Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

½ laboratoriekonsulent og ½ bioanalytikerunderviser søges til Klinisk Biokemisk Afdeling på Nordsjællands Hospital i Hillerød

Har du lyst til en afvekslende hverdag, hvor du dels fungerer som bioanalytikerunderviser og dels som laboratoriekonsulent for de praktiserende læger i Region Hovedstaden? Klinisk Biokemisk Afdeling har en ledig fuldtidsstilling til besættelse 1. januar.

Om Klinisk Biokemisk Afdeling
Klinisk Biokemisk Afdeling på Nordsjællands Hospital i Hillerød er en af Region Hovedstadens største klinisk biokemiske afdelinger. Afdelingen betjener Nordsjællands Hospital i Hillerød, Frederikssund og Sundhedshuset i Helsingør samt de praktiserende læger i Nordsjælland. Samlet har vi ca. 700.000 patientkontakter og udfører ca. 9 mio. analyser om året i vores laboratorium, der er et af verdens mest automatiserede.

Klinisk Biokemisk Afdeling har desuden ansvar for Central Enhed for Kvalitetssikring af laboratorieanalyser i praksissektoren (CEK), som er den regionale kvalitetsorganisation til faglig rådgivning og kvalitetssikring af praksissektoren på laboratorieområdet.

Opgaverne
Som bioanalytikerunderviser vil du i et tæt samarbejde med de tre andre bioanalytikerundervisere i Klinisk Biokemisk Afdeling få ansvar for at planlægge, koordinere og gennemføre kliniske undervisningsforløb (teori og praktik) og desuden bidrage til at skabe et godt og rart miljø for de studerende. Du vil fungere som ressourceperson for de bioanalytikerstuderende i de kliniske undervisningsforløb og vejlede/eksaminere i forbindelse med studie- og eksamensprojekter.

 

Du skal som underviser deltage i at udarbejde, ajourføre og revidere undervisningsmateriale og være med til at planlægge og gennemføre kompetenceudvikling og oplæring af afdelingens personale – både i Hillerød og i Frederikssund.

 

Dine opgaver som laboratoriekonsulent består blandt andet i sammen med de fem andre laboratoriekonsulenter i CEK at tage på konsulentbesøg hos praktiserende læger i den del af Region H, som du er knyttet til. Alle lægepraksis i Region Hovedstaden er knyttet til en klinisk biokemisk afdeling – enten Hvidovre, Bispebjerg, Gentofte eller Nordsjælland. Din base er hos CEK på Nordsjællands Hospital i Hillerød, men de praktiserende læger vil opfatte dig som repræsentant for den klinisk biokemiske afdeling, de er knyttet til.

 

Du skal kvalitetssikre POCT-udstyr i lægepraksis, passe CEK’s hotline-telefon, deltage i driftsmøder, undervise i blodprøvetagning og formidle viden fra de klinisk biokemiske afdelinger til læger og praksispersonale – og selvfølgelig også den anden vej fra praksis til de kliniske afdelinger.

 

Vores laboratoriekonsulenter har tre biler til rådighed til at udføre besøg i praksis.

 

”Kommunikation og formidling er en vigtig del af jobbet – både som laboratoriekonsulent og som underviser. Derfor er det nærliggende at smelte de to stillinger sammen,” siger Karin Eirheim, der er laboratoriekonsulent og bioanalytikerunderviser. ”Du skal være god til at sætte dig ind i og forstå andre faggruppers behov, og det er vigtigt, at du kan udvise autoritet og gennemslagskraft.”

 

Hvem er du?
Du er autoriseret bioanalytiker og har praktisk erfaring og teoretisk viden på et højt niveau inden for specialet klinisk biokemi. Det er en fordel, hvis du allerede har en sundhedsfaglig diplomuddannelse eller anden CVU-godkendt videreuddannelse. Modulet ”Klinisk Vejleder” er obligatorisk, for at du kan eksaminere de studerende.

 

Du har gode samarbejdsevner samt forståelse og respekt for andres faglighed. Du besidder gode pædagogiske evner, er serviceminded, har sans for strukturering, arbejdstilrettelæggelse, trivsel og udvikling med henblik på samarbejde, faglig- og personlig udvikling. Desuden er du omhyggelig med at holde dig selv fagligt ajour, du er fuld af gå-på-mod og har et godt humør.

 

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst med dbio.

Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte laboratoriekonsulent Dorte Black på tlf. 4829 2200 eller mail dorthe.black@regionh.dk eller bioanalytikerunderviser og laboratoriekonsulent Karin Eirheim på tlf. 4829 2049 eller mail karin.ugelstad.eirheim@regionh.dk

Du kan læse mere om Klinisk Biokemisk Afdeling på www.nordsjaellandshospital.dk/klinisk-biokemi og om CEK på www.regionh.dk/laboratoriebetjening
 
Ansøgningsfrist 7. november 2016. 
Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 46. 
 
Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser online via linket her på siden. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Evy Connie Ottesen
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2017
  • Regionens jobnr.
    202395
  • Quick-nr.
    310526
  • Indrykningsdato
    21-10-2016
  • Ansøgningsfrist
    07-11-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Evy Connie Ottesen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2017
  • Regionens jobnr.
    202395
  • Quick-nr.
    310526
  • Indrykningsdato
    21-10-2016
  • Ansøgningsfrist
    07-11-2016 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.