Region Midtjylland

Gyn-obs., Holstebro

Lægårdvej 12, 7500 Holstebro

Jordemødre Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling Holstebro

Har du lyst til at arbejde på en mindre og helt unik fødeafdeling med optimale muligheder for nærvær og sammenhængende forløb?
 
Vi tilbyder
  • 1 fast stilling som kendt jordemoder (fuld tid) i Team Ringkøbing, snarest muligt
  • Et vikariat, 37 timer i det faste beredskab på føde-barselsafdelingen 1/10 – 31/8 2017
I kendt jordemoderordning indgår du i et team med 2 kollegaer, og sammen varetager I konsultation, fødselsforberedelse, fødsler og barselsbesøg for 10-12 par pr. mdr. Fødslerne foregår i enten Herning eller Holstebro, afhængig af hvor parret skal føde.
Vi tror på, at kontinuitet og kendthed er vigtige faktorer i forhold til at skabe trygge forløb, og dermed gode fødselsoplevelser og høj kvalitet. Vi har knap 600 fødsler årligt i Holstebro, så vi har optimale muligheder for at skabe ro, intimitet, nærvær og kendthed.
På føde-barselsgangen arbejder du som jordemoder med fødsler, assisterer kollegaer til fødsler, passer barselspt. og efterfødselspakker og tilser ambulante gravide og fødende.
Du vil få et fleksibelt arbejdsliv med høj grad af selvstændighed, sammen med en flok dynamiske og engagerede kollegaer, som brænder for at skabe et super godt fødested.
 
Faglig og organisatorisk profil
Hospitalsenheden Vest har i dag 3100 fødsler på 2 matrikler, nemlig Herning og Holstebro. I 2019/20 sammenlægges hospitalerne på DNV Gødstrup (Det Nye hospital i Vest). Det glæder vi os til, og vi forbereder os allerede nu med fælles personalemøder, teamtræning, procedurer og sociale arrangementer mv.
Det er vigtigt for os, at vores familier oplever en høj kvalitet, som tager udgangspunkt i det enkelte pars ønsker og muligheder. Vi tilbyder kendt jordemoderordning til knapt 50 % af alle fødende i Hospitalsenheden Vest, dvs. Herning og Holstebro. En prioritering, som fremhæves særdeles positivt i vores LUP (patienttilfredshedsundersøgelse). Jeres ordning får ca. 132 gravide, blandet første- og flergangsfødende. Valg af fødested sker på baggrund af patientens ønske og faglige visitations retningslinier, således at Holstebro alene varetager forventede ukomplicerede fødsler. Begge fødesteder har en speciallæge i tilstedeværelsesvagt, og i Herning, hvor vi har de patologiske fødsler, endvidere en afdelingsjordemoder i tilstedeværelsesvagt.

Se funktionsbeskrivelse for kendt jordemoder
Se funktionsbeskrivelse for jordemoder
 
Arbejdsopgaver og ansvarsområde
Vi arbejder målrettet med at udvikle vores organisationsform, så du kan i høj grad være med til at præge udviklingen. Vi håber, at vi får skabt en afdeling med en stærk faglig profil, når fødslerne samles på DNV Gødstrup.
Vi er en åben organisation med fokus på muligheder frem for begrænsninger. Vi har i afdelingen en uformel tone, og et godt humør. Her er højt til loftet, og vi har brug for alle medarbejderes ideer og bidrag. Nøgleord er selvstændigt ansvar, fleksibilitet og sammenhæng/koordinering i information, pleje og behandling. Og vi tilstræber, at alt, hvad vi gør, tager udgangspunkt i, hvad der er bedst for parret.  Et tæt tværfagligt samarbejde, og samarbejde mellem vores 2 matrikler er udgangspunktet for, at vi kan levere høj kvalitet. Alle læger og jordemødre gennemgår hvert år CTG E-learning, tværfaglig obligatorisk teamtræning af akutte situationer, samt genoplivning af børn. For at bevare kompetencerne i forhold til bl.a. genoplivning af børn og grad 1 sectio køres endvidere særskilt tværfaglig simulationstræning sammen med anæstesien i Holstebro.
 
Personprofil
Vi forventer, at du
  1. Er fagligt dygtig og engageret, og har fokus på at bevare flest mulige fødsler ukomplicerede
  2. Er opdateret både teoretisk og praktisk
  3. Altid har fokus på, hvad der er bedst for parret
  4. Vil være en del af en ”bidragskultur, hvor det forventes, at alle bidrager til at skabe en god arbejdsplads og et godt fødested
  5. Er omstillingsparat og har et åbent sind
  6. Er stabil og fleksibel
  7. Er positiv og imødekommende med et godt humør
  8. Evner nærvær med parrene, og formår at styrke og støtte dem, uden ”at tage over”
  9. Har IT-kompetencer på bruger niveau
 
Praktiske oplysninger
Du kan få yderligere information om stillingerne og Hospitalsenheden Vest på www.vest.rm.dk eller ved at kontakte chefjordemoder Ann Fogsgaard på tlf. 30351032.
Det er vigtigt, at du i din ansøgning tydeligt markerer, hvilke stillinger du søger.
Ansættelse efter nærmere aftale. Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Søg jobbet”. Vedhæft din ansøgning og dit CV (i pdf- eller Word-format). 
 
Ansøgningsfrist:  14/9-2016.
Ansættelsessamtaler vil finde sted 19-20/9.
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Holstebro
  • Kontaktperson
    Susanne Lykke Andersen
  • Adresse
    Lægårdvej 12, 7500 Holstebro
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2016
  • Regionens jobnr.
    7174
  • Quick-nr.
    308493
  • Indrykningsdato
    30-08-2016
  • Ansøgningsfrist
    14-09-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Holstebro
  • Adresse
    Lægårdvej 12, 7500 Holstebro
  • Kontaktperson
    Susanne Lykke Andersen
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2016
  • Regionens jobnr.
    7174
  • Quick-nr.
    308493
  • Indrykningsdato
    30-08-2016
  • Ansøgningsfrist
    14-09-2016 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Jordemodersupervisor til Fødeafsnittet

Regionshospitalet Horsens  |  Sundvej 30, 8700 Horsens
Jordemoder & Jordemoder med specialfunktion

Opslået
05-05-2025

Ansøgningsfrist
19-05-2025