Afdelingslæger til Øjenspecialet
To stillinger som afdelingslæge ved Øjenspecialet, Aalborg Universitetshospital er ledige til besættelse pr. 1. marts 2017 eller efter nærmere aftale.
Vi søger to speciallæger i oftalmologi, dels med henblik på subspecialisering, dels til deltage i afdelingens øvrige drift.
Det aktuelle område til subspecialisering er lidelser i cornea og conjunctiva.
Der er mulighed for at indgå i bagvagtslaget.
Der er gode muligheder for at deltage i internationale møder og studiebesøg med videre.
Der er mulighed for at få afsat tid til udvikling og forskning. Ansøgere opfordres derfor til fortælle om tanker og overvejelser i den sammenhæng.
I overensstemmelse med Region Nordjyllands ansættelsespolitik bedes venligst anført referencer.
Øjenspecialet ved Aalborg Universitetshospital betjener primært borgerne i Region Nordjylland.
Afdelingen deltager i alle faser af uddannelsen til speciallæge.
Overlægerne og afdelingslægerne fungerer i betydelig grad på subspecialiseringsniveau, og afdelingens funktioner dækker størstedelen af oftalmologien, således medicinsk og kirurgisk vitreoretinologi, børneoftalmologi, neurooftalmologi, elektrofysiologi, katarakt, glaukom, uveitis, eksterna, skelen, rehabilitering, corneokonjunktivale lidelser. Afdelingen har regionsfunktioner i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning.
Afdelingen samarbejder aktuelt med Institut for Syn og Hørelse i Region Nordjylland, specialafdelinger på Aalborg Universitetshospital, de øvrige øjenafdelinger i Videreuddannelsesregion Nord, Aalborg og Aarhus universiteter samt de øvrige universitetsøjenafdelinger.
Yderligere oplysninger om stillingerne fås ved henvendelse til ledende overlæge Carl Uggerhøj Andersen tlf. 97 66 26 32 eller e-mail: cua@rn.dk
Ansøgningen stiles til ledende overlæge Carl Uggerhøj Andersen sendes via Emply eller i en sammenhængende fil på E-mail: cua@rn.dk
Ansøgningsfrist tirsdag den 27. september 2016 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 4. oktober 2016.
FUNKTIONSBESKRIVELSE
INDHOLD
Stillingsbetegnelse
Afdelingslæge
Ansættelsessted
Region Nordjylland
Tjenestested
Øjenspecialet, Aalborg Universitetshospital
Organisatorisk placering (nærmeste overordnede)
Ledende overlæge, Øjenspecialet
Ansættelsesform
Overenskomstansat
Afdelingsprofil
Øjenspecialet ved Aalborg Universitetshospital betjener primært borgerne i Region Nordjylland.
Afdelingen er en del af Klink Hoved-Orto.
Indlagte patienter plejes på et sengeafsnit, der også rummer patienter fra Øre-næse-hals-afdelingen, Kæbekirurgisk Afdeling og Neurokirurgisk Afdeling.
Der er i alt ca. 35.000 ambulante besøg årligt
Afdelingen er bemandet med 11 overlæger, 7 afdelingslæger og 4 introduktionslæger og 8,5 hoveduddannelseslæger.
Overlægerne fungerer i betydelig grad på subspecialiseringsniveau, og afdelingens funktioner dækker størstedelen af oftalmologien, således medicinsk og kirurgisk vitreoretinologi, børneoftalmologi, neurooftalmologi, elektrofysiologi, katarakt, glaukom, uveitis, eksterna, skelen, korneokonjunktivale lidelser.
Desuden foregår der forskning, udvikling og undervisning. Afdelingen underviser medicinstuderende og sundhedsteknologistuderende.
Afdelingen har alle hoved- og regionsfunktioner i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning.
Afdelingen samarbejder aktuelt med Institut for Syn og Hørelse i Region Nordjylland, specialafdelinger på Aalborg Universitetshospital, de øvrige øjenafdelinger i Uddannelsesregion Nord samt de øvrige universitetsøjenafdelinger.
Hovedfunktion
Arbejdsopgaver:
Fagligt område
Afdelingslægens hovedopgave er at deltage i afdelingens drift og samtidig opnå større rutine i udvalgte dele af oftalmologien med henblik på subspecialisering. Subspecialiseringen foregår efter nærmere aftale og sideløbende med tjenstgøring i afdelingens drift afhængigt af den aktuelle sammensætning af patientklientellet.
I tilslutning til arbejdsområdet driver afdelingslægen ambulant virksomhed, superviserer yngre lægers indsats, medvirker til planlægningen af yngre lægers funktion og uddannelse, deltager i den løbende opdatering af afdelingens kliniske vejledninger og fungerer som klinisk vejleder for yngre læger under uddannelse.
Indgå i teamarbejdet med relevante faggrupper i specialet. Arbejde med patientens team og inddragelse af patienter og deres pårørende.
Administration og ledelse
Ledelsesmæssige, administrative og repræsentative funktioner foregår i princippet efter delegation.
Afdelingslægen kan således efter særlig, forudgående aftale repræsentere afdelingen i forskellige sammenhænge i forbindelse med møder etc.
Det påhviler afdelingslægen at medvirke til, at der foretages registrering af virksomheden inden for hans/hendes arbejdsfelt.
Afdelingslægen kan alt efter interesse påbegynde en lederuddannelse.
Planlægning, udvikling og uddannelse
Afdelingslægen samarbejder med skemalæggerne og kollegerne om udarbejdelsen af en plan for afdelingslægens arbejde.
Afdelingslægen medvirker til udarbejdelse af afdelingens målsætninger og strategier.
Afdelingslægen medvirker til, at der udføres kvalitetsudvikling og metodeudvikling inden for vedkommendes arbejdsområde. Dette foregår i første række i samarbejde inden for afdelingen, men kan efter nærmere aftale foregå i samarbejde med hospitalsafdelinger og universiteter i ind- og udland.
Afdelingslægen medvirker til, at de fornødne vejledninger til patienter og til afdelingsinstruksen vedrørende arbejdsområdet udfærdiges og revideres.
I egenskab af klinisk vejleder samarbejder afdelingslægen efter behov med den uddannelsesansvarlige overlæge, den uddannelseskoordinerende yngre læge m.fl. om at finde passende patienter og supervision til yngre læger under uddannelse.
Afdelingslægen skaber sig et kollegialt netværk og deltager i passende omfang i relevante møder, kurser, kongresser og studieophold med henblik på at følge med i og bidrage til fagets udvikling.
Kvalifikationer
Speciallæge i øjensygdomme.
Udarbejdet af:
Carl Uggerhøj Andersen
Dato:
Den 7. juli 2016
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Carl Uggerhøj Andersen - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Oftalmologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2017 - Regionens jobnr.
2272 - Quick-nr.
308301 - Indrykningsdato
24-08-2016 -
Ansøgningsfrist
27-09-2016 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×