Region Nordjylland

Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg

Drømmer du om at blive social- og sundhedsassistent?

Region Nordjylland søger social- og sundhedsassistentelever til uddannelsesstart efteråret 2017 - med tilknytning til SosuNord

Som social- og sundhedsassistent kommer du til at arbejde med professionel sygepleje og rehabilitering i forhold til borgere og patienter, herunder yngre og ældre patienter og borgere samt mennesker med fysisk, psykisk og social handicap. Du kommer til at arbejde tæt med andre faggrupper i et sammenhængende sundhedsvæsen. Arbejdet foregår på sygehuse, på plejehjem, i hjemmeplejen, på plejecentre, ved dagcentre, indenfor det psykiatriske område og på behandlingsinstitutioner.

For at blive ansat som elev hos Region Nordjylland skal du:
  • Have lyst til at arbejde med patienter og borgere med sundhedsproblemstillinger
  • Have lyst til at lære nyt og udvikle dig fagligt og personligt
  • Være selvstændig, engageret og tage aktivt medansvar for din uddannelse
  • Have gode danskkundskaber
Erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for det overordnede kompetenceområde: Professionel helhedsorienteret sygepleje og rehabilitering i samarbejde med borgere og patienter med grundlæggende behov i et tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i det nære og det sammenhængende sundhedsvæsen.

Uddannelsesforløbet
Hovedforløbet til social- og sundhedsassistentuddannelsen varer som udgangspunkt 2 år, 9 måneder og 3 uger. Uddannelsen veksler mellem skole- og praktikophold, fordelt med 48 uger på skole i enten Hjørring eller Aalborg - og 98 uger i praktik. Du kommer i praktik tre til fire gange. Praktikkerne er fordelt således:
 
  1. Praktik ”Sygepleje, sundhedsfremme og rehabilitering i det nære sundhedsvæsen” og foregår i kommunalt regi. Denne praktik kan være delt i to dele. Varighed 40 uger.
  2. Praktik ”Psykiatrisk sygepleje og rehabilitering i det sammenhængende sundhedsvæsen” og kan foregå på såvel psykiatrisk sygehus, botilbud og ift. borgere med psykiske og/eller misbrugs problemstillinger i kommunalt regi. Varighed 18 uger.
  3. Praktik ”Somatisk sygepleje og rehabilitering i det sammenhængende sundhedsvæsen” og foregår således, at du er 12 uger på en somatisk sygehusafdeling og 28 uger i kommunalt regi. 
Bliver du ansat som elev i Region Nordjylland, er du garanteret en praktikplads. Du har mulighed for at komme i praktik i udlandet, hvis du lever op til betingelserne herfor.

Er du over 25 år bliver din uddannelse forkortet med op til 5 uger i skoledelen. Har du andre erhvervsuddannelse eller andre kompetencer der dokumenteres ved en realkompetencevurdering, bliver din uddannelse muligvis afkortet yderligere. Skolen vurderer, hvor meget dit forløb kan afkortes på baggrund af din erhvervserfaring og uddannelsesmæssige baggrund. 

Adgangskrav
For at blive ansat som social- og sundhedsassistentelev i Region Nordjylland, skal du:
  • Have bestået GF 2 eller være uddannet social- og sundhedshjælper
  • Bestået dansk på D niveau
  • Bestået naturfag på E niveau
  • Kursus i elementær brandbekæmpelse
  • Kursus i grundlæggende førstehjælp 
Du skal vedlægge dokumentation for ovenstående, når du søger stillingen. Gør du ikke dette, vil du ikke blive betragtet som optagelsesberettiget.
 
Ansættelsesvilkår
Du ansættes som elev, og får derfor elevløn under hele uddannelsen i henhold til gældende overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.

Er du over 25 år kan du få voksenelevløn, hvis du kan dokumentere 1 års relevant erhvervserfaring inden for de seneste 4 år. For at komme i betragtning til voksenelevløn er det vigtigt, at du vedhæfter dokumentation for erhvervserfaringen. Hvis ikke dokumentationen er vedhæftet bliver din ansøgning ikke behandlet i forhold til voksenelevløn.
 
Dokumentationen kan være via en arbejdsgivererklæring, som du skal have udfyldt hos din nuværende eller tidligere arbejdsgiver. Hent arbejdsgivererklæringen her:

Arbejdsgivererklæring


Dokumentationen kan også være ansættelsesbreve med ansættelsesperiode (til og fra), lønsedler (kun relevant for den optjente periode), skriftlige bekræftelser med angivelse af ansættelsesperiode o.l.
 
Når du er i praktik, kan du komme til at arbejde i både dag-, aften- og nattevagt, samt i weekender og på helligdage. I forbindelse med praktikken kan du blive bedt om at skulle anskaffe en børneattest.

Region Nordjylland som uddannelsessted
Region Nordjylland er én af Nordjyllands største arbejdspladser med mange ansatte på hospitalerne og en række social- og specialtilbud.

Som elev på regionens arbejdspladser vil du opleve et attraktivt uddannelsesmiljø sammen med elever og studerende fra mange forskellige uddannelser. Du kommer til at indgå i et professionelt klinisk miljø og bliver tilknyttet dygtige praktikvejledere, som giver dig sparring og faglig vejledning.

Du kan læse mere om Region Nordjylland som uddannelsessted på www.rn.dk/uddannelse

Vil du vide mere?
Vil du vide mere om social- og sundhedsassistentuddannelsen kan du gå ind på følgende hjemmesider:
Ansøgningsfrist og tiltrædelse
Ansøgningsfrist er den 3. marts 2017.
Tiltrædelse er i løbet af sensommeren/efteråret.

Senest i uge 18 får du endelig besked via mail, om vi har valgt at ansætte dig.
 
Region Nordjylland afholder gruppesamtaler, hvor flere ansøgere vil blive indkaldt på samme tid. Samtalerne afholdes i perioden 6. marts til 17. marts 2017. Indkaldelse vil ske via eboks eller mail.

Husk at tjekke dit spamfilter, da nogle mails kan ende der.

På SOSU Nord (Aalborg og Hjørring) er uddannelsesopstart afhængig af din alder og en eventuel realkompetencevurdering. Opstarten er i løbet af efteråret – igen er opstarten afhængig af hvilken baggrund du har.

Bemærk at du i din elektroniske ansøgning skal uploade en personlig ansøgning, et CV samt dokumentation/beviser for:
  • Dansk på D-niveau samt Naturfag på E-niveau
  • Bestået social- og sundhedshjælperuddannelse (eller tilsvarende) eller modul 1-4 på sygeplejerskeuddannelsen
  • Bevis for kursus i elementær brandbekæmpelse
  • Bevis for grundlæggende førstehjælp
  • Opholds- og arbejdstilladelse, hvis du ikke er dansk statsborger
  • Dokumentation for relevant erhvervserfaring, hvis du søger om voksenelevløn. Kravet er mindst 1 års og 1300 timers relevant erhvervserfaring inden for de seneste 4 år. Dokumentation kan være ansættelsesbreve med ansættelsesperiode (til og fra), lønsedler, skriftlige bekræftelser fra tidligere arbejdsgivere med angivelse af ansættelsesperioder ol.   
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Uden for sygehuse - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Tine Medom
  • Adresse
    Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistentelev
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    2952
  • Quick-nr.
    315194
  • Indrykningsdato
    13-02-2017
  • Ansøgningsfrist
    03-03-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Uden for sygehuse - Region Nordjylland
  • Adresse
    Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg
  • Kontaktperson
    Tine Medom
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistentelev
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    2952
  • Quick-nr.
    315194
  • Indrykningsdato
    13-02-2017
  • Ansøgningsfrist
    03-03-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.