2 vikarer til Sterilcentralen på Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
Serviceområde:
Logistikservice, Sterilcentralen i Aabenraa søger pr. 1.2.2017 eller gerne før, to social- og sundhedsassistenter eller kollegaer med anden tilsvarende sundhedsfaglige uddannelse til vikariat på henholdsvis 32 timer og 37 timer frem til 31.10.2017.
Beskrivelse af serviceområdet:
Sterilcentralerne er organiseret under Servicecenteret og varetager al genbehandling af instrumenter fra operationsafdelingen, ambulatorier mm. Der ud over har vi udlevering og opfyldning af sterile engangsartikler til klinikkerne.
Vi har 2 sterilcentraler i Sygehus Sønderjylland (Aabenraa og Sønderborg) som har fælles Serviceledelse.
Sterilcentralen har samarbejdsflader med næsten alle klinikker på Sygehus Sønderjylland, samt Psykiatrien i Aabenraa.
Vores åbningstid er fra kl. 6.00 til 23.30 alle dage, inkl. weekend og helligdage. Alle vagter er på 8 timer vagter. Weekendvagt vil forekomme ca. 1 gang om måneden og man vil være alene på vagt en del af tiden.
Der er beskæftiget 20 medarbejdere i relation til Sterilcentralen i Aabenraa.
Serviceområdets kerneopgave er:
At sikre ”rigtige ting til rette tid”, på en professionel måde med samarbejdspartnere i centrum. Det betyder høj fokus på standarder, retningslinjer, serviceaftaler, koncepter og den enkelte medarbejders kompetencer ved udførslen af kerneopgaven.
Arbejdsopgaver:
- Genbehandling af flergangs operationsinstrumenter. Herunder vask og desinfektion, vedligehold af instrumenter, kontrol, pakning og sterilisering samt distribuering
- Pakning af CaseCart
- Dokumentation, synliggørelse og sporing af instrumenter ved hjælp elektronisk sporbarhedssystem (T-DOC)
- Identifikation og sporing af vask- og autoklaveprocesser
- Dokumentation og kontrol af alle procesforløb på maskiner i afsnittene
- Lagerstyring af instrumenter, vareforbrug
- Yde vejledning i hygiejnespørgsmål til personalet i huset
- Bestilling, pakning og udlevering af sterile engangsartikler
Vi forventer, at du:
- Har lyst til et udfordrende arbejdsliv, med mange kontaktflader
- Har en god forståelse for og lyst til at arbejde med hygiejne og kvalitet
- Har naturlig systemisk tilgang og god forståelse for IT
- Har en god fysik (vi står/går meget og har en del håndtering af gods)
- Kan arbejde selvstændigt og i henhold til opsatte mål
- Har et positivt livssyn og humoristisk sans
- Er fleksibel og engageret, ser muligheder og udfordringer i opgaverne
- Fremtræder professionelt i kommunikation og adfærd
- Er en god kollega og vært samt yder godt værtsskab
- Læser, taler og forstår dansk– og har flair for tal
Vi tilbyder:
En arbejdsplads, hvor vi arbejder:
- målrettet med udvikling, og den enkelte medarbejder har en individuel uddannelsesplan jf. vores kompetencebehov. Du skal forvente at skulle gennemføre sterilassistentuddannelsen
- med at kvalitetssikre levering af sterile instrumenter og utensilier
En arbejdsplads, hvor:
- alle vores kunder/klinikker er lige vigtige for os.
- der er engagerede, fleksible, aktive og kvalificerede kolleger
- der er et målrettet og planlagt introduktionsprogram, med plads til individualitet
- løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og FOA
Yderligere oplysninger:
Kan fås ved henvendelse til servicecheferne Lis Mayntzhusen på tlf.nr. 79970610 eller Helle Lausten på tlf.nr. 79970955.
Ansøgningsfrist: 21.12.2016.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 28.12.2016.
Ansøgningen skal ske elektronisk, gerne med billede og CV.
Vi kontakter dig i ansættelsesprocessen på den e-mail adresse eller det mobil nummer der oplyses i forbindelse med ansøgningen.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa - Adresse
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa -
Kontaktperson
Helle Schmidt - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
198815 - Quick-nr.
312633 - Indrykningsdato
09-12-2016 -
Ansøgningsfrist
21-12-2016 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×