Region Midtjylland

Centrallaboratorium

Sundvej 30, 8700 Horsens

Bioanalytiker til Skanderborg Sundhedscenter

Bioanalytiker til Præanalytisk-team med funktion i Skanderborg Sundhedscenter
Centrallaboratoriet, Horsens


Centrallaboratoriet, Hospitalsenheden Horsens søger 1 bioanalytiker til Præ-analytisk team, med ansættelse i Ambulatoriet i Skanderborg Sundhedscenter. Der er tale om en fast stilling på 30 timer fra 1. april 2017 med arbejdstid i tidsrummet Kl. 7.30-13.30

Ambulatoriet, Skanderborg Sundhedscenter:
3 bioanalytikere varetager selvstændigt den daglige drift af ambulatoriet i Skanderborg Sundhedscenter, som også er en del af Hospitalsenheden Horsens.

Dine arbejdsopgaver:
  • modtagelse af patienter i ambulatoriet
  • tilrette og udskrive prøvetagningsblanketter
  • kontakt til rekvirenter; afdelinger og lægepraksis
  • EKG og blodprøvetagning; på børn og voksne
  • prøvetagning på beboere i Landsbyen Sølund
  • registrering i laboratoriets it-system LABKA II
  • efterbehandle prøver til forsendelse
  • urin-stix og POCT-analyser
  • bestilling af returkørsel til patienter

Afdelingen tilbyder:
  • ansættelse i en spændende og aktiv afdeling, med et tæt kollegialt team
  • gode kolleger med stort engagement og høj faglighed
  • et hospital hvor innovation, teknologi og dynamiske medarbejdere er nøgleord

Vi forventer:
  • at du er bioanalytiker
  • har erfaring i blodprøvetagning og EKG
  • kan lide patientkontakt
  • at du er stabil, motiveret og kan lide at have travlt
  • at du kan planlægge og prioritere dit arbejde, er fleksibel og ansvarsbevidst
  • trives med ansvar
  • bidrager til et godt arbejdsmiljø og har gode samarbejdsevner

Præ-analytisk team:
Teamet består udover afdelingsbioanalytikeren og driftspecialisten af 18 bioanalytikere.
3 bioanalytikerne varetager selvstændigt den daglige drift af ambulatoriet i Skanderborg Sundhedscenter, som også er en del af Hospitalsenheden Horsens.

Centrallaboratoriet:
Afdelingen består i alt af ca. 70 medarbejdere, hvoraf de fleste er bioanalytikere. Bioanalytikerne er organiseret i tre teams med kompetencer centreret omkring
henholdsvis præanalyse, biokemi/koagulation samt hæmatologi/serologi. Alle teams varetager EKG og blodprøvetagning. Til hver af disse tre teams er knyttet en afdelingsbioanalytiker og en driftsspecialist, der sammen forestår den daglige drift af laboratoriet.

Har du spørgsmål kan du kontakte Afd. bioanalytiker Tue Boas på telefon 7842 6043 eller du kan kontakte Ledende bioanalytiker Tina Arentzen Bjerre på telefon 78 42 60 47.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Sundhedskartellet (Danske Bioanalytikere) og Danske Regioner.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: . 29. januar 2017
Ansøgningen sendes elektronisk via nedenstående link.
Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest.

Hospitalsenheden Horsens - en attraktiv arbejdsplads:
Centrallaboratoriet er en del af et innovativt akuthospital, der bl.a. satser meget på at være i front inden for IT og patientsikkerhed til gavn for både patienter og medarbejdere. Hospitalsenheden Horsens har en størrelse og kultur, hvor der er kort vej fra tanke til handling. Samtidig er helheden i fokus, og der er et tæt og tværfagligt samarbejde på tværs af hospitalets afdelinger. Afdelingerne hjælper hinanden til at nå deres mål og løfter i flok.

Hospitalsenheden Horsens arbejder ud fra principperne i Patientsikkert Sygehus og deltager aktivt i det nationale program Sikkert Patientflow. Vi er en attraktiv arbejdsplads med engagerede og fagligt dygtige medarbejdere. Vi sætter udvikling højt på dagsordenen og arbejder hele tiden for gennem dialog, anerkendelse og uddannelse af medarbejdere at sikre borgerne den bedst mulige oplevelse i mødet med hospitalet. Hospitalsenheden Horsens vil både nu og i fremtiden skille sig ud ved at yde en ekstraordinær indsats på mange fronter.

Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Kontaktperson
    Tue Wincentz Boas
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-04-2017
  • Regionens jobnr.
    8677
  • Quick-nr.
    314135
  • Indrykningsdato
    18-01-2017
  • Ansøgningsfrist
    29-01-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Kontaktperson
    Tue Wincentz Boas
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-04-2017
  • Regionens jobnr.
    8677
  • Quick-nr.
    314135
  • Indrykningsdato
    18-01-2017
  • Ansøgningsfrist
    29-01-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.