Region Sjælland

Sjællands Universitetshospital, Slagelse

Ingemannsvej 48, 4200 Slagelse

Bioanalytiker til Patologiafdelingen i Slagelse, Sjællands Universitetshospital - quicknr. 21055

To faste stillinger på 37 timer pr. uge. er ledige 01.11.16 eller efter aftale.

Har du erfaring inden for patologispecialet, primært med praktisk laboratoriearbejde inden for det histologiske område, og har du lyst til at være en del af vores store samlede afdeling for patologi på Sjællands Universitetshospital, er stillingen måske noget for dig.

Vi søger en kollega, der foruden et stort fagligt engagement også lægger vægt på at arbejde kvalitetsbevidst, vil være en god kollega, en der vil bidrage positivt til afdelingens arbejdsmiljø.

Som vores nye kollega skal du være initiativrig, selvstændig, ansvarsfuld, fleksibel og serviceorienteret. Du skal have gode samarbejdsevner og et godt humør.

Vi ønsker en kollega der

  • Er uddannet bioanalytiker
  • Har erfaring med laboratoriearbejde inden for det histologiske laboratorium
  • Arbejder kvalitetsbevidst
  • Er fleksibel og serviceorienteret
  • Er mødestabil
  • Besidder godt humør og gå-på-mod

Dine opgaver kunne være

  • Prøvemodtagelse og visitering
  • Simpel udskæring
  • Indstøbning af paraffinblokke
  • Skæring af paraffinblokke
  • Histokemiske farvninger – maskinelt og manuelt
  • Kvalitetskontrol af analyseproduktionen
  • Klarmelding og aflevering af præparater til lægerne
  • Div. Laboratorieopgaver som blokarkivering, etikettepåsætning, skift af vævspræpareringsmaskine samt vareudpakning og forsendelse

Der er mulighed for andre funktioner alt efter kompetencer.

Vi tilbyder

Et spændende job i en travl, alsidig og udviklingsorienteret afdeling. Vi har stor grad af medindflydelse, og et godt psykisk arbejdsmiljø.

Vi prioriterer udvikling højt og deltog i 2015 med syv præstationer fra bioanalytikergruppen på internationale kongresser. I 2016 deltager afdelingen med tre præsentationer fra bioanalytikergruppen på internationale kongresser i Japan.

Derudover deltager afdelingen i både interne og eksterne forskningssamarbejder, og har en moderne apparaturpark, der løbende udvides/fornyes.

Du får mulighed for at være med til at præge vores store samlede afdeling, der forventes fysisk at samles i Køge i 2022.

Patologiafdelingens organisering og profil Patologiafdelingen på Sjællands Universitetshospital har eksisteret siden 1. april 2014 og har afsnit placeret i Roskilde-, Næstved- og Slagelse. Den samlede afdeling betjener således alle regionens sygehuse/hospitaler samt praksissektoren og regionens privathospitaler.

Patologiafdelingens afdelingsledelse består af den ledende overbioanalytiker og den ledende overlæge. Hvert af de tre geografisk adskilte afsnit ledes af en afsnitsledelse bestående af en ledende bioanalytiker og/eller en overlæge. Patologiafdelingen ca. 160 ansatte, heraf ca. 90 bioanalytikere.

På afsnittet i Slagelse, hvor de ledige stillinger er, ser medarbejderprofilen således ud

En ledende bioanalytiker, 21 bioanalytikere heraf en bioanalytikerunderviser samt en række superbrugere med fagligt ledelsesansvar. Laboratoriet er opdelt i fem områder med hver sin faglige superbruger: Visitering/simpel udskæring, vævspræparering, mammahåndtering, histologi – indstøbning/skæring/histokemi og immunhistokemi/molekylær (en lille del). Herudover har vi screening af cervixcytologi samt en lille del praktisk arbejde i cytologilaboratoriet. Vi er ikke team opdelt, men alle arbejder ikke i alle områder. Udskæring er hovedsageligt simpel udskæring. Personalemæssigt refereres til den ledende bioanalytiker. Vi varetager hovedsageligt analyser inden for organerne: Mave-tarm, bryst og hud.

Afdelingen deltager aktivt i bioanalytikeruddannelsen, lægesekretæruddannelsen og speciallægeuddannelsen.

Vi forventer at flytte afdelingen til Sjællands Universitetshospital i Køge i 2022. Ved indflytning i Køge udvides laboratoriets åbningstid til kl. ca. 20/21 på hverdage.

Kontaktoplysninger

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte

Ledende Bioanalytiker Helle Kayser Nielsen, 29 25 91 96 eller vores TR Kirstine Brøns, 58 55 94 33.

Har stillingen din interesse skal ansøgning og cv samt relevante bilag sendes til ledende bioanalytiker Helle Kayser Nielsen
kays@regionsjaelland.dk

Ansøgningsfrist 09.09.16

Samtaler i uge 37-38


Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på 17 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Ledende bioanalytiker Helle Kayser Nielsen
  • Adresse
    Ingemannsvej 48, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2016
  • Quick-nr.
    308327
  • Indrykningsdato
    25-08-2016
  • Ansøgningsfrist
    09-09-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Ingemannsvej 48, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Ledende bioanalytiker Helle Kayser Nielsen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2016
  • Quick-nr.
    308327
  • Indrykningsdato
    25-08-2016
  • Ansøgningsfrist
    09-09-2016 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.