Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nordre Ringvej 57, 2600 Glostrup

Dansk Center for Søvnmedicin søger neurofysiologiassistent/bioanalytiker

Dansk Center for Søvnmedicin, der hører under Neurofysiologisk Klinik, Rigshospitalet, søger neurofysiologiassistent/bioanalytiker. 
 
På Dansk Center for Søvnmedicin (DCSM), Rigshospitalet - Glostrup, er en stilling som neurofysiologiassistent/bioanalytiker ledig til besættelse den 1.1.2017 eller snarest derefter. 
 
Stillingen er med arbejdstid på 37 timer om ugen. Afdelingens åbningstider er mandag til torsdag 8-15.30, fredag 8-15. Stillingen er aktuelt vagtfri, men ændring kan ikke udelukkes på længere sigt. 
 
I DCSM er der ansat ca. 35 medarbejdere. Vi er en medarbejdergruppe bestående af afdelingsledelse, neurofysiologiassistenter, bioanalytikere, professorer, overlæger, afdelingslæger, reservelæger, sygeplejersker, sekretærer, ingeniører samt administrative medarbejdere. Hverdagen er præget af et velfungerende tværfagligt samarbejde mellem faggrupperne.   
 
Dine arbejdsopgaver vil blive optage og bedømme søvnundersøgelserne CRM, PSG med og uden video og MSLT under lægelig supervision. Undersøgelserne kan enten foregå under indlæggelse eller ambulant. 
Vurdering sker efter internationale standarder og er en tidskrævende opgave, der kræver omhyggelighed. Selve undersøgelserne er teknisk komplekse og stiller krav til teknisk kunnen/IT-forståelse. 
 
Vi udreder sygdomme som søvnapnø, narkolepsi, Rem Behaviour Disorder (RBD), parasomni, døgnrytmeforstyrrelser og insomni. 
Derudover har vi sygepleje- og lægeambulatorium, hvor patienterne behandles for deres søvnsygdom. 
 
I Dansk Center for Søvnmedicin er hverdagen præget af et velfungerende tværfagligt samarbejde mellem faggrupperne. Der er skemasat tværfaglige konferencer og tværfaglig uddannelse samt træningssessioner i scoring efter internationale standarder. 
 
Afdelingen arbejder med forskningsprojekter, hvor neurofysiologiassistenter og bioanalytikere kan få mulighed for at bidrage på forskellig vis. 
 
Vi har stort fokus på kvalitetsarbejde og udvikler løbende vores teknikker og undersøgelser. Der vil for vores nye kollega blive mulighed for at medvirke til udvikling af faget og afdelingen. 
 
Dine kvalifikationer: 
  • Kendskab til neurofysiologiske undersøgelsesmetoder er en stor fordel. 
  • Uddannelse som bioanalytiker/neurofysiologiassistent er et krav. 
  • Du er god til at arbejde efter faglige standarder, vejledninger og instrukser. 
  • Omhyggelighed og teknisk indsigt. 
  • Gode samarbejdsevner. 
  • Kan håndtere at arbejde i en omskiftelig hverdag. 
  • Lyst til at medvirke aktivt i udviklingen af vores afdeling.  
  • Lyst til at påtage sig ansvar i det daglige arbejde. 
Vi kan tilbyde dig: 
  • Grundig introduktion og oplæring.  
  • Faglig og personlig udvikling. 
  • Specialiseret afdeling med alsidige arbejdsopgaver. 
  • Rar omgangstone og godt arbejdsmiljø med mulighed for personlig og faglig udvikling. 
  • En afvekslende hverdag. 
Du kan finde flere oplysninger om Neurofysiologisk Klinik og Dansk Center for Søvnmedicin på Rigshospitalets hjemmeside www.rigshospitalet.dk. 
 
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. 
 
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende neurofysiologiassistent Anita Bak Johansen tlf. 38632501/28475795. 
 
Ansøgningsfrist fredag d. 30. december 2016. 
 
Ansøgning vedhæftet CV og dokumentation for uddannelse sendes via nedenstående link. 
 
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Kontaktperson
    Anne Moldt Jensen
  • Adresse
    Nordre Ringvej 57, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2017
  • Regionens jobnr.
    203159
  • Quick-nr.
    312557
  • Indrykningsdato
    08-12-2016
  • Ansøgningsfrist
    30-12-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Adresse
    Nordre Ringvej 57, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Anne Moldt Jensen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2017
  • Regionens jobnr.
    203159
  • Quick-nr.
    312557
  • Indrykningsdato
    08-12-2016
  • Ansøgningsfrist
    30-12-2016 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.