Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Klinikchef Onkologisk klinik

Stillingen som klinikchef ved Onkologisk klinik, Finsencentret, Rigshospitalet er ledig til besættelse 1. februar 2017 eller efter nærmere aftale.  
 
Om Onkologisk Klinik  
Klinikken varetager alle non-kirurgiske onkologiske behandlingsmodaliteter af patienter fra Københavnsområdet, foruden en række patienter fra Bornholm, Færøerne og Grønland og fra Region Sjælland. Klinikken har derudover landsfunktion vedrørende sjældnere cancersygdomme samt fase 1 og tidlige fase 2 undersøgelser i klinikkens Fase 1 enhed. Endelig har klinikken udgående konsulentfunktion på Bornholm, Færøerne og Grønland.  
 
Onkologisk Klinik er inddelt i 5 diagnoserelaterede teams. Alle behandlingsmodaliteter varetages specifikt af de til teamet knyttede læger. Strålebehandlingen varetages via klinikkens stråleterapiafsnit. Klinikken har endvidere et palliativt afsnit, en Fase 1 enhed og en klinisk forskningsenhed (KFE), som varetager opgaver for alle de diagnoserelaterede teams.  
 
Klinikken har særligt fokus på høj, kvalificeret faglig indsats, forskning samt kontinuitet i patientkontakten med inddragelse af patientens perspektiv. Robuste tværfaglige samarbejdsrelationer, optimalt samarbejde mellem alle faggrupper og klinisk uddannelse af yngre læger vægtes højt.  
Klinikken har fået tildelt anerkendelsen Global Excellence, både i medicinsk onkologi og stråleterapi.  
 
Onkologisk Klinik har 46 senge med ca. 17.000 sengedage om året, 55.000 ambulante besøg inkl. behandlinger samt et stråleterapiafsnit med 11 acceleratorer, 4000 planlægninger og 50.000 strålefraktioner årligt. Klinikken har et betydeligt engagement i såvel klinisk som laboratoriebaseret forskning. Klinikken har en klinisk forskningsenhed og et forskningslaboratorium. Personalenormeringen består for øjeblikket af ca. 500 årsværk – heraf 70 læger. Til klinikken er knyttet 6 professorer.  
 
Om Finsencentret  
Klinikken er organisatorisk placeret i Finsencentret på Rigshospitalet, Blegdamsvej. Finsencentret er højt specialiseret indenfor områderne kræft, blodsygdomme og infektionssygdomme med 4 klinikker: Onkologisk Klinik, Hæmatologisk Klinik, Infektionsmedicinsk klinik og Finsenlaboratoriet. Finsencentret har eget fagligt, organisatorisk og økonomisk ansvar men indgår sammen med Rigshospitalets direktion og øvrige centre i de strategiske prioriteringer og i tilrettelæggelse af optimale tværgående patientforløb. Centret har en tværgående indsats med systematisk patientcentrering, herunder en særlig indsats for udvikling af redskaber til understøttelse af fælles beslutningstagen.  
 
Klinikchefstillingen  
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i klinisk onkologi eller intern medicin med medicinsk onkologi som ekspertområde og erfaring med de højt specialiserede funktioner, der varetages i klinikken, herunder stråleterapi. Der lægges vægt på, at ansøgeren har en stærk national og international faglig profil, dokumenteret erfaring med ledelse samt erfaring med forsknings- og udviklingsopgaver. Ansøgeren skal være overlægekvalificeret.  
 
Klinikchefen forventes, i overensstemmelse med den overordnede ledelsespolitik for Region Hovedstaden, at kunne varetage den strategiske og den faglige ledelse, personaleledelsen samt driftsledelsen i samarbejde med den ledende oversygeplejerske. Udover den primære, daglige ledelsesopgave er det væsentligt, at klinikchefen kan lede og inspirere til klinikkens og Finsencentrets strategiske udvikling på kort og på langt sigt, uden at miste fokus på drifts- og personaleledelsen. Forskning er en vigtig del af klinikkens kerneydelse, og i sager af relevans for klinikkens forskning involveres den klinikudpegede professor. Klinikchefen skal kunne understøtte udviklingen af klinikkens forskning i samarbejde med Københavns Universitet m.fl.  
 
Der lægges vægt på dokumenteret erfaring med, og interesse for, ledelse (gerne en gennemført lederuddannelse el. lign.) samt erfaring med forsknings- og udviklingsopgaver. Af personlige egenskaber vil der blive lagt vægt på robusthed og beslutningsevne, gennemslagskraft, gode samarbejdsevner, fremsynethed, fleksibilitet, prioriteringsevne, ansvarlighed og åbenhed – herunder evne til at inspirere medarbejderne.  
 
Klinikledelsen udgøres af klinikchefen og en ledende oversygeplejerske. Klinikledelsen har i fællesskab ansvaret for den overordnede ledelse af klinikken dvs. for den faglige ledelse, personaleledelsen, administration og strategisk ledelse. I sager af relevans for klinikkens forskning indrages den klinikudpegede professor. Klinikchefen refererer til centerdirektøren i Finsencentret.  
 
I øvrigt henvises til funktionsbeskrivelse for klinikchef i onkologisk klinik i Finsencentret, som kan rekvireres ved henvendelse til centerdirektør Leif Panduro Jensen.  
 
Løn- og ansættelsesforhold  
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til Aftale om lægelige chefer mellem FAS og Danske Regioner.  
 
Ansættelse finder sted på åremål i henhold til rammeaftale og protokollat om åremålsansættelse mellem Danske Regioner og FAS.  
 
Yderligere oplysninger om stillingen, kan fås ved henvendelse til centerdirektør Leif Panduro Jensen, tlf. 3545 5005 eller oversygeplejerske Jytte Ørsted tlf. nr. 3545 4300.  
 
Ansøgningen, der bl.a. forholder sig til de 7 lægeroller, vedlægges , curriculum vitae og publikationsoversigt.  
 
Ansøgningsfrist: mandag d. 14. november 2016 kl. 12.00. Kandidater til samtale vil få besked d. 15. november.  
Der planlægges samtaler d. 16/11 i tidsrummet 12.30 – 16.00 og eventuel 2. samtale d. 24/11 kl. 12.30 – 14.00.  
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Leif Panduro Jensen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Klinisk onkologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2017
  • Regionens jobnr.
    202344
  • Quick-nr.
    310534
  • Indrykningsdato
    24-10-2016
  • Ansøgningsfrist
    14-11-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Leif Panduro Jensen
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Klinisk onkologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2017
  • Regionens jobnr.
    202344
  • Quick-nr.
    310534
  • Indrykningsdato
    24-10-2016
  • Ansøgningsfrist
    14-11-2016 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.