Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Carl Nielsens Alle 9, 2100 København Ø

Overlæge med behandlingsansvar for ambulante patientforløb til afdeling M’s specialambulatorie på Østerbro

Overlæge med behandlingsansvar for ambulante patientforløb til afdeling M’s specialambulatorie på Østerbro. 
 
I forbindelse med en omlægning af afd. M’s specialambulatorium til en mere udgående funktion med en større del af Region Hovedstaden som optageområde, søger afdeling M en engageret speciallæge med bred klinisk erfaring. 
Patientpopulationen består af patienter med samtidig psykisk lidelse og misbrug. 
 
Ambulatoriet har også udgående funktion overfor patientpopulationen, hvor dette er nødvendigt. 
Funktionen indebærer et tæt samarbejde med sengeafsnit på Psykiatrisk Center Sct. Hans’ matrikel i Roskilde samt hovedfunktion og kommunale tilbud, herunder kommunal misbrugsbehandling.  
 
Hovedopgaven vil være at stabilisere og klargøre patienterne til at kunne blive overtaget af ambulante behandlere i hovedfunktionen, der i samarbejde med kommunalt misbrugsbehandling skal udføre koordineret parallel dobbeltdiagnosebehandling på patienterne efter udskrivelse. 
Et vigtigt redskab vil blive de koordinerede indsatsplaner. 
 
Det daglige arbejde vil foregå på Specialambulatoriet, Carl Nielsens Allé 9, 2100 København Ø., hvor ansøger foruden har en overlægekollega, indgår i et team med afdelingssygeplejerske, psykolog, socialrådgiver, speciallæge i almen medicin (1 dag om ugen), sygeplejersker, lægesekretærer, ergoterapeuter.  
 
Der vil være mulighed for, som led i den nye funktion, at få afsat tid til udvikling af tilbuddet, samt deltagelse i opgørelser, samt undersøgelser af effekten af tilbud. 
 
Der søges en overlæge med lyst til at arbejde med målgruppen samt med evner til at sikre kvalitet i patientforløb, 
fleksibilitet, rummelighed og positivt livssyn samt evne til at motivere patienter, medarbejdere og samarbejdspartnere. 
 
Du skal være speciallæge i psykiatri og overlægekvalificeret. Erfaring indenfor misbrugs- eller dobbeltdiagnosebehandling samt kognitiv adfærdsterapi er en fordel. Vi tilbyder uddannelse, hvor der måtte være behov. 
 
Afdeling M tilbyder: 
  • et erfarent, velfungerede, dedikeret og stabilt tværfagligt teams 
  • en omgangsform der er præget af humor, faglighed, engagement og ansvarlighed 
  • et godt lægefagligt miljø, hvor der er tid til faglig fordybelse og diskussion i de lange patientforløb, og hvor vi er gode til at bruge den enkeltes særlige kompetencer
  • et fantastisk godt og sikkert arbejdsmiljø og har fået tildelt en grøn smiley af Arbejdstilsynet i 2016
  • en smukt beliggende arbejdsplads på Østerbro i København
  • gode muligheder, både tidsmæssigt og økonomisk, for efteruddannelse og supervision/vejledning
  • gode muligheder for at forske 
  • en vagtfri stilling. 
Løn- og ansættelsesvilkår er iht. gældende overenskomst.  
 
Bedømmelsen af ansøgere sker på baggrund af ansøgerens egne oplysninger om kompetencer inden for de syv kompetenceområder, (jævnfør Sundhedsstyrelsens vejledning nummer 62, kapitel 7 (kapitel 3.1)).

 
Psykiatrisk Center Sct. Hans er en universitetsafdeling med prægraduat undervisning af lægestuderende. Centret har yngre læger i psykiatrisk speciallægeuddannelse på alle niveauer. Psykiatrisk Center Sct. Hans består af to kliniske afdelinger og et forskningsinstitut med tilknyttet professorat. Afdeling M har regionsfunktion ift. behandling af dobbeltdiagnosepatienter.  
Afdeling M har 3 afsnit med i alt 76 senge, samt et ambulatorium for patienter med dobbeltdiagnose i København. Til afdelingen hører også Klinik for Kognitiv Terapi og på centret er der etableret et Kompetencecenter for Dobbeltdiagnose.

 
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til klinikchef Jakob Krarup på telefon 20358648/ mail: jakob.krarup@regionh.dk. 
Se afdelingens hjemmeside: http://www.psykiatri-regionh.dk/menu/Centre/Psykiatriske+centre/Psykiatrisk+Center+Sct.+Hans/Afdeling+M+dobbeltdiagnose/ 
 
 
Ansøgningsfrist: mandag d. 13. marts 2017 kl. 12.00. 
Samtaler forventes gennemført fredag 17. marts 2017 om formiddagen.

 
  
Psykiatrien i Region Hovedstaden er samlet til et selvstændigt virksomhedsområde på linje med de øvrige hospitaler i regionen. Region Hovedstadens Psykiatri har driftsansvaret for hele Region Hovedstadens Behandlingspsykiatri samt institutioner inden for socialpsykiatri, misbrug og forsorgshjem. Vi tegner os for driften af cirka 40 procent af Danmarks psykiatri og er med knapt 5000 medarbejdere den næststørste virksomhed i Region Hovedstaden.  
Vi består af en central administration i Kirstineberg der varetager tværgående styring og koordinerende udviklingsopgaver og 20 decentrale enheder, som er i direkte kontakt med patienter og brugere.   
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Jakob Krarup
  • Adresse
    Carl Nielsens Alle 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    204330
  • Quick-nr.
    315453
  • Indrykningsdato
    17-02-2017
  • Ansøgningsfrist
    13-03-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Carl Nielsens Alle 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Jakob Krarup
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    204330
  • Quick-nr.
    315453
  • Indrykningsdato
    17-02-2017
  • Ansøgningsfrist
    13-03-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.