Region Midtjylland

Klinisk Biokemisk Afdeling

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

Bioanalytiker til Klinisk Biokemisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg

En fast stilling som bioanalytiker ved Hospitalsenhed Midt, Klinisk Biokemisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse fra den 1. november 2016 eller efter aftale Stillingen er en fuldtidsstilling på gennemsnitlig 37 timer pr. uge.
 
Om stillingen
De primære arbejdsopgaver vil være indenfor præanalyse, hæmatologi og koagulation. Efter tilstrækkelig oplæring forventes tillige deltagelse i afdelingens vagtordning.
 
Vi søger en medarbejder, som:
  • Er uddannet/har autorisation som bioanalytiker
  • Har erfaring indenfor hæmatologi og koagulation
  • Er åben og fleksibel til at uddanne sig til/påtage sig særlige opgaver/funktioner
  • Er omhyggelig og kvalitetsbevidst, også når det går stærkt
  • Evner at planlægge, organisere og prioritere egne opgaver
  • Har gode samarbejdsevner og kan arbejde selvstændigt
  • Er servicemindet og interesseret i patienten
  • Besidder humoristisk sans
 
Der kan rekvireres en stillingsbeskrivelse her.
 
Om afdelingen
Klinisk Biokemisk Afdeling, er en døgnbemandet serviceafdeling indeholdende både immunologiske og biokemiske laboratoriespecialer og dækker funktioner i hospitalsenhederne Viborg, Silkeborg, Skive og Hammel Neurocenter. Afdelingen betjener ud over hospitalerne de praktiserende læger, institutioner og plejehjem i hospitalsenhedens optageområde. Det immunologiske laboratoriespeciale er fagligt en del af Blodcenter Midt.
 
Afdelingen beskæftiger ca. 160 medarbejdere fordelt på forskellige stillingskategorier og udfører samlet omkring 7 mio. analyser årligt.
 
Afdelingen inspiceres af Sundhedsstyrelsen og er sammen med hele Hospitalsenhed Midt akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel. Afdelingen er akkrediteret efter SD/EN ISO 15189 og 22870.
 
Som afdeling løser vi vores fælles opgaver i en spændende, udfordrende og travl hverdag i et godt og trygt miljø, hvor vi prioriterer faglig kvalitet højt.
 
Se mere om afdelingen på hjemmesiden her
 
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.250 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.
 
De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
 
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
 
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
 
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
 
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Klinisk Biokemisk Afdeling.
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsbioanalytiker Susanne Høyer på tlf. 2467 9289.
 
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest onsdag den 12. oktober 2016.
 
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 43.


Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.
 

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Susanne Høyer
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2016
  • Regionens jobnr.
    7463
  • Quick-nr.
    309476
  • Indrykningsdato
    26-09-2016
  • Ansøgningsfrist
    12-10-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Susanne Høyer
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2016
  • Regionens jobnr.
    7463
  • Quick-nr.
    309476
  • Indrykningsdato
    26-09-2016
  • Ansøgningsfrist
    12-10-2016 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.