Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sdr. Boulevard 29, Indgang 17, stuen, 5000 Odense C

Lægesekretær eller sundhedsservicesekretær til Neurologisk Afdeling, sengeafsnit N1, OUH

Overvejer du nye udfordringer i 2017? Så har vi jobbet til dig i et sengeafsnit med gode kollegaer og en afvekslende hverdag. Vi søger en ny kollega med arbejdsglæde og positiv holdning. 
 
Stillingen er på 32 timer ugentligt med tiltrædelse 1. marts 2017 eller efter aftale. Arbejdstiden ligger fra kl. 07.00 - 15.00 fire dage om ugen.
 
På N1 har vi speciale i udredning og behandling af apopleksi. Vi modtager patienter fra Fyn og de omkringliggende øer. Den gennemsnitlige liggetid for patienter i afsnittet er 3,0 dage, hvilket betyder, der er et højt flow i afsnittet. Efter indlæggelsen på N1 kan patienterne ved behov overflyttes til neurorehabilitering i Svendborg eller kommunal genoptræning.  
I dagtiden i hverdagene har vi en koordinerende sygeplejerske, som har det overordnede overblik og er medansvarlig for at sikre flow i afdelingen, og som er en tæt samarbejdspartner med sekretæren.  
 
Vi er en afdeling i udvikling og vækst, og vi har derfor nu brug for netop dine kompetencer. 
Din hverdag vil indeholde mange forskellige opgaver som bl.a. indbefatter telefonpasning, blodprøvebestillinger, sikre patienttransport til undersøgelser, kørsel ved udskrivelse, madbestilling, korrespondance med andre afdelinger og sygehuse og mange andre administrative opgaver.  
 
Du vil komme til at arbejde sammen med læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, terapeuter og serviceassistenter, som alle er en del af et tværfagligt team omkring patienten. 
 
Kvalifikationer og kompetencer: 
Vi forventer, at du 
•     Holder af kontakten med patienter og pårørende 
•     Ved, at sekretærens indsats har betydning for patientens forløb i afdelingen 
•     Er energisk og kan bevare overblikket i en afdeling, hvor opgaverne 
       ikke altid er forudsigelige 
•     Er engageret, målrettet og ansvarlig i opgaveløsningen 
•     Tager medansvar for udvikling af opgaverne i arbejdet 
•     Er fleksibel og parat til at hjælpe kollegaer, når det kræves  
•     Arbejder struktureret og har en høj grad af ansvarsfølelse  
•     Kan arbejde ud fra perspektivet ”patienten først” 
•     Har erfaring indenfor hospitalsvæsnet, sundhedsfaglig baggrund eller med 
       relevant uddannelse, f.eks. sundhedsservicesekretær eller lægesekretær  
•     Har gode IT-kundskaber og evt. kendskab til OUH’s systemer 
 
Vi kan tilbyde dig: 
•    God introduktion og oplæring i jobbet 
•    Evalueringssamtaler med din leder 
•    En dynamisk afdeling, hvor du er en aktiv medspiller i afdelingens tværfaglige teams 
•    En afdeling, hvor vi lægger vægt på, at patienten møder engagerede og professionelle 
      medarbejdere og i fællesskab stræber efter at leve op til hospitalets kvalitetsmål 
•    Et spændende og udfordrende arbejde med en dejlig blandet kollegaflok 
      af nyuddannede og erfarne personaler 
•    Godt psykisk arbejdsmiljø 
 
Løn- og ansættelsesforhold: 
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. 
Region Syddanmark er én ansættelsesmyndighed, og såfremt du ikke er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på 3 måneder. 
 
Yderligere oplysninger: 
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Maria Lenius på tlf. 6541 3614 eller på mail maria.lenius@rsyd.dk 
 
Har stillingen vakt din interesse, er du meget velkommen til at sende en motiveret ansøgning med CV. Vi foretrækker at modtage ansøgningen elektronisk via linket i annoncen.  
 
Ansøgningsfrist Søndag 12. februar 2017.  
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag 27. februar 2017. 
 
Vi ser frem til at høre fra dig. 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Vibeke Bang Henriksen
  • Adresse
    Sdr. Boulevard 29, Indgang 17, stuen, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-03-2017
  • Regionens jobnr.
    199134
  • Quick-nr.
    314036
  • Indrykningsdato
    16-01-2017
  • Ansøgningsfrist
    12-02-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    Sdr. Boulevard 29, Indgang 17, stuen, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Vibeke Bang Henriksen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-03-2017
  • Regionens jobnr.
    199134
  • Quick-nr.
    314036
  • Indrykningsdato
    16-01-2017
  • Ansøgningsfrist
    12-02-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.