Region Midtjylland

Kræftafd. - Sekretærer

Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C

Afdelingssygeplejerske, Kræftafdelingen, AUH

Vi søger en afdelingssygeplejerske til Klinik D, Kræftafdelingen pr. 1. januar 2017.
Klinik D er en af Kræftafdelingens fire ambulatorier/dagsbehandlingsafsnit. I klinik D behandles patienter med bryst-, hoved-hals- og hudkræft.
 
Klinik D
Kræftområdet har stor politisk bevågenhed, og der stilles store krav til løbende udvikling af vores faglighed.  Dette nødvendiggør gode ledelseskompetencer men skaber samtidigt et spændende ledelsesmiljø. Kræftafdelingens medarbejdere er fagligt meget bevidste og engagerede. De er gode til omstillinger og udfordringer, og de har forventninger om en ledelse, der kan skabe solide rammer for deres trivsel og faglige udvikling.
Kræftafdelingen ændrede sin organisation i efteråret 2016. Klinik D er en sammenlægning af to tidligere afsnit, og der arbejdes derfor på at skabe en ny fælles kultur præget af en god ”holdånd”, hvor åbenhed, humor og respekt for hinanden er en naturlig del af hverdagen.
 
Sygeplejen i Klinik D er korttidssygepleje, selv om patienterne ofte har lange forløb.  Plejeformen er organiseret ud fra princippet om kontaktsygepleje, og patienterne vil som oftest møde kontaktsygeplejersken flere gange under deres behandlingsforløb. Nogle patientforløb kan være meget komplekse, hvor der bliver brugt mange ressourcer på at støtte såvel patient som pårørende, for at patienten kan gennemføre behandlingen.
 
Personalet er meget dedikeret til deres arbejde og prioriterer og udfører sygepleje på højt niveau. I Klinik D vægtes det tværfaglige samarbejde mellem sygeplejersker, læger og sekretærer meget højt, som grundlag for velfungerende patientbehandling.
 
Fokus på ledelse
Vi har i afdelingen fokus på ledelse og prioriterer det højt. Kræftafdelingen er kendt for at forene faglig høj kvalitet og effektiv drift med forskning og udvikling på internationalt niveau. Vores vision er at vi ”sammen med patienten giver den bedste kræftbehandling”.
Afdelingssygeplejersken vil indgå i et tæt samarbejde med den lægelige teamleder i Team D. Afdelingssygeplejersken vil desuden indgå i en stor tværfaglig ledelsesgruppe og være en del af en gruppe på 13 afdelingssygeplejersker.
Afdelingssygeplejersken vil være daglig leder af afsnittet, hvor nærledelse af personalet er i fokus. Det forventes, at afdelingssygeplejersken i sin ledelse fungerer tæt på personale og klinik.
Det forventes derudover, at lederen vil udøve strategisk ledelse i samarbejde med teamledende overlæger, afdelingssygeplejersker og andre ledere i afdelingen i den tværfaglige ledelsesgruppe.
 

Vi søger en afdelingssygeplejerske, som
  • har gode ledelseskompetencer opøvet formentlig gennem både erfaring og uddannelse. Har du ikke en lederuddannelse på minimum diplomniveau, forventer vi, at du vil være indstillet på at påbegynde en sådan
  • har lyst til og er dygtig til personaleledelse
  • har lyst til at lede i et miljø præget af forandring og mangeartede krav til dels produktivitet, dels faglig kvalitet og udvikling
  • har en synlig og anerkendende ledelsesstil
  • kan inspirere og udvikle både det enkelte personalemedlem og gruppen
  • trives med mangeartede kontaktflader til en række forskellige faggrupper
  • har gode samarbejdsevner og gennemslagskraft
  • formår at inddrage personalet i vigtige beslutninger og i afsnittets udvikling
  • kan ”give en hånd med” i det kliniske arbejde, når det er nødvendigt
 
Har du erfaring fra specialet er det en fordel. Det er dog dine ledelsesmæssige færdigheder og lyst til at anvende dem i et felt præget af udvikling, tværfaglighed og politisk fokus, der er af afgørende betydning. Dine evner til at kommunikere, træffe beslutninger og til at indgå i strategisk planlægning og ledelse vil derfor være vigtige.
 
Kræftafdelingen
Kræftafdelingen er en stor afdeling med to sengeafsnit, fire dagafsnit/ambulatorium, tre stråleterapiafsnit og diverse forsknings-, udviklings- og specialenheder. Fagligt er afdelingen subspecialiseret i fire grupper/teams/klinikker (A, B, C og D).
Vi beskæftiger ca. 600 mennesker fordelt på ca. 20 forskellige faggrupper. Afdelingen har årligt 8.000 nyhenviste patienter, ca. 110.000 ambulante besøg og ca. 23.000 sengedage. Vi udfører årligt ca. 60.000 strålebehandlinger og giver ca. 32.000 kemoterapibehandlinger.
AUH er i gang med at flytte sammen i nye fælles rammer i Skejby. Kræftafdelingen skal først flytte i starten af 2019, men har her i efteråret 2016 gennemført de nødvendige organisatoriske ændringer. Det gør, at alle arbejdsgange ikke nødvendigvis er helt på plads, men det bliver de ved fælles hjælp. Vi er sikre på, at vi nu og fremover vil give vore patienter den bedste kræftbehandling.
 
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst.
 
For yderligere oplysninger om afdelingen se http://www.auh.dk/om-auh/afdelinger/kraeftafdelingen/ – eller kontakt afdelingsledelsen ved oversygeplejerske Morten Keller, 78 46 25 58 eller ledende overlæbe Anni Ravnsbæk Jensen, 78 46 25 56

Ansøgningen stiles til afdelingsledelsen Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital og sendes via nedenstående link.
 
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Vi holder ansættelsessamtaler den 21. november 2016.

Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Liselotte Mia Forsmann
  • Adresse
    Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2017
  • Regionens jobnr.
    7707
  • Quick-nr.
    310499
  • Indrykningsdato
    21-10-2016
  • Ansøgningsfrist
    15-11-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C
  • Kontaktperson
    Liselotte Mia Forsmann
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2017
  • Regionens jobnr.
    7707
  • Quick-nr.
    310499
  • Indrykningsdato
    21-10-2016
  • Ansøgningsfrist
    15-11-2016 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.