Region Midtjylland

Operation og Intensiv ØST

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Lægesekretær, barselsvikariat

DRØMMER DU OM… -  spændende udfordringer, skønne kolleger og alsidige arbejdsopgaver ?
 
- så har du nu chancen for et 1-årigt barselsvikariat, 30-37 timer på Operation og Intensiv, Øst.
 
Vi er på udkig efter en uddannet lægesekretær, som vikar for Maja, som går på barsel til december 2016.
 
På Intensiv Sekretariat har vi fokus på kvalitet og service i forhold til hele afdelingen, og vi forsøger at se muligheder i hverdagens udfordringer. Vi har i sekretærgruppen både lyst og overskud til aktivt at udvikle gruppens fremtidige arbejdsområder.
 
Vi skriver ingen epikriser, ingen ambulante notater.... Størstedelen af arbejdet på Intensiv Sekretariat er direkte relateret til den akutte fase, vores patienter befinder sig i og desuden har hver enkelt lægesekretær specialistopgaver.
 
På Operation og Intensiv, Øst er sekretærgruppen vigtige medspillere i forhold patientsikkerhed og -kvalitet, hvilket indebærer at vi står til rådighed fra kl. 7.30 - 18.00 på hverdage og alle weekends/helligdage i dagtid.

Der er etableret hjemmearbejdspladser, således at aften- og weekendvagter afholdes hjemmefra. Du vil som vikar ikke komme til at deltage i vagtrullet!
 
Lægesekretærerne er innovative, engagerede og kompetente med fælles værdier som høj faglighed, ærlighed, humor, omsorg, hjælpsomhed og respekt.
 
Vi lægger vægt på:
  • Faglig og personlig udvikling
  • Spændende, afvekslende og selvstændige arbejdsopgaver
  • Åben og ligeværdig dialog
  • Stor frihed under ansvar
  • Fri omgangstone og et godt psykisk arbejdsmiljø
 
Vi ønsker, at du:
  • Har en fleksibel og ansvarsfuld tilgang til dine arbejdsopgaver
  • Er servicemindet og har situationsfornemmelse
  • Har en fleksibel og positiv tilgang til nye tiltag i sekretærgruppen
  • Kan arbejde struktureret, har overblik og kan prioritere i hverdagen
  • Har lyst til og flair for at arbejde med ny teknologi
  • Er positiv i din livsindstilling
 
Dine primære arbejdsopgaver:
  • Skrivning af journalnotater efter Dicom Speechmax
  • Opgaver fra afdelingens læger
  • Skrivning af notater fra alle specialer i huset samt fra andre sygehuse
  • Varebestilling
  • Indberetninger til diverse databaser
  • Telefonkontakt med pårørende samt interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Modtagelse af patienter, pårørende og samarbejdspartnere til de intensive sengeafsnit
  • Medansvar for oplæring af lægesekretærelever
  • Du vil i stor udstrækning få mulighed for selv at være med til at forme             din hverdag!

Operation og Intensiv, Øst har landets største Intensivafsnit. Det består af  et børneintensivafsnit med opvågning, tre voksenafsnit, et hjerteobservationsafsnit, et hjerteopvågningsafsnit. Derudover et observationsafsnit, tre anæstesiafsnit/operationsgange samt Respirationscenter Vest.
 
Sekretærgruppen består af 12 lægesekretærer, fordelt på ovennævnte områder samt 2-3 lægesekretærelever.
 
Er du blevet nysgerrig og har du lyst til at høre mere? - Det håber vi…
 
Kun ansøgere med lægesekretæruddannelsen vil komme i betragtning.
 
Yderligere oplysninger - kontakt ledende lægesekretær Susanne Offenbach Møller,
78 45 10 02, susmoell@rm.dk.
 
Der afholdes ansættelsessamtaler torsdag den 13. oktober 2016.

Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.
 

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Susanne Offenbach Møller
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2016
  • Regionens jobnr.
    7425
  • Quick-nr.
    309460
  • Indrykningsdato
    26-09-2016
  • Ansøgningsfrist
    09-10-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Susanne Offenbach Møller
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2016
  • Regionens jobnr.
    7425
  • Quick-nr.
    309460
  • Indrykningsdato
    26-09-2016
  • Ansøgningsfrist
    09-10-2016 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.