Udviklingsterapeut til Neurorehabiliteringen
Udviklingsterapeut på 37 timer søges til Neurorehabiliteringsafsnittet på Svendborg Sygehus.
Vil du være med til at videreudvikle neurorehabilitering i et interdisciplinært felt og brænder du for at være med til at løse opgaver i et travlt miljø sammen med engagerede kolleger, så har vi et spændende job med nogle interessante og udviklende opgaver i Neurorehabiliteringsafsnittet.
Neurorehabiliteringsafsnittet hører organisatorisk under afdeling N, som er placeret på OUH i Odense. Den ledes af en tredelt afdelingsledelse, der består af ledende overlæge, oversygeplejerske og chefterapeut. Udviklingsterapeuten refererer til chefterapeuten.
Afsnittet er en del af det enstrengede neurologiske forløb, som starter akut i Odense. Afsnittet har regionsfunktion for de neurologiske patienter og samarbejder med patienter, pårørende og kommuner.
Vores fokus er det interdisciplinære samarbejde som vi finder nødvendigt i forhold til rehabiliteringen af afsnittets patienter. Vi arbejder i 3 teams med henholdsvis 12, 12 og 13 patienter.
Du vil komme til at arbejde tæt sammen med afsnittets udviklingssygeplejerske og I vil sammen skulle sætte fokus på at styrke fagligheden for alle i medarbejdergruppen.
Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt, idet vores udviklingsterapeut har søgt nye udfordringer.
Opgaver
Som udviklingsterapeut er du ansvarlig for i samarbejde med ledergruppen at:
- Inspirere til, initiere, udvikle og fastholde en høj faglig kvalitet indenfor ergoterapi og fysioterapi i alle patientforløb.
- Udvikle ergoterapi og fysioterapi med udgangspunkt i evidensbaseret praksis og patienternes behov.
- Medvirke til at skabe en evidensbaseret praksis.
- Understøtte tiltag, der sikrer, at der til stadighed er sammenhæng mellem patienternes behov, terapeuternes kompetencer og udviklings- og forskningsstrategier.
- Synliggøre udviklingen af ergoterapi og fysioterapi i afdelingen og sikrer, at udviklingen er i overensstemmelse med Regionens, hospitalets og afdelingens visioner og målsætninger.
- Medvirke til at formidle og implementere resultater fra forsknings-, kvalitets- og udviklingsprojekter.
Krav til kvalifikationer, uddannelse og erfaring
Vi søger en ergoterapeut eller fysioterapeut med både erfaring og lyst til at varetage udviklingsopgaverne.
Du skal være udviklings- og kvalitetsorienteret og være indstillet på at udvikle ergoterapi og fysioterapi i den interdisciplinære kontekst.
Som person formår du at balancere kravene om høj faglighed og effektiv drift, ligesom du har et organisatorisk blik.
Stillingen som udviklingsterapeut indeholder komplekse opgaver med mange forskellige samarbejdsparter både internt og eksternt.
Opgaverne kræver en systematisk tilgang og du skal være god til at kommunikere og samarbejde, have overblik og være vedholdende, ligesom du skal være god til at følge op og afslutte sager.
Som udviklingsterapeut skal du have en ergoterapeutisk eller fysioterapeutisk grunduddannelse, suppleret med en kandidat.
Vi forventer, du har en bred arbejdserfaring som terapeut indenfor sygehusområdet helst med erfaring indenfor det neurologiske område.
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen besættes efter gældende overenskomst mellem RLT og Sundhedskartellet. Der er en prøvetid på 3 måneder, hvis du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark.
Lyder dette som stillingen for dig, så send os en elektronisk ansøgning via HR Manager.
Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos chefterapeut Anne Lise Zilmer på telefon 6320 1219 eller hos ledende terapeut Lill Kapalla på telefon 4024 3427.
Ansøgningsfristen er søndag 19. februar 2017.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted fredag 24. februar 2017 på Svendborg Sygehus.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH, Svendborg Sygehus - Adresse
Baagøes Allé 15, 5700 Svendborg -
Kontaktperson
Jette Juul Jensen - Stillingstyper
Fysioterapeut med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
199487 - Quick-nr.
315256 - Indrykningsdato
10-02-2017 -
Ansøgningsfrist
19-02-2017 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×