Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nordre Ringvej 57, 2600 Glostrup

Lægesekretærer til øjenklinikken Rigshospitalet - Glostrup

Lægesekretærer til Øjenklinikken, Rigshospitalet – Glostrup. 
 
Nye tider og nye muligheder.
 
Vi søger derfor flere uddannede lægesekretærer og gerne med erfaring til Øjenklinikken. Stillingerne er på 37 timer/uge på hverdage i dagtiden og arbejdsstedet er Glostrup Hospital. 
 
Vi søger 2 fastansættelser samt 2 barselsvikariater af 1 års varighed.  
Den ene faste stilling er i receptionen på Øjenklinikkens dagkirurgiske operationsafsnit. Der vil være tæt samarbejde med sekretærerne i vores Externa-team og personalet på det dagkirurgiske afsnit. 
De øvrige stillinger er som teamsekretærer, hvor du sammen med dine nærmeste kolleger koordinerer teamets ambulante patienter. Al planlægning sker i tæt og dagligt samarbejde med teamets øvrige personale.  
 
I alle stillinger bliver du vores ansigt udadtil, fordi du skal formidle teamets telefon-, brev- og mail-kontakt med patienterne. Du skal også deltage i opgaver som administration og registrering. 
 
Hvert team har et godt samarbejde med sekretærerne i øvrige teams - og hjælper hinanden i pressede perioder.  
 
I Øjenklinikken lægger vi meget vægt på, at alle patienter får en særdeles imødekommende og venlig behandling, og vi strækker os langt, for at imødekomme patienternes ønsker – også selv om det er arbejdskrævende og besværligt for os. Til gengæld fører flertallet af øjenspecialets behandlinger til bedre syn eller bedre livskvalitet, så de fleste af vores patienter er positive og glade. 
 
Om dig: 
  • Du skal have indgående kendskab til de alm. IT-systemer. Vi er lige overgået til Sundhedsplatformen, så evt. erfaring med denne vil være en fordel og blive prioriteret, men det er ingen forudsætning.  
  • Erfaring fra tidligere arbejde i en øjenklinik/-afdeling er en fordel, men det er ingen forudsætning.  
  • Du skal kunne lide en omskiftelig hverdag, for vi modtager en del akutte patienter, der kræver hurtig ændring af planlægningen. 
  • Du skal kunne koordinere og lide at arbejde selvstændigt. Ofte får du kun udstukket rammerne for en opgave og må selv udfylde disse, men med god hjælp fra sekretærer og læger. 
  • Du vil få mulighed for faglig udvikling. 
Om Øjenklinikken:  
Øjenklinikken er Nordens største øjenklinik med udefunktioner på Kennedy Centret, Hillerød Hospital og Rigshospitalet. Klinikken har ca. 360 ansatte, heraf 70 sekretærer. Glostrupmatriklen er opdelt i 13 tværfaglige teams. Klinikken er konstant i udvikling og sætter fokus på tværfagligt samarbejde og vidensdeling.  
 
Vil du vide mere? 
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Michelle Hagelberg på tlf. 38 63 48 60.  
 
Ansøgningsfrist: 13. januar 2016 kl. 8.00. 
 
Der vil blive afholdt samtaler løbende.  
 
Forudsætning for ansættelse er forståelse og beherskelse af det danske sprog. 
Vi er en røgfri arbejdsplads. 
Et af Regionens mål i personalepolitikken er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken. 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Kontaktperson
    Michelle Guldborg Hagelberg
  • Adresse
    Nordre Ringvej 57, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2017
  • Regionens jobnr.
    203182
  • Quick-nr.
    312605
  • Indrykningsdato
    09-12-2016
  • Ansøgningsfrist
    13-01-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Adresse
    Nordre Ringvej 57, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Michelle Guldborg Hagelberg
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2017
  • Regionens jobnr.
    203182
  • Quick-nr.
    312605
  • Indrykningsdato
    09-12-2016
  • Ansøgningsfrist
    13-01-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.