Region Midtjylland

Kræftafdelingen

Nørrebrogade 44, 8000 Århus C

Nye opgaver gør at vi søger en ny kollega

Da vi har fået flere opgaver i vores visitation, søger vi en ny visitationssekretær (lægesekretær) til ansættelse fra 1. april 2017. Visitationen er et lille team i dag bestående af 4 lægesekretærer. 
 
Visitationen er en del af Forløbsenheden i Kræftafdelingen, hvor funktioner der har med koordinering og planlægning af kræftpatienters behandlingsforløb er samlet. Forløbsenhedens primære formål er at sikre den organisatoriske kvalitet i patientforløbene. Forløbsenheden dækker 4 forskellige funktionsområder, men er et afsnit som samarbejder og hjælper hinanden på tværs.
 
Vi søger en lægesekretær til vores visitation, som varetager opgaver i forbindelse med visitation af kræftpatienter til kemoterapi. Der er stort fokus på kræftpakker og ventetidsgaranti, og som lægesekretær i visitationen er det din kerneopgave at have overblik over patientforløbene, herunder at lave veltilrettelagte patientforløb, hvor patienterne bliver indkaldt til samtale og behandling indenfor gældende tidsrammer. Arbejdet er administrativt, og den eneste patientkontakt man har i denne jobfunktion er telefonisk.  Det er derfor vigtigt, at vi får en kollega, der har lyst til at arbejde på denne måde.

 
Din nye hverdag kunne se sådan ud
  • skrivning af visitationsnotater og konferencenotater, samt opfølgning på disse
  • booking af diverse undersøgelser, første tid til samtale og kemoterapibehandling
  • ventetidskoderegistrering
  • sikring af kvalitetslister
  • korrespondance
  • samarbejde med de ambulante klinikker, sengeafsnittene, forløbskoordinatorerne og lægerne
 
Vi tilbyder
  • et arbejde hvor du arbejder meget selvstændigt, men altid har mulighed for sparring
  • et arbejde hvor du kan lære en masse om kræftpakker
  • et arbejde hvor du kan få indsigt og overblik over mange forskellige kræftpakkeforløb
  • et afsnit der værdsætter et godt samarbejde
  
Vores krav til dig
  • du skal være uddannet lægesekretær (et ufravigeligt krav)
  • du er fagligt dygtig, stabil og fleksibel
  • du har en aktiv tilgang til opgave løsningen
  • du har et godt humør, er imødekommende og serviceminded  
 
Ansættelsesvilkår 
Stillingen er en fast stilling med en mulig arbejdstid på 33-37 timer ugentligt. Arbejdstiden kan planlægges på hverdage mellem kl. 7.30-15.30. Stillingen er vagtfri bortset fra, at vi skal bemande visitationen med en visitationssekretær skærtorsdag. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
 
Du refererer til lederen for Forløbsenheden Anja Duus Andresen.
 
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Anja Duus Andresen, leder af Forløbsenheden på telefon 7846 2479 eller lægesekretær Kristina Kempel på 78 46 24 51.
 
Ansøgningsfrist søndag den 5. februar 2017.  Vi holder samtaler i uge 6.
 
 
Ansøgning med CV stiles til
Leder af Forløbsenheden
Anja Duus Andresen
Kræftafdelingen
Nørrebrogade 44, bygning 5
8000 Aarhus C
 

Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Anja Duus Andresen
  • Adresse
    Nørrebrogade 44, 8000 Århus C
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2017
  • Regionens jobnr.
    8656
  • Quick-nr.
    314056
  • Indrykningsdato
    16-01-2017
  • Ansøgningsfrist
    05-02-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Nørrebrogade 44, 8000 Århus C
  • Kontaktperson
    Anja Duus Andresen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2017
  • Regionens jobnr.
    8656
  • Quick-nr.
    314056
  • Indrykningsdato
    16-01-2017
  • Ansøgningsfrist
    05-02-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.