for såvel mono- som tværfaglig forskning er gode, hvis du prioriterer det.
 
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.250 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.
 
De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
 
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk.
 
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
 
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
 
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Billeddiagnostisk Afdeling
 
Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til uddannelsesansvarlig overlæge Jette Madsen eller ledende overlæge Eva Brems via tlf.7844 3001, ligesom du er velkommen til at komme på besøg i afdelingen inden ansøgningsfristens udløb.
 
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring, skal være os i hænde senest mandag den 15. august 2016.
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34.

Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.
 

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Jette Madsen
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2016
  • Regionens jobnr.
    6874
  • Quick-nr.
    297451
  • Indrykningsdato
    22-07-2016
  • Ansøgningsfrist
    15-08-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Jette Madsen
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2016
  • Regionens jobnr.
    6874
  • Quick-nr.
    297451
  • Indrykningsdato
    22-07-2016
  • Ansøgningsfrist
    15-08-2016 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.