Region Midtjylland

Kræftafdelingen

Nørrebrogade 44, 8000 Århus C

Sygeplejerske/radiograf til Kræftafdelingens stråleklinik i Herning

Vi søger en sygeplejerske/radiograf pr. 1. april 2017 til Kræftafdelingens stråleklinik i Herning.
 
Stråleklinikken i Herning har to acceleratorer og egen CT-scanner. Klinikken er organisatorisk en del af Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital, hvor der yderligere er i alt ti acceleratorer i klinikkerne på Nørrebrogade og Palle Juul Jensen Boulevard. En ansættelse vil blive forankret under Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital, mens arbejdsopgaverne foregår i Herning.

Vi behandler fortrinsvis patienter med hud-, cerebrum -, prostata-, rectum og mammacancer samt patienter i palliative forløb. Patienterne kommer primært fra den vestlige del af Region Midt. 

Stråleterapeuterne varetager sammen med selve strålebehandlingen også en konsultationsfunktion, hvor man i samarbejde med en læge modtager og informerer nye patienter om strålebehandling og følger op på forskningsprotokoller. Derudover varetager stråleterapeuterne selvstændigt rehabiliteringssamtaler og afsluttende samtaler.

Plejeformen er organiseret ud fra princippet om kontaktsygepleje. Patienten møder sin kontaktperson flere gange ugentligt under sit ofte flere uger lange behandlingsforløb. Det prioriteres højt i afdelingen, at kontaktpersonen følger patienten gennem sit behandlingsforløb. 

Vi har tæt samarbejde med de andre to stråleklinikker i Aarhus og en læge, fysiker og tekniker kommer dagligt fra Aarhus. Derudover har vi tæt samarbejde med onkologisk ambulatorium, sengeafsnit, samt det palliative team, som vi deler hus med i Herning
Arbejdstiden er fra 7.30 til 15, ca. en gang i ugen kan man forvente at arbejde længere. Vi arbejder få weekender i løbet året og enkelte aftenvagter.
 
Vi søger en sygeplejerske/radiograf, der
  • er uddannet stråleterapeut eller radiograf med studieretning i stråleterapi
  • er indstillet på at arbejde med pleje og behandling i et højt specialiseret afsnit
  • kan håndtere forandringer i det daglige arbejde, er initiativrig og som kan arbejde selvstændigt
  • har interesse for kræftsygepleje og har teknisk flair
  • har et godt overblik og er god til at planlægge sit arbejde
  • er god til at samarbejde både monofagligt og tværfagligt
  • har interesse for korttidssygepleje
  • trods travlhed har en positiv tilgang til de daglige udfordringer
  • er nysgerrig på at lære nyt og dele ud af viden, kunnen og erfaring
  • er god til at arbejde i mindre teams

Vi tilbyder en
  • afdeling, hvor patienten er i centrum
  • arbejdsplads, hvor der er mulighed for faglig og personlig udvikling
  • afdeling med fokus på et godt arbejdsmiljø
  • afdeling med engagerede kollegaer
  • arbejdsplads med nye og moderne rammer
 
Kræftafdelingen består af 2 sengeafsnit, 4 ambulante klinikker, 3 stråleklinikker og diverse forsknings-, udviklings- og specialenheder. Vi beskæftiger ca. 650 mennesker fordelt på ca. 20 faggrupper. Afdelingen har 7500 nyhenviste patienter årligt, vi har ca. 110.000 ambulante besøg og ca. 23.000 sengedage. Vi udfører årligt ca. 55.000 strålebehandlinger og giver ca. 32.000 kemoterapibehandlinger.

Ønsker du yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Afdelingssygeplejerske Tina Bjerregaard Bang på 29120411 eller 78437469.
 
Endvidere henvises til Kræftafdelingens hjemmeside www.kreaftafdelingen.auh.dk Der vil blive afholdt ansættelses samtaler i uge 8.
Ansøgningsfrist den 12. februar 2017.

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
                                                                             
 

Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Tina Bjerregaard Bang
  • Adresse
    Nørrebrogade 44, 8000 Århus C
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2017
  • Regionens jobnr.
    8601
  • Quick-nr.
    313991
  • Indrykningsdato
    13-01-2017
  • Ansøgningsfrist
    12-02-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Nørrebrogade 44, 8000 Århus C
  • Kontaktperson
    Tina Bjerregaard Bang
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2017
  • Regionens jobnr.
    8601
  • Quick-nr.
    313991
  • Indrykningsdato
    13-01-2017
  • Ansøgningsfrist
    12-02-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.