Region Syddanmark

Region Syddanmark

Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

Afdelingslæge – Overlæge til Hæmatologisk Afsnit Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg

Stilling som afdelingslæge/overlæge ved Hæmatologisk afsnit, ønskes besat pr. 1. januar 2017 eller efter aftale. 
 
Hæmatologisk Afdeling 
Det hæmatologiske afsnit varetager diagnostik og behandling af benigne og maligne blodsygdomme iht. den regionale specialeplan. Afdelingen er opdelt i et sengeafsnit med 9 sengepladser og et ambulatorium med ca. 7000 ambulante besøg årligt. 
 
Afdelingens lægelige stab omfatter aktuelt 2 overlæger, 2 afdelingslæge samt 4 læger i hæmatologisk uddannelsesstilling. Se mere om afdelingen her. 
 
Profil  
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i hæmatologi eller i intern medicin:hæmatologi.  
Afdelingslægen deltager i medicinsk afdelings specialevagt, der er struktureret således, at man har dagtjeneste i eget speciale 08-15-30, vagtarbejde 15.30-24.00 på fælles akut modtagelse med efterfølgende rådighed fra vagtværelse. Vagtholdet omfatter derudover medicinsk og kardiologisk forvagt, medicinsk mellemvagt samt medicinsk, kardiologisk og neurologisk bagvagt. 
Afsnittet deltager i undervisningen af medicinstuderende ved Syddansk Universitet. 
 
Hør mere 
Du er meget velkommen til at kontakte specialeansvarlig overlæge, Per Pedersen. Tlf: 21 57 79 95 for yderligere oplysninger om stillingen. 
 
Løn- og ansættelsesforhold iht. gældende overenskomst. 
 
Ansøgningsfrist d. 17. november 2016. Ansøgningen sendes elektronisk. 
Ansøgningen udfærdiges i henhold til kvalifikationskrav i relation til de 7 lægeroller /kompetenceområder for speciallæger. 
 
• Medicinsk ekspert  
• Kommunikator  
• Samarbejder  
• Leder/administrator  
• Sundhedsfremmer  
• Akademiker  
• Professionel  
 
Om Sydvestjysk Sygehus 
Sydvestjysk Sygehus er et veldrevet akutsygehus med høj faglighed for det sydvestjyske område i Region Syddanmark. Sygehuset har aktiviteter i henholdsvis Esbjerg og Grindsted samt en veneklinik i Brørup: Sydvestjysk Sygehus rummer de fleste kliniske specialer på et højt fagligt niveau sammen med en udbygget og moderne diagnostisk funktion. Der behandles ca. 40.000 indlagte patienter om året, og der gennemføres ca. 285.000 ambulante besøg på årlig basis. Sygehuset er i en positiv udvikling med en fortsat ambition om at være et effektivt og imødekommende sygehus valgt af patienterne. Det er Danmarks 5. største akutsygehus med en nybygget og velfungerende FAM, som fordrer en høj grad af tværgående aktivitet og samarbejde for at opnå optimalt patientfokus og effektive patientforløb. Der er mange spændende aktiviteter i gang på sygehuset: der bygges ny sengebygning, som tænkes struktureret anderledes, der arbejdes med patient- og pårørende involvering, kvalitets og forbedringsarbejdet vægtes højt, herunder indgår Sydvestjysk Sygehus i den Syddanske forbedringsmodel, som omfatter en samarbejdsaftale med Virginia Mason instituttet i Seattle, USA. Der er gode samarbejdsrelationer i det tværsektorielle samarbejde og der er mulighed for at deltage i udviklings- og forskningsinitiativer.  
 
Sydvestjysk Sygehus samarbejder med Esbjerg kommune, om at skabe gode vilkår for god integration i lokalområdet, hvis du kommer udenbys fra og gerne vil bosætte dig med familie. Esbjerg kommune tilbyder rådgivning gennem deres Tilflytterservice og hjælp til at finde job til partneren igennem netværket Best Brains, hvor områdets store virksomheder deltager. Se http://www.energimetropol.dk/tilflytterservice/ eller se mere om Esbjerg her.
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus
  • Kontaktperson
    Torben Knudsen
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Hæmatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2017
  • Regionens jobnr.
    198346
  • Quick-nr.
    310543
  • Indrykningsdato
    24-10-2016
  • Ansøgningsfrist
    17-11-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Kontaktperson
    Torben Knudsen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Hæmatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2017
  • Regionens jobnr.
    198346
  • Quick-nr.
    310543
  • Indrykningsdato
    24-10-2016
  • Ansøgningsfrist
    17-11-2016 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.