Region Nordjylland

Børne- og Ungdomspsykiatri

Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg

Overlæge til Børne- og ungdomspsykiatrien, Klinik Psykiatri Syd

Børne- og ungdomspsykiatrien, Region Nordjylland, Klinik Psykiatri Syd, Børn og Unge, søger overlæge til vores visitationsenhed specielt med fokus på varetagelse af afklarende og subakutte vurderinger. Stillingen ønskes besat på fuld tid, men aftale om deltid vil kunne komme på tale. Stillingen ønskes besat pr. 01.10.16 eller snarest herefter.

Klinik Psykiatri Syd, Børn og Unge, er i en spændende udviklingsperiode. Der er gennem det sidste halve år blevet ansat 5 nye speciallæger, og vi er i færd med en faglig og organisatorisk udvikling af børne- og ungdomspsykiatrien.

Vores fokus er på faglighed, det gode patientforløb, øget patientinddragelse, og et tæt samarbejde med primærsektoren. Vores mål er at udvikle en børne- og ungdomspsykiatri, hvor medarbejderne trives, og hvor vi i fællesskab udvikler nye veje til at håndtere de udfordringer vi står overfor. Hvis du brænder for dit speciale og er entusiastisk, ønsker vi, du skal være med til at sætte dit præg på denne udvikling, Vi håber, du har lyst til at være med.

Vi har et dag/døgn- afsnit og 4 ambulatorier, der hvert dækker et diagnostisk felt og alle aldre op til det fyldte 18 år. Dog dækker Ambulatorium for Spiseforstyrrelse alle aldre, dvs også voksne. De 4 ambulatorier er Ambulatorium for Angst og Depression, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser, Ambulatorium for Autisme og Psykose samt Ambulatorium for ADHD.

Hvert ambulatorium har en overlæge som daglig leder. Ud over de daglige ledere er der faggruppeledere, der sikrer koordinationen på tværs af ambulatorierne og dag/døgn
afdelingen. Det er teamet i den selvstændige børne- og ungdomspsykiatrisk visitationsenhed, der visiterer patienterne der henvises videre til udredning og behandling.

Dine arbejdsopgaver vil kunne variere, og du vil derfor skulle være fleksibel. Der ønskes specielt, at du har erfaring med subakutte vurderinger og med at indgå i samarbejde med kommuner omkring behandling af dobbeltdiagnose patienter.

Du vil indgå i samarbejdet med resten af teamet om at videreudvikle arbejdsorganisering, sikre patient-flow, give gensidig sparring og varetage konferencer i visitationsenheden.

For at bestride stillingen, har vi følgende ønsker til dig som ansøger:
  • uddannet speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri.
  • at du er fagligt engageret og motiveret til at videreudvikle
  • at du er udviklingsorienteret, fleksibel og trives i et tværfagligt samarbejde
  • at du har supervisions- og undervisningserfaring
  • at du har erfaring med konsultativt og forebyggende arbejde
  • at du, såfremt du ikke besidder samtlige ovennævnte kvalifikationer, har interesse for at udvikle disse  med henblik på at opnå relevante kompetencer.

Som klinik kan vi tilbyde dig:
  • en udviklingsorienteret, dynamisk klinik, der giver dig mulighed for og støtte til faglig- og personlig udvikling
  • en klinik, der vægter kvalitet i såvel behandlingsarbejdet, som i samarbejdet internt og eksternt
  • gode kolleger og et godt arbejdsklima
  • en række spændende udfordringer, og et inspirerende miljø at løse dem i
  • gode muligheder for at fortsætte eller påbegynde forskningsprojekter
  • gode muligheder for at fortsætte eller påbegynde psykoterapeutisk efteruddannelse.
Der er en mødestruktur både i det enkelte ambulatorium og klinikken som helhed, der bevidst støtter både monofaglig og tværfaglig udvikling.
Sammen med klinikkens øvrige læger vil du indgå i lægeteamet, som sikrer koordinering af studenterundervisning (såvel lægestuderende fra Aalborg som Aarhus Universitetshospital) samt videre- og efteruddannelse. Som overlæge vil du indgå i aften/nat beredskabsvagt sammen med øvrige overlæger i forhold til psykiatrisk skadestue og har ligeledes en dag-bagvagtsfunktion med sparring til yngre læger og kontakt til samarbejdspartnere.
Din reference er både fagligt og ledelsesmæssigt til ledende overlæge Michala Høgsgaard.
 
Klinikken generelt:
Du bliver en del af en klinik, hvor vi efter sommeren 2016 går i gang med arbejdet omkring ”Patientens team”, for med en direkte fokuseret strategi at involvere patienten yderligere i sin behandling. Indtil nu har man kun arbejdet med dette i voksenpsykiatrien i Region Nordjylland.

Arbejdet i klinikken bygger på psykiatriens overordnerede værdier: Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme (ITOP). Vi arbejder derfor fokuseret på at styrke fagligheden, det tværfaglige samarbejde internt samt samarbejdet med primærsektoren eksternt. Et meget vigtigt punkt er at sikre hensigtsmæssig balance mellem opgaver og ressourcer, hvilket vil have et stort ledelsesmæssigt fokus.

Klinik Børn og Unge samarbejder tæt med en veletableret forskningsenhed, hvor der arbejdes med konkrete forskningsprojekter, international undervisning samt med at stimulere, styrke og synliggøre den børne- og ungdomspsykiatriske forskningsindsats. Der er her fokus på, at forskningen er kliniknær, og at den har relevans i den daglige kliniske praksis.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst med FAS.
 
Forud for ansættelse i stillinger, hvor medarbejderen er i kontakt med børn og unge under 15 år, indhentes børneattest.

Såfremt du ansættes som overlæge, skal der ske en overlægebedømmelse efter gældende
regler.

Der er røgfri arbejdstid i Psykiatrien i Region Nordjylland. Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.

Motiveret ansøgning vedlægges relevante bilag, fx autorisationsbeviser, CV, beskrivelse af de 7 kompetencesøjler, dokumentation fra dine tidligere ansættelser, anbefalinger, efteruddannelse oa.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Michala Høgsgaard tlf. 20566399, email:m.hoegsgaard@rn.dk

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Michala Høgsgaard
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Børne- og ungdomspsykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2016
  • Regionens jobnr.
    2270
  • Quick-nr.
    308290
  • Indrykningsdato
    24-08-2016
  • Ansøgningsfrist
    06-09-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Michala Høgsgaard
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Børne- og ungdomspsykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2016
  • Regionens jobnr.
    2270
  • Quick-nr.
    308290
  • Indrykningsdato
    24-08-2016
  • Ansøgningsfrist
    06-09-2016 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.