Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Digevej 110, 2300 København S

Har du lyst til at drive og udvikle en ny udgående akutindsats i psykiatrien?

Så er du måske vores nye overlæge i Akut Psykiatrisk Hjælp (APH).
 
Akut Psykiatrisk Hjælp (APH) er en nyere udgående skadestuefunktion, som er startet op på Psykiatrisk Center Amager den 1. januar 2016. Vi består i teamet af erfarne sygeplejersker og psykologer, der gerne vil have dig til at være med til at udvikle og drive APH på Amager og Vesterbro. Du kan som ny overlæge være med til at sætte dit præg på denne udvikling. 
 
APH´s formål er at hjælpe patienterne i deres nærmiljø. APH kontaktes telefonisk og det afklares herefter på baggrund af triage, hvordan patienten evt. skal tilses. Dette kan være i patientens eget hjem eller til en samtale i modtagelsen på Psykiatrisk Center Amager, hvor teamet har sin base. Patientens netværk og ressourcer i eget miljø kommer på denne måde i højere grad i fokus og ikke kun problemerne, der har ført til behovet for hjælp. Det kan være med til at skabe nye muligheder for behandlingsindsatsen. 
 
APH er et tværfagligt team. Udover den akutte funktion varetages intensive, korterevarende ambulante opgaver med henblik på at forebygge indlæggelser og genindindlæggelser, facilitere hurtigere udskrivelser og gode udslusningsforløb. APH varetager endvidere ambulant udredning og behandling i en afgrænset periode, fx indtil et ambulant behandlingstilbud er i værksat for de patienter, der ikke kan vente på, at et ambulant behandlingstilbud bliver iværksat.  
 
APH samarbejder tæt med Akutmodtagelsen og varetager således ”skrankefunktion”, hvor patienter modtages og triageres i fællesskab. Formålet er at få relevante patienter direkte i APH forløb. 
 
Vi består i teamet af en afdelingssygeplejerske, 3 psykologer, 14 sygeplejersker, 1 socialrådgiver og 1 lægesekretær. Forvagterne på centeret dækker dagvagter i teamet ugens fem hverdage, og der arbejdes på, at teamet også kan lægebemandes i weekender- og aftentimerne. 
 
Vi tilstræber, at du som speciallæge, ud over at have arbejdsfunktioner i almenpsykiatrien, også vil kunne få tildelt arbejdsopgaver, der giver mening i forhold til særligt interesseområde. 
 
De kliniske opgaver: 
  • Visitation af nye patienter 
  • Opfølgning på akutte henvendelser 
  • Varetage fokuseret udredning, korterevarende behandling og evt. henvisning til andet behandlingstilbud 
  • Supervision af forvagter og tværfagligt personale 
De ledelsesmæssige opgaver: 
  • Sikre forankring af forbedringsarbejdet med deltagelse i og afholdelse af ugentlige forbedringsmøder 
  • Samarbejde med afdelingssygeplejersken om udvikling af teamet og understøtte faglig høj kvalitet i teamet 
  • Sikre samarbejde med døgnafsnit og ambulante enheder 
  • Udbrede kendskab til teamets funktion 
Vi lægger vægt på sammenhæng mellem klinik og forskning, blandt andet gennem et udbygget internt undervisningsprogram. Afsnittet har et godt professionelt miljø med erfarne medarbejdere med engagement, humor og god kollegial sparring. Vi kan tilbyde en ansættelse i et dynamisk psykiatrihus, hvor patienten er i centrum, hvor der er et vedvarende ønske om at dygtiggøre sig, og om at forbedre behandlingstilbuddene for patienterne.  
 
Løn og ansættelsesforhold: 
Der indgå vagtforpligtelse i form af Speciallægevagter i front. Stillingen er 37 timer ugentligt i henhold til gældende overenskomst. 
Stillingen er ledig fra den 1. april 2017 eller efter aftale. 
 
Ansøgningsprocedure:   
Ansøgningen skal indeholde oplysninger om CV, autorisation/eksamensbevis samt oplysninger om tidligere ansættelser. Ansøgningen skal sendes via linket herunder. 
 
Der indhentes, efter aftale med ansøger, referencer forud for endelig ansættelse. Du bedes derfor til samtalen medbringe oplysninger om to referencer med angivelse af navn, stilling og telefonnummer.
 
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til René Sjælland, klinikchef, på mail: rene.sjaelland@regionh.dk og tlf. 21729501 og Miriam Weiss, afdelingssygeplejerske, mail: miriam.weiss@regionh.dk og tlf. 51561328. 
 
Ansøgningsfrist: Mandag den 20. februar 2017.   
 
Om Psykiatrisk Center Amager: 
Psykiatrisk Center Amager har et optageområde, der på nær Christianshavn dækker hele Amager og Vesterbro inkl. Sydhavnen. Befolkningstallet udgør omkring 239.000 borgere med forventning om yderligere befolkningstilvækst. Centret har ca. 500 årsværk.
 
Centeret har såvel døgnafsnit som ambulante funktioner. Centret har 129 sengepladser fordelt på fire intensive og fire åbne sengeafsnit samt et modtageafsnit og dertil hørende akutmodtagelse.  
 
Den ambulante behandling varetages i to psykiatriske ambulatorier på hhv. Hans Bogbinders Allé og Gl. Kongevej og i Psykoterapeutisk ambulatorium og Ældrepsykiatrisk ambulatorium, som ligger på Digevej. Derudover har vi et OPUS ambulatorium og Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse.   
 
Psykiatrisk Center Amager er et universitetshospital med uddannelses- og undervisningsaktivitet samt en Forskningsenhed. Centeret er klassificeret til uddannelse af læger i alle stillingskategorier KBU- (klinisk basis- uddannelse), speciallæge i almen medicin samt til Introduktions- og hoveduddannelsesstillinger i psykiatri og til uddannelse af specialpsykologer.  
 
Centeret varetager studenterundervisningen af medicinstuderende på 10. semester ved Københavns Universitet.  
Du kan læse mere om centret her 
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Joan Marie Andersen
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2017
  • Regionens jobnr.
    203802
  • Quick-nr.
    314091
  • Indrykningsdato
    13-02-2017
  • Ansøgningsfrist
    20-02-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Kontaktperson
    Joan Marie Andersen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2017
  • Regionens jobnr.
    203802
  • Quick-nr.
    314091
  • Indrykningsdato
    13-02-2017
  • Ansøgningsfrist
    20-02-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.