Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sdr. Boulevard 29, Indgang 20, Kælder, 5000 Odense C

Ledende lægesekretær

Kæbekirurgisk Afdeling diagnosticerer og behandler tand-, mund- og kæbekirurgiske sygdomme. Afdelingens speciale omfatter oral kirurgi, medicin og neurologi, traumatologi, ortodontisk kirurgi, kæbeleds- og bidfunktionsbehandling, resektions- og rekonstruktionsprotetik. Vi er førende på en del områder, herunder virtuel planlægning, 3D-print og navigationsguidet kirurgi.
 
Afdelingen har stort fokus på udvikling, arbejdsglæde, kommunikation og trivsel.
 
Afdelingen består af et ambulatorie med 40-100 daglige besøg samt en operationsafdeling med operationer i generel anæstesi og lokal analgesi. Vi har ligeledes vores egen røntgenfunktion og et sygeplejerskeambulatorium.
 
Vi er en tværfagligt sammensat personalegruppe på 40 ansatte. Heraf er 9 sekretærer og derudover sygeplejersker, social- og sundhedsassistent, tandlæge, kæbekirurgiske kursister, specialtandlæger, kæbekirurger og radiografer. Vi arbejder meget tæt sammen om specialets patienter.
 
Den Ledende lægesekretærs daglige opgaver bliver ledelsen af sekretærerne, herunder personaleledelse og ansvar for den daglige drift. Ud over dette er den Ledende lægesekretær også sekretær for afdelingsledelsen.
 
Den Ledende lægesekretær referer til oversygeplejersken.
 
Vi søger en person
- der har gennemslagskraft og kan arbejde med forandringer
- der kan bevare roen og overblikket i en travl hverdag
- der besidder en positiv og initiativrig personlighed
- der er motiverende og loyal
- der er robust
- der er nytænkende og kreativ
 
Vi tilbyder
- et job i en afdeling i en rivende udvikling
- en afdeling, hvor der arbejdes konstruktivt med udvikling og arbejdsmiljø
- et motiveret personale
- mulighed for lederuddannelse
 
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Kirsten Lildholdt, tlf. 6541 2780 eller mail kirsten.lildholdt@rsyd.dk
 
Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK/DL.
 
Der forventes afholdt ansættelsessamtaler d. 14. november 2016.
Indhentning af referencer kan påregnes.
Ved samtalen deltager et rådgivende ansættelsesudvalg.
 
Ansøgning og CV sendes via nedenstående link senest d. 6. november 2016.
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Birgit Wenholt
  • Adresse
    Sdr. Boulevard 29, Indgang 20, Kælder, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2017
  • Regionens jobnr.
    198324
  • Quick-nr.
    310485
  • Indrykningsdato
    20-10-2016
  • Ansøgningsfrist
    06-11-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    Sdr. Boulevard 29, Indgang 20, Kælder, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Birgit Wenholt
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2017
  • Regionens jobnr.
    198324
  • Quick-nr.
    310485
  • Indrykningsdato
    20-10-2016
  • Ansøgningsfrist
    06-11-2016 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.