Region Sjælland

Klinisk Onkologisk Afdeling, Næstved

Ringstedgade 61, 4700 Næstved

Lægesekretær til Klinisk Onkologisk Afdeling og palliative enheder i Slagelse, Sjællands Universitetshospital - quicknr. 21510

Ønsker du en stilling, der rækker udover de traditionelle lægesekretæropgaver – så er muligheden her!

Vi søger en engageret og faglig kompetent lægesekretær, som ønsker at arbejde i vores spændende arbejdsmiljø i Slagelse (Næstved).

Arbejdstid 37 timer pr. uge.

Den 01.01.16 fusionerede Region Sjællands to onkologiske afdelinger i Næstved og Roskilde, inklusiv de palliative enheder, til én samlet afdeling. Formålet er at skabe og fastholde en robust afdeling, der leverer ydelser af høj kvalitet med patienten som partner. Med dette som afsæt – og kombineret med et sundt arbejdsmiljø, er det afdelingens hensigt at skabe en attraktiv Onkologisk Afdeling, som skal være både borgernes og den sundhedsprofessionelles foretrukne valg.

Klinisk Onkologisk Afdeling og palliative enheder

  • Roskilde/Køge - to sengeafsnit, ambulatorie funktioner, akut afsnit samt Klinisk Forskningsenhed
  • Næstved - et sengeafsnit, ambulatorie funktioner, en stråle-enhed, palliative udekørende enheder samt Klinisk Forskningsenhed

Afdelingen arbejder ud fra sygehusets delstrategier, hvor ”Patienten som partner” er det bærende element i afdelingens bestræbelser på at skabe veltilrettelagte patientforløb af høj faglig kvalitet.

Vi mener at omsorg og nærvær betyder meget, men vi mener også at kontinuerlig kompetenceudvikling er et vigtigt element.

Lægesekretærernes opgaver er mangeartede og indbefatter bl.a. administrativ varetagelse af ny henviste patienter, planlægning af behandlingsforløb i samarbejde med læger og sygeplejersker, bestilling og koordinering af diverse undersøgelser, telefonkommunikation med patienter, pårørende samt tværgående afdelinger, bearbejdning og opfølgning af data, kontrol og kvalitetssikring af patientforløb.

Vi ønsker, at du er uddannet lægesekretær, er et ufravigeligt krav, at du tager medansvar for opgaveløsningen, hvor præcision og grundighed tillægges stor værdi, og du prioriterer et forpligtende og ligeværdigt samarbejde i lægesekretærgruppen.

Vi ønsker at

  • Du har erfaring med Digital Diktering
  • Du er en erfaren PC-bruger af OPUS og officepakken
  • Du har et positivt livssyn, er fleksibel og imødekommende og vil bidrage til et godt psykisk arbejdsmiljø
  • Du har erfaring med det palliative speciale, men ingen betingelse

Du bliver kollega til en tværfaglig gruppe bestående af sygeplejersker, læger, socialrådgiver, fysioterapeut samt lægesekretærer, som er fagligt kompetente og visionære, hvor fundamentet for hverdagens planlægning er struktur og forudsigelighed i opgaver, således at lægesekretærerne sammen og hver for sig kan løse hverdagens opgaver og funktioner.

Ansøgningsfrist 10.11.16

Ansættelsessamtaler løbende


Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på 17 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Afdelingssygeplejerske Susanne Johansen
  • Adresse
    Ringstedgade 61, 4700 Næstved
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2016
  • Quick-nr.
    310631
  • Indrykningsdato
    26-10-2016
  • Ansøgningsfrist
    10-11-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Ringstedgade 61, 4700 Næstved
  • Kontaktperson
    Afdelingssygeplejerske Susanne Johansen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2016
  • Quick-nr.
    310631
  • Indrykningsdato
    26-10-2016
  • Ansøgningsfrist
    10-11-2016 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.