Region Midtjylland

Sengeafsnit R1

Skovagervej 2, 8240 Risskov

Fysioterapeut til Retspsykiatrisk Sengeafsnit R1

Fysioterapeut søges til Retspsykiatrisk Sengeafsnit R1 ,  Aarhus Universitetshospital, Risskov

Vi søger en fysioterapeut til Retspsykiatrisk Sengeafsnit R1.
 
Stillingen er på 30 - 32 timer ugentlig, med start 01.04.2017 eller snarest derefter.
Ansættelsen er i R1, dog forventes du at have en ugentlig dag i et andet sengeafsnit.
Du bliver, som en del af et team på 4 fysioterapeuter, inddraget i de fællesaktiviteter, som tilbydes på tværs af de enkelte sengeafsnit.
 
R1 er et særligt sikret sengeafsnit i 2 adskilte etager. Der er tilknyttet mindre motions- og behandlingsrum.
Vores 16 patienter er indlagt i varetægtssurrogat, indlagt til mentalundersøgelse eller indlagt til intensiv udredning og stabilisering. Det er meget sjældent, at patienterne har tilladelse til at forlade afsnittet, hvorfor aktiviteter og undersøgelser m.v. skal foregå inde i afsnittet og i den tilknyttede have/gårdrum.
 
Det stiller krav til at du ser muligheder i forhold til de fysiske rammer og patienternes tilstand.

Vi ønsker en fysioterapeut, som har erfaring med undersøgelse og behandling af mennesker med psykisk sygdom samt viden om retspsykiatri. Fysioterapeuten skal i et tæt tværfagligt samarbejde understøtte sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, arbejde med kropsterapi samt undersøgelser og behandling af somatiske/biomekaniske problemstillinger.
 
Opgaver og ansvar 
  • Undersøge, udrede og behandle kropslige problemstillinger, som har sammenhæng med patientens psykiatriske lidelse – i samarbejde med patienten
  • Varetage superviseret træning, afspænding samt kropsundersøgelser som en del af den udredning, der foregår på afsnittet
  • Bidrage til det samlede tværfaglige behandlingstilbud via din faglighed
  • Deltage i personalemøder og relevante teammøder for herigennem at være en del af og bidrage til den faglige udvikling i afdelingen, i henhold til nyeste viden
  • Sikre faglig udvikling og sparring af fysioterapien i den samlede Afdeling R i samarbejde med afdelingens øvrige fysioterapeuter
  • I samarbejde med afdelingens øvrige fysioterapeuter understøtte og sikre fælles tværgående initiativer og aktiviteter
  • Have fokus på meningsfulde aktiviteter, som understøtter patienternes samlede pleje/behandling og som løfter den fælles faglige tilgang.
  • Udvise stor fleksibilitet ift. opgaveløsning, patienternes behov samt afdelingens behov
  • Have en anerkendende og fordomsfri tilgang til patientgruppen og deres problemstillinger  

Vi søger en fysioterapeut med:
  • Autorisation som fysioterapeut
  • Kendskab til psykopatologi og psykofarmakologi
  • Erfaring med arbejdet med psykisk syge mennesker og deres særlige behov
  • Gerne viden om retspsykiatri og deeskalerende metoder og tilgange
  • Gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i et tværfagligt samarbejde
  • Mod på at arbejde i et særligt sikret sengeafsnit og kunne se muligheder for relevante fysioterapeutiske tiltag indenfor afsnittets fysiske rammer 
     
Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder:
  • en spændende og udfordrende stilling
  • faglige udviklingsmuligheder i tæt samarbejde med afdelingens andre            fysioterapeuter
  • et rigtig godt og stærkt tværfagligt samarbejde
  • mulighed for fleksibilitet og selvstændighed i forhold til opgaveplanlægning
  • rige muligheder for at sætte dit præg på fysioterapien i Afdeling R
  • personaleforening og gratis brug af træningscenter 
     
Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes besat 1. april eller snarest mulig herefter.
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst og Principperne for Ny Løn.

 
Praktiske oplysninger

Vi skal have din elektroniske ansøgning senest 17.03.2017.
Du søger elektronisk ved at klikke på knappen ”Send ansøgning”.


Vi forventer at afholde samtaler i uge 13
 
Har du lyst til at høre mere om denne spændende stilling, så er du velkommen til at kontakte
afdelingssygeplejerske Anette Melau på telefon 7847 2722
Du kan ligeledes kontakte fysioterapeut Steven Beck tlf. 7847 2597, mail steven.beck@ps.rm.dk 
 
Organisering

Retspsykiatrisk Afdeling er en afdeling under området Psykiatri og Social i Region Midtjylland. Vi er en specialafdeling af Aarhus Universitetshospital i Risskov med ca. 260 medarbejdere.
Afdelingsledelsen består af en ledende overlæge og en oversygeplejerske.

Afdelingen har 4 sengeafsnit med 16 pladser hver og et ambulatorium.
R1 modtager patienter fra arresten, varetægtssurrogerede, patienter til mentalundersøgelse under indlæggelse og retspsykiatriske patienter fra andre afdelinger til intensiv observation, udredning, pleje og behandling.
R2 og R4 er begge intensive rehabiliteringsafsnit med anbringelsesdømte og behandlingsdømte patienter.
R3 mentalobserverer og rehabiliterer patienter fra Grønland efter aftale mellem RegionMidt og Hjemmestyret og Dr. Ingrids hospital i Nuuk.
I sengeafsnittene er ansat sygeplejersker, SOSU-assistenter, pædagoger, ergoterapeut, psykolog, socialrådgiver, sekretær, læger samt elever og studerende.
Ambulatoriet udfører ambulante mentalundersøgelser og varetager behandling af patienter med en psykiatrisk særforanstaltning (fx dom til behandling) samt behandling af sædelighedskriminelle.
 









Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Risskov
  • Kontaktperson
    Anette Melau
  • Adresse
    Skovagervej 2, 8240 Risskov
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-04-2017
  • Regionens jobnr.
    9082
  • Quick-nr.
    315579
  • Indrykningsdato
    22-02-2017
  • Ansøgningsfrist
    17-03-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Risskov
  • Adresse
    Skovagervej 2, 8240 Risskov
  • Kontaktperson
    Anette Melau
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-04-2017
  • Regionens jobnr.
    9082
  • Quick-nr.
    315579
  • Indrykningsdato
    22-02-2017
  • Ansøgningsfrist
    17-03-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.