Region Syddanmark

Region Syddanmark

Teglgårdsparken 44, 5500 Middelfart

Social- og sundhedsassistent til CMSP Teglgårdshuset i Middelfart

Teglgårdshuset søger en social- og sundhedsassistent med erfaring inden for dobbeltdiagnose området, stillingen er på 37 timer pr. uge, med tiltrædelse den 1. december 2016. 
 
Teglgårdshuset arbejder rehabiliterende og teambaseret. 
 
Som social- og sundhedsassistent i Teglgårdshuset skal du arbejde sammen med borgeren og teamet om at understøtte de mål for opholdet, som kommunen og borgeren har sat i handleplanen. 
 
Du skal arbejde med sundhedsfremmende tiltag for særligt udsatte borgere. Du skal være stærk på området med medicin, både i forhold til at følge sundhedsstyrelsens, og dermed centerets retningslinjer. Og du skal sammen med de øvrige sundhedsfaglige, varetage opgaverne omkring medicinen. 
 
Du skal bl.a. understøtte borgerens recovery gennem ADL træning, arbejde med sociale og kommunikative færdigheder, samt konfliktnedtrapning. 
Endvidere skal du understøtte den sundhedsfaglige indsats i forhold til harm reduction, medicinering og behandling. 
Endelig skal du forstå at differentiere indsatsen i forhold til den enkelte borgers personlige udviklingsmål.  
 
Vores indsats og metoder understøtter de mål for opholdet, som kommunen og borgeren har sat i handleplanen. 
 
Vore metoder understøtter den rehabiliterende tanke og er f.eks. 
 
  • MI 
  • Kognitive behandlingsformer 
  • Systemisk tilgang 
  • Arbejde med stemmehøring 
  • Styr livet 
  • Harm reduction 
  • KRAM 
  • Recovery 
 
Du skal kunne argumentere for og dokumentere din faglige indsats, både som redskab i delmålsarbejdet med borgeren, og som sparringspartner med den sundhedsfaglige synsvinkel i teamet. Dokumentation er en særdeles væsentlig del af jobbet. 
 
Som teamplayer skal du kunne planlægge og koordinere socialfaglige indsatser i samarbejde med andre relevante faggrupper. Du skal være åben og nysgerrig på kollegers faglighed på en fordomsfri måde, og kunne give og modtage konstruktiv feedback. 
 
Du skal kunne agere i et til tider konfliktfyldt og kaotisk hus, med overskud og rummelighed. 
Vi søger en medarbejder, der evner at tage hånd om såvel eget, som kollegers arbejdsmiljø. 
 
Det forventes at du kan bidrage til udvikling af Teglgårdshusets fagligheder på et mono- og tværfagligt niveau og, at du sammen med det øvrige personale støtter op omkring uddannelsen af elever og studerende. 
 
Du skal have IT færdigheder indenfor Outlook og Word. 
 
Du skal have kørekort til bil. 
 
I CMSP Teglgårdshuset er der udviklingsmål for arbejdet med 
  • Teamudvikling 
  • Rehabilitering 
  • Risikovurderingsprofiler 
  • Den danske kvalitetsmodel 

Du skal som medarbejder indgå i døgndækningen, med skiftende vagter, i hverdagen og weekenden. Der arbejdes bl.a. med rådighedsvagter, som er en sovende nattevagt, der kan kombineres med en aftenvagt. Vi arbejder med MIN Tid, egen planlægning af arbejdstid.  

 
Teglgårdshuset er et botilbud jævnfør servicelovens§§ 107 og 108.  
Målgruppen er borgere med psykiatri og misbrug. Det der karakteriserer borgerne, er massive sociale problemer, kaotiske og konfliktfyldte forhold til omgivelserne og svært ved at honorere krav og forventninger. Der er generelt tale om borgere med svage sociale kompetencer og manglende netværk. Flere har dom til behandling og derfor er samarbejdet med tværprofessionelle samarbejdspartnere en vigtig del af arbejdet. Fra den 1. januar 2017 overgår Teglgårdshuset til Middelfart kommune og bliver her en del af De Socialpsykiatriske Botilbud 
 
Vil du vide mere om stillingen kan du ringe til afdelingsleder Birgitte Rosenberg  på hverdage mellem 9 og 16, på telefonnummer 99 44 22 24 eller skriv på mail: birgitte.rosenberg@rsyd.dk 
Ansættelsessamtaler finder sted den 18. oktober 2016 
Ansøger vil blive indkaldt pr. mail.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sociale- og Socialpsykiatriske tilbud
  • Kontaktperson
    Merete Bo Larsen
  • Adresse
    Teglgårdsparken 44, 5500 Middelfart
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2016
  • Regionens jobnr.
    198136
  • Quick-nr.
    309597
  • Indrykningsdato
    29-09-2016
  • Ansøgningsfrist
    13-10-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sociale- og Socialpsykiatriske tilbud
  • Adresse
    Teglgårdsparken 44, 5500 Middelfart
  • Kontaktperson
    Merete Bo Larsen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2016
  • Regionens jobnr.
    198136
  • Quick-nr.
    309597
  • Indrykningsdato
    29-09-2016
  • Ansøgningsfrist
    13-10-2016 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.