Fysioterapeut i Paamiut
Sundhedsregion Sermersooq og Kommuneqarfik Sermersooq søger en fysioterapeut til en tværsektoriel stilling i Paamiut med tilhørende bygd Arsuk.
Stillingen er ledig til besættelse 1.november 2016 eller efter aftale.
Fysioterapeutens faglige opgaver ligger både ved Dronning Margrethes Sundhedscenter og i det kommunale regi, som f.eks. hos hjemmeboende borgere og på Alderdomshjem-met i Paamiut.
Du skal have mod på at blive fagligt udfordret, og lyst til at gå ind i et område som er nyt fra 2015.
Du skal være innovativ og samarbejdsvillig i forbindelse med at udvikle, udforske og afprøve mulighederne i denne kombinerede stilling.
Du skal på sundhedscentret stå for genoptræning og rehabilitering til både indlagte som ambulante patienter.
Du er en gennemgående person i det videre rehabiliteringsforløb, og er med til at sikre, at overgangen fra sundhedsvæsenet til det sociale område bliver så gnidningsløst som muligt.
Du er behandlingsansvarlig i begge sektorer og er dermed med til at sikre et sammenhængende forløb.
Du skal i samarbejde med hjemmeboende borgere iværksætte den nødvendige intervention, så borgeren er selvhjulpen i størst muligt omfang og opnår højst mulig livskvalitet. Målgruppen er borgere i alle aldre.
Din intervention kan omfatte undersøgelse, vurdering, behandling, træning, hjemmebesøg med vejledning og vurdering af behov for hjælpemidler og/eller boligændringer samt undervisning i forflytninger og udarbejdelse af forflytningsbeskrivelser for de borgere, der skal have hjælp.
Du står for indkøb og implementering af hjælpemidler samt iværksættelse af godkendte boligændringer.
Du vil have gode muligheder for fast sparring med kolleger i Nuuk og med ledende terapeut for terapeutteamet.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 40 timer om ugen.
Ansættelsen er i sundhedsvæsenet Sundhedsregion Sermersooq, Dronning Margrethes Sundhedscenter Paamiut, men funktionen er en 50/50 i en samarbejdsaftale med Kommuneqarfik Sermersooq.
ORGANISATORISK PLACERING
Ledelsen ved Dronning Margrethes Sundhedscenter Paamiut.
Fagchefen for Voksen Omsorgsservice i Kommuneqarfik Sermersooq med direkte reference til ledende terapeut.
KVALIFIKATIONER
Autorisation som fysioterapeut.
Erfaring som fysioterapeut.
Introduktion
Der vil i forhold til de kommunale opgaver foregå en introduktion ved kommunens terapeutteam i Nuuk samt ved medarbejdere ved kommunekontoret i Paamiut.
l forhold til opgaverne i sundhedsvæsenet vil der foregå en introduktion ved Dr. Ingrids Sundhedscenter i Nuuk / fysioterapien Dr. Ingrids hospital og sundhedscenteret i Paamiut.
LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR
I henhold til overenskomst mellem Naalakkersuisut og Fysioterapeuter i Grønland Kalaallit Nunaani Timimik Sungiusaasut
Der ydes fri tiltrædelsesrejse for den ansatte efter gældende regler.
Der stilles bolig til rådighed, for hvilken der betales husleje efter gældende regler.
KONTAKT
Information om stillingen kan indhentes ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Aka Olesen.: +299 68 45 02 eller på mail: AKAO@PEQQIK.GL eller til fagchef Annelise Valbak på tlf. +299 56 45 59 eller på mail: ANVA@SERMERSOOQ.GL
Der kan rekvireres en stillingsbeskrivelse.
Generelle oplysninger om løn- og ansættelsesforhold kan ske ved henvendelse til Personaleadministrationen, Inga Olsen på tlf.: +299 34 46 86 eller på mail: INGO@PEQQIK.GL
Oplysning om personaleforhold kan desuden findes på www.peqqik.gl
ANSØGNING
Bolig- reference og oplysningsskema, MRSA erklæring i udfyldt stand. Skemaerne rekvireres fra: Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse, Personaleadministrationen PERSONALE@PEQQIK.GL – eller hentes direkte fra http://www.peqqik.gl/Footerpages/Uddannelse/Ansaettelse_i_sundhedsvaesenet.aspx
Bilagt kopi af autorisations- og eksamensbevis, dokumentation for tidligere ansættelser og referencer, sendes til:
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Personaleadministrationen
Postboks 1230
3900 Nuuk
Eller elektronisk på PERSONALE@PEQQIK.GL
ANSØGNINGSFRIST: 30.september 2016
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Aka Olesen - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2016 - Quick-nr.
308999 - Indrykningsdato
09-09-2016 -
Ansøgningsfrist
30-09-2016 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×