Amager Hvidovre Hospital søger speciallæge til Familieambulatoriet på Hvidovre Hospital
En fuldtidsstilling som speciallæge ved Familieambulatoriet,
Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling, er ledig til besættelse d. 1. juni 2017
ellers snarest.
Speciallægens funktionsområde vil bestå i lægefaglig håndtering
og behandling af familieambulatoriets og team sårbar familiers gravide og børn.
Som led i bestræbelserne for tidlig opsporing af udsatte
børn skal lægen udføre klinisk arbejde i et tværfagligt samarbejde med
jordemødre, socialrådgivere, psykologer og sekretærer. Børn af mødre med et
aktivt forbrug af afhængighedsskabende stoffer følges efter fødslen af psykolog
og læge til skolealderen. Også dette sker i tværfagligt samarbejde med
socialrådgivere efter behov.
Der efterspørges en ansøger, der er speciallæge i pædiatri
(gerne socialpædiatri), socialmedicin, børnepsykiatri eller psykiatri.
Også ansøgere, der har brug for at supplere deres uddannelse
inden for et af ovennævnte områder kunne være aktuelle i stillingen.
Arbejdstilrettelæggelse aftales konkret med den, der
ansættes i stillingen.
Familieambulatoriet ledes af en afsnitsledelse. Afsnitsledelsen
i familieambulatoriet refererer til afdelingsledelsen ved
gynækologisk/obstetrisk afdeling.
Familieambulatoriet er en tværfaglig specialafdeling under
gynækologisk/obstetrisk afdeling med nært samarbejde med neonatal-, pædiatrisk
samt infektionsmedicinsk afdeling. Patientgruppen omfatter gravide og
børnefamilier med aktuelt eller tidligere forbrug af rusmidler/afhængighedsskabende
medicin og deres børn frem til skolealder, gravide med hiv- infektion og
psykosocialt sårbare gravide.
Der er familieambulatorier etableret i alle fem regioner i
Danmark, og der foregår et landsdækkende samarbejde mellem disse, der omhandler
videndeling og udviklingsinitiativer.
Arbejdet i familieambulatoriet, Region Hovedstaden foregår i
tværfaglige team i et tæt samarbejde med de relevante kliniske afdelinger,
socialsektoren og den primære sundhedssektor samt andre instanser og
myndigheder.
Formålet med Familieambulatoriets arbejde er at forebygge
medfødte, rusmiddelrelaterede skader, fejludvikling og omsorgssvigt.
Ud over funktionen på Hvidovre Hospital har
Familieambulatoriet som regionsfunktion ansvaret for varetagelse af tværfaglig
udefunktion på Nordsjællands Hospital og for nært samarbejde med fødeafdeling,
neonatal- og pædiatrisk afdeling der.
Arbejdet er et sundhedsfagligt tilbud, som omfatter
rådgivning, specialiseret svangre- og barselsomsorg, behandling af gravide med
aktuelt eller tidligere forbrug af rusmidler/afhængighedsskabende medicin og
rusmiddelrelaterede sygdomme samt observation og behandling af nyfødte eksponeret
for rusmidler/afhængighedsskabende medicin. Endvidere foretages en tværfaglig vurdering
af den gravides, barnets og den samlede families behov for behandling, støtte
og sociale hjælpeforanstaltninger. Tilbuddet omfatter opfølgende
børneundersøgelser og løbende vurdering af barnets trivsel, udvikling og
omsorgssituation frem til skolealder.
Familieambulatoriet personale består af læger,
socialrådgivere, psykologer, jordemødre og sekretærer.
Familieambulatoriets ledelse og ansatte har ansvar
for, at det kliniske, tværfaglige og tværsektorielle arbejde foregår efter Sundhedsstyrelsens
retningslinjer. Der er en landsdækkende database til registrering af
familieambulatoriets brugere under opbygning.
Lægerne i familieambulatoriet forventes at være
fagligt opdateret og løbende sikre, at behandlingsprocedurer er
evidensbaserede. Ledelsen forventes at videreudvikling og forskning inden for
problemfeltet og samarbejde med andre forskningsmiljøer. De skal medvirke bredt
til videndeling og formidling, være åben over for undervisningsopgaver samt
studiebesøg fra både indland og udland.
Som ansat i familieambulatoriet er man en del gynækologisk/obstetrisk
afdeling på Amager Hvidovre Hospital. I funktionen varetages arbejde i familieambulatoriet,
tilsyn på svanger- og barselgang, samt evt. på neonatal- eller børneafdeling.
Arbejdet vil også omfatte samarbejde med primærsektor og den kommunale sektor,
tværfagligt. Den konkrete arbejdstilrettelæggelse
aftales ud fra ønsker og kvalifikationer hos den, der ansættes i stillingen.
Udover de faglige kvalifikationer er det vigtigt med
personlige kvalifikationer i form af interesse for og engagement i
patientgruppen, empati, evne til at skabe god kontakt til børn og til mennesker
i en belastet livssituation, evne til at samarbejde med mange forskellige
faggrupper og evne til at kommunikere og formidle.
Lederuddannelse vil blive tilbudt.
Hvidovre Hospitals Gynækologisk/Obstetrisk afdeling:
Afdelingen ledes af en afdelingsledelse bestående af den
ledende overlæge, ledende oversygeplejerske og chefjordemoderen.
Afsnitsledelserne referer til afdelingsledelsen. Vil du som ansøger vide mere
om afdelingen eller stillingen, kontakt ledende overlæge Charlotte
Wilken-Jensen, mail charlotte.wilken-jensen@regionh.dk eller afsnitsleder, jordemoder Pernille Texel, mail pernille.texel.01@regionh.dk.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende
overenskomst.
Ansøgningen bedes opstillet dels i de 7 lægeroller dels i
kronologisk CV og sendes via nedenstående link.
Ansøgningsfristen: Fredag d. 31. marts 2017. kl. 12.00
Ansættelsessamtaler:
Forventes afholdt tirsdag d. 11. april 2017.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Hvidovre Hospital - Adresse
Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre -
Kontaktperson
Tine Winther - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Børne- og ungdomspsykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2017 - Regionens jobnr.
204378 - Quick-nr.
315576 - Indrykningsdato
22-02-2017 -
Ansøgningsfrist
31-03-2017 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×