Region Midtjylland

Neurologisk Afdeling

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

Lægesekretær til Neurologisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg

En fast stilling som lægesekretær ved Hospitalsenhed Midt, Neurologisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg er ledig til besættelse pr. 1. januar 2017 eller snarest derefter.
Stillingen er på 32-37 timer pr. uge.
 
Om stillingen
Den ledige stilling omfatter følgende opgaver:
  • Booking af ambulante patienter til vores Søvnklinik
  • Registreringsopgaver
  • Telefonbetjening af patienter, interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Udlevering af udstyr til søvnpatienter
  • Håndtering af henvendelser til Funktionspostkassen i Søvnklinikken
  • Skriveopgaver for vores klinikker i Neurologisk Ambulatorium
 
Vi har følgende forventninger til vores kommende kollega
  • Du er uddannet lægesekretær
  • Du har erfaring med Midt EPJ
  • Du er fortrolig med booking via Midt EPJ
  • Du er mødestabil
 
Vi forventer desuden
  • at du kan samarbejde på tværs af faggrupper
  • at du er serviceminded i din tilgang til patienter og samarbejdspartnere
  • at du har en positiv tilgang til dit arbejde og sans for humor
  • at du er fleksibel både i forhold til arbejdstider og opgaver
  • at du kan indgå i vagtordning til kl. 17.00 1 x pr. uge
  • at du har interesse i korrekt registreringspraksis
  • at du kan trives i en travl og omskiftelig hverdag
 
Vi tilbyder
  • en spændende stilling med mulighed for delt ansvarsområde i sub-speciale
  • en afdeling, hvor sekretærernes indsats er meget værdsat
  • tilknytning til et dynamisk og ansvarsbevidst team af sekretærkolleger
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • høj grad af indflydelse på planlægning og ansvar for egne opgaver
  • et godt arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kolleger
  • mentorordning i forhold til oplæring og sparring til opgaveløsning
 
Der kan rekvireres en stillingsbeskrivelse her.
 
Om afdelingen
Neurologisk Afdeling er geografisk adskilt i 2 afdelinger med Neurologisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg og Vestdansk Center for Rygmarvsskade, beliggende ved Søndersø i Viborg. Neurologisk Afdeling i Viborg har regionsfunktion indenfor de fleste neurologiske sygdomme. Afdelingen varetager undersøgelser, diagnostik, behandling, pleje, neurorehabilitering og opfølgende kontrol af patienter med neurologiske lidelse fra Hospitalsenhed Midts optageområde på ca. 250.000 indbyggere.
 
Neurologisk sengeafdeling har 18 senge, fordelt på 2 sengeafsnit, med 4 hovedfunktionssenge til patienter med følger efter akut apopleksi og som genoptrænes i et tæt samarbejde mellem afdelingen og kommunerne, idet der er etableret et tværfagligt udadgående apopleksiteam. Desuden er der 14 alment neurologiske senge. Der er et stort ambulatorium med akutklinik, udredningsambulatorium og specialeklinikker. Afdelingen er udpeget til at være Center for klassisk neurologi med hovedvægt på de klassiske neurologiske sygdomme.
 
Derudover findes i afdelingen et neurofysiologisk afsnit og neuropsykologisk funktion.
 
Vestdansk Center for Rygmarvsskade har højt specialiseret funktion i Vestdanmark med rehabilitering af patienter med rygmarvsskade. Der er 35 senge, fordelt på 2 afsnit, og et ambulatorium. Genoptræningen varetages at et tværfagligt behandlerteam.
 
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.250 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
 
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
 
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
 
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Neurologisk Afdeling.
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende sekretær Inge Sanggaard på tlf. 7844 6004 eller mobil nr. 2138 1349.
 
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest tirsdag den 20. december 2016.
 
Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 22. december 2016 mellem kl. 13.00 og 16.00.


Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.
 

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Inge Sanggaard
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2017
  • Regionens jobnr.
    8264
  • Quick-nr.
    312606
  • Indrykningsdato
    09-12-2016
  • Ansøgningsfrist
    20-12-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Inge Sanggaard
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2017
  • Regionens jobnr.
    8264
  • Quick-nr.
    312606
  • Indrykningsdato
    09-12-2016
  • Ansøgningsfrist
    20-12-2016 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.