Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Ledende terapeut til Neurologi, Neurologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital

Vi søger en visionær, engageret og dynamisk ledende terapeut der gennem sin karriere har opnået gode resultater og har været med til at løse komplekse ledelsesopgaver. En leder, der sammen med hospitalets direktion og øvrige ledergruppe har lyst til at samarbejde om vores nye fælles mål og strategi, der er gældende for alle hospitaler i Region Hovedstaden. 
 
På Nordsjællands Hospital har vi i det forløbne år arbejdet intensivt med at omsætte de strategiske mål indenfor Region Hovedstadens overordnede strategi ”Fokus og Forenkling”, og vi har igangsat en række strategiske indsatser, der skal bringes os mod de fastsatte mål i 2017 om forbedret omdømme, høj faglig kvalitet og mere sundhed for pengene.
 
Ledelsesopgaven løses i et samarbejde med den ledende overlæge og den ledende oversygeplejerske og indeholder strategisk-, faglig-, personale- og driftsledelse. Du vil komme til at arbejde med driftsmålstyring, som netop er indført som en del af den nye strategi.
 
Nordsjællands Hospital er et af de fire store akuthospitaler i Region Hovedstaden og tilbyder behandling på hospitalerne i Hillerød og Frederikssund samt i Sundhedshuset i Helsingør. Vores kerneopgave er at tilbyde patienterne den bedste og mest effektive behandling tilrettelagt i sammenhængende patientforløb, hvor patientens behov er styrende for indsatsen. Vi sigter mod at blive: Patienternes hospital – først og fremmest. Nordsjællands Hospital er desuden et af landets førende hospitaler indenfor patientsikkerhed. Vi har også store ambitioner med vores ledere og ønsker at udvikle og afprøve nye ledelses- og samarbejdsformer, der understøtter innovation og udsyn. Nordsjællands Hospital har 4.000 dedikerede medarbejdere, som er hospitalets vigtigste ressource.
 
I 2020 slår vi dørene op til Nyt Hospital Nordsjælland, som er designet af de schweiziske arkitekter Herzog og de Meuron. Med Nyt Hospital Nordsjælland griber vi muligheden for at redefinere fremtidens sundhedstilbud. Vi bygger et hospital, som er designet til en fremtid med uendelige teknologiske muligheder og til patienter med radikalt anderledes forventninger til sundhedsvæsenet.
 
Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. januar 2017.
 
Kvalifikationer 
  • Du er uddannet og har erfaring som ergoterapeut eller fysioterapeut 
  • Vi forventer at du har relevant lederuddannelse på master niveau, ledelseserfaring og gerne erfaring med ledelse af ledere og af fagligt engagerede medarbejdere 
  • Har erfaring med at arbejde på et akut hospital  
  • Gode kommunikative og relationelle kompetencer  
  • Dokumenteret evne til strategisk arbejde  
  • Der foretrækkes erfaring indenfor det neurologiske speciale.  
 
Om afdelingen 
Neurologisk Afdeling har afsnit på Nordsjællands Hospital på både Hillerød og Frederikssund matriklerne. Der er aktuelt ansat 330 medarbejdere, hvoraf 59 er fysio- og ergoterapeuter, 6 kliniske undervisere og 1 projekt og udviklingsterapeut. 
Neurologisk Afdeling har to sengeafsnit med i alt 44 senge til akutte patienter i Hillerød, ét sengeafsnit med 16 senge til neurorehabilitering i Frederikssund samt ambulante neurologiske funktioner i Hillerød. Der udover er der afsnit for fysioterapi på begge adresser der servicerer patienterne på Hospitalets øvrige afdelinger. Der er ansat 2 afdelingsterapeuter. En for de neurologiske funktioner og en for de øvrige.
 
Om løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
 
Yderligere oplysninger 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Kai Jensen (kai.jensen@regionh.dk) og til ledende oversygeplejerske Lene Hamberg (lham0005@regionh.dk).
 
Din ansøgning 
Din ansøgning og dit CV skal være os i hænde senest 9. november 2016 kl. 12. 
 
Ansættelsessamtaler forventes afviklet henholdsvis den 16. november og den 21. november 2016. 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Hanne Laursen
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Ledende fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2017
  • Regionens jobnr.
    202317
  • Quick-nr.
    310321
  • Indrykningsdato
    17-10-2016
  • Ansøgningsfrist
    09-11-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Hanne Laursen
  • Stillingstyper
    Ledende fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2017
  • Regionens jobnr.
    202317
  • Quick-nr.
    310321
  • Indrykningsdato
    17-10-2016
  • Ansøgningsfrist
    09-11-2016 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.