Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev

Overlægestilling på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Herlev Hospital

 
Ved Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Herlev Gentofte Hospital søges en erfaren overlæge med tilknytning til gynækologisk klinik med særlig interesse for benign gynækologi.
 
 
Gynækologien er inddelt i: 
  • Gynækologisk klinik 
  • Urogynækologisk klinik 
  • Reproduktionsmedicinsk klinik 
 
Obstetrikken er inddelt i:  
  • Obstetrisk klinik med fødegang, fødemodtagelse, svangre ambulatorium og svangre- barselsgang 
  • Føtalmedicinsk klinik 
 
Afdelingen har en betydelig aktivitet inden for det gynækologiske fagområde. Gynækologisk klinik arbejder tæt sammen med Reproduktionsmedicinsk samt Urogynækologisk klinik. Gynækologisk klinik varetager såvel benigne som onkologiske gynækologiske sygdomme i form af udredning og behandling. På det onkogynækologiske område varetages udredning og behandling af cervix- og endometriecancer i tæt samarbejde med Rigshospitalet. Afdelingen har endvidere ansvaret for palliativ behandling af kvinder med gynækologisk cancer i eget optageområde uanset hvilken gynækologisk cancertype, ligesom vi har MDT konferencer ugentligt.  
 
Afdelingen arbejder kontinuerligt med videreudvikling af den operative gynækologi både med hensyn til robotassisteret laparoskopi samt på det konventionelle laparoskopiske område, og har en forskningslektor ansat inden for feltet i samarbejde med Urologisk afdeling samt Gastroenheden. Afdelingen har endvidere en stigende aktivitet inden for hysteroskopisk kirurgi og er interesseret i videreudvikling på området.  
I takt med generel reduktion i kirurgiske indgreb i det gynækologiske speciale ønskes øget fokus og videreudvikling inden for medicinsk gynækologisk behandling inklusive den gynækologiske endokrinologi.  
Reproduktionsmedicinsk klinik har en bred interesse for og tilgang til gynækologisk endokrinologi inkluderende en PCOS – klinik, ligesom der varetages hysteroskopiske indgreb som led i fertilitetsudredning og behandling. Der vil derfor være, og er, et tæt samarbejde klinikkerne i mellem.  
Afdelingen har højt specialiseret funktion inden for urogynækologi; herunder følger efter sphincterruptur, visse obstetriske områder (se venligst specialevejledningen, der pt. er under revision) samt dele af det onkogynækologiske speciale. Afdelingen varetager yderligere en del regionsfunktioner.  
 
I obstetrisk klinik varetages cirka 5.500 fødsler årligt, ligesom vi har en stor føtalmedicinsk klinik.  
 
Gynækologisk Obstetrisk Afdeling har ansat 65 - 68 læger; heraf 1 ledende overlæge, 3 professorer, cirka 25 overlæger og 10 afdelingslæger. Endvidere er ansat 24-27 uddannelsessøgende læger på alle niveauer.  
Afdelingen er en del af Københavns Universitet, og har udover professorerne ansat 6 kliniske lektorer samt en del ph.d. studerende. 
 
På lederniveau har afdelingen en række faglige ledere på overlægeniveau inden for subspecialerne samt tværfaglige afsnitstilknyttede ledere i ambulatorier, sengeafsnit og fødegang.  
 
 
Kvalifikationer: 
 
Ansøger ønskes at:
  • være speciallæge i gynækologi og obstetrik 
  • have afhandling og fortsat være forskningsaktiv 
  • have en betydelig klinisk erfaring inden for benign gynækologi på overlægeniveau 
  • have specialviden inden for gynækologisk endokrinologi 
  • have erfaring med laparoskopisk kirurgi 
  • være indstillet på tæt samarbejde med Reproduktionsmedicinsk klinik 
  • have lyst til, at videreudvikle benign gynækologi i samarbejde med øvrige medarbejdere i gynækologisk- og reproduktionsmedicinsk klinik 
  • kunne varetage bagvagtsfunktion på en stor Gynækologisk – Obstetrisk Afdeling  
  • kunne deltage i studenterundervisning, og gerne have interesse for undervisning i almindelighed  
 
 
Vi kan tilbyde: 
 
En afdeling i udvikling og forandring, hvor et øget gynækologisk patientgrundlag danner basis for forskning inden for interesseområde, mulighed for at påvirke den organisatoriske opbygning i Nyt Hospital Herlev og/eller videreudvikling af andre faglige tiltag. Endvidere at være ansat på et hospital, der allerede er gået ”live med Sundhedsplatformen”. 
 
 
Arbejdstilrettelæggelse: 
 
Stillingen indebærer cirka 10 - 12 skiftet 2-holds drift med aften/nattevagt (såkaldt rådighedsvagt fra vagtværelse) i en struktur med to forvagter (gyn og obs) samt to bagvagter (gynækologi og obstetrik). Stillingen fordrer endvidere dagarbejde i weekenden (for tiden cirka 5 skiftet).  Hyppighed af vagter kan tilrettes efter ønske. 
Ansættelse sker i henhold til den mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger indgåede overenskomst for overlæger. 
 
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos ledende overlæge ph.d. MHM Helle Ejdrup  Bredkjær på mobil: 29 13 60 89 eller via e-mail:  helle.ejdrup.bredkjaer.01@regionh.dk  
 
 
Ansøgningen skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller (se www.sst.dk). 
 
 
Ansøgningsfrist           : 080317 
 
 
Ansættelsessamtaler   : Ultimo marts/primo april 
 
 
 
 
Ansøgning med curriculum vita sendes elektronisk via linket her på siden
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Dorthe Arngrimson
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Gynækologi og obstetrik
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    204371
  • Quick-nr.
    315601
  • Indrykningsdato
    22-02-2017
  • Ansøgningsfrist
    08-03-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Dorthe Arngrimson
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Gynækologi og obstetrik
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    204371
  • Quick-nr.
    315601
  • Indrykningsdato
    22-02-2017
  • Ansøgningsfrist
    08-03-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.