Region Midtjylland

Akutafdelingen

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

Oversygeplejerske til Akutafdelingen, Hospitalsenhed Midt

En stilling som oversygeplejerske ved Hospitalsenhed Midt, Akutafdelingen,
Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse pr. 1. maj 2017 eller efter aftale.
 
Vil du være med til at realisere fremtidens akuthospital – med afsæt i en velfungerende akutafdeling, der allerede er langt med at skabe sammenhængende patientforløb?
 
I 2018 flytter Akutafdelingen ind i et 22.000 kvadratmeter nyt akutcenter på Regionshospitalet Viborg. Mens vi bygger, er hele Hospitalsenhed Midt i gang med at tegne det landkort, som vi skal organisere patientforløb og arbejdsgange efter i vores ny- og ombyggede akuthospital. Vores nye oversygeplejerske bliver en væsentlig drivkraft for de forandringer og samarbejder, som dette arbejde kræver.
 
Om stillingen
Som oversygeplejerske har du sammen med den ledende overlæge ansvaret for en af landets mest veldrevne akutafdelinger. Som afdelingsledelse refererer I til hospitalsledelsen, og du bliver en del af Hospitalsenhed Midts ledergruppe.
 
Afdelingen er kendetegnet ved et særdeles stabilt og veluddannet personale og har siden etablering i 2013 arbejdet for at skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb. Der er etableret velfungerende samarbejdsaftaler med alle afdelinger og centre i Hospitalsenhed Midt, så patientflowet virker til daglig, ansvarsområderne er fordelt og snitflader defineret. Samtidig har afdelingen en lang række samarbejder med kommuner og praktiserende læger.
 
Som oversygeplejerske træder du dermed ind på et stærkt fundament for at udvikle endnu bedre patientforløb på tværs. Når det nye akutcenter om kort tid står klar, vil nye fysiske rammer give unikke muligheder for at realisere denne ambition. Derfor skal du som oversygeplejerske kunne gå forrest og lede forandringer i tæt samarbejde med den ledende overlæge, funktionslederne og afdelingens mange samarbejdspartnere.
 
I Hospitalsenhed Midt skal alle patienter diagnosticeres og behandles på et højt fagligt niveau, og patienternes oplevelse af kvalitet er i fokus. Vi arbejder ud fra Region Midtjyllands målbillede: Et sundhedsvæsen på patientens præmisser, og som en del af afdelingsledelsen har du til opgave at sætte rammer og retning for dette arbejde på det akutte område. Dette kræver blandt andet et stærkt fokus på faglig udvikling, uddannelse og forskning.
 
Ansøgers kompetencer
Du skal have en sygeplejefaglig grunduddannelse med relevant ledelsesmæssig videreuddannelse. Dertil skal du kunne dokumentere erfaring med at lede på strategisk niveau – organisatorisk, økonomisk og med personaleudvikling
 
Du skal tillige være i stand til at bygge stærke faglige relationer til dine lederkolleger i Hospitalsenhed Midt, på andre hospitaler og til andre sektorer – for der igennem at kunne udvikle bedre patientforløb.
 
Vi forventer, at du via dine personlige, faglige og ledelsesmæssige kompetencer er visionær og kan stå i spidsen for den samlede afdeling som en del af afdelingsledelsen. Vi lægger vægt på, at du kan udfylde rollen som leder af fagprofessionelle og kan lede forandringsprocesser i et politisk/strategisk felt.
 
Vi kigger også efter, om du:
  • Er motiverende og anerkendende med en dialogbaseret, involverende ledelsestilgang
  • Har erfaring med strategisk ledelse på tværs af sektorerne.
  • Har personlig autoritet i lederskabet.
  • Er målrettet og resultatorienteret som leder.
  • Er synlig i den kliniske drift og sikrer sammenhængskraft i afdelingen.
  • Er en god kommunikator, som er informativ og tydelig i sine budskaber.
  • Kan medvirke til at sikre et godt uddannelsesmiljø.
  • Skaber resultater, gejst og arbejdsglæde gennem en aktiv personalepolitik.
 
Funktionsbeskrivelse kan hentes her.
 
Om Akutafdelingen
Akutafdelingen består af akut sengeafsnit A1, akut sengeafsnit A2, skadestuen, akutklinikkerne i Skive og Silkeborg, hospitalsvisitationen, terapiafsnit, serviceassistenter og akutsekretariatet. Afdelingen modtager langt de fleste af hospitalets akutte patienter. Børn, psykiatriske og visiterede hjertepatienter går dog foreløbigt udenom afdelingen, indtil det nye akutcenter tages i brug i 2018. Patientmodtagelse og planlægning af accelererede patientforløb gennemføres i et tæt tværfagligt samarbejde mellem Akutafdelingens personalegrupper og i et tæt samarbejde med sygehusets øvrige specialer.
 
Akutafdelingen har et veletableret samarbejde med primærsektoren og udvikler hele
tiden nye initiativer, herunder udlæggelser i eget hjem, blodtransfusion i eget hjem og koordinering samt udvikling af nye forløb.
 
Medarbejderstaben er sammensat af læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, serviceassistenter, terapeuter og lægesekretærer. Sygeplejegruppen udgør en stor andel af medarbejderstaben på ca. 290 ansatte. Afdelingen er organiseret med fem funktionsledere, heraf tre afdelingssygeplejersker, en ledende terapeut og en ledende lægesekretær.
 
Akutafdelingen er et velfungerende uddannelsessted for en række forskellige faggrupper. En meget stor del af sygeplejepersonalet har gennemført akutuddannelsen eller behandleruddannelsen samt ATCN (Advanced Trauma Care for Nurses).
 
Det nye akutcenter bygges som del af et kvalitetsfondsbyggeri på 1.15 mia. kr. Centerets  22.000 m2 får 50 sengepladser, 10 undersøgelsesrum, 10 skadestuelejer, 4 traumelejer, og bliver det naturlige centrum for den akutte aktivitet og modtagelse af alle akutte patienter døgnet rundt.
 
Sideløbende med rekruttering af ny oversygeplejerske til afdelingen, er også stillingen som ledig overlæge i opslag.
 
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg,
Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.
 
De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig
profil og er en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
 
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
 
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til "Overenskomst for ledere på Sundhedskartellets område" indgået mellem Danske Regioner og den relevante faglige organisation.
 
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af
personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i f.b.m. ansættelsen.
 
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed
Midt, Akutafdelingen.
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
 
Sygeplejefaglig direktør Tove Kristensen på tlf. 7844 1004
Lægefaglig direktør Michael Braüner Schmidt på tlf. 7844 1003
Hospitalsdirektør Lars Dahl Pedersen på tlf. 7844 1002
 
Din ansøgning
Ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse (herunder autorisation), relevant
ledelseserfaring, skal være modtaget elektronisk senest den 9. marts 2017.
 
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 27. marts 2017.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Tove B. Kristensen
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2017
  • Regionens jobnr.
    9048
  • Quick-nr.
    315440
  • Indrykningsdato
    17-02-2017
  • Ansøgningsfrist
    09-03-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Tove B. Kristensen
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2017
  • Regionens jobnr.
    9048
  • Quick-nr.
    315440
  • Indrykningsdato
    17-02-2017
  • Ansøgningsfrist
    09-03-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.