Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev

Akut Hjertemedicinsk Sengeafsnit søger sygeplejerske til fast aftenvagt

Vores gode aftenvagtskollega skal videre til Rigshospitalets Traumecenter, og vi søger derfor en erfaren sygeplejerske til vores Hjertemedicinske Sengeafsnit på Herlev Hospital. 
 
Vi er et afsnit med plads til 30 patienter og er inddelt i to tværfaglige teams: Hjertesvigt/kompleksteam og arytmi/iskæmiteam. Vi er en samlet personalegruppe, som dækker begge teams samt et daghospital. I daghospitalet varetager vi en række undersøgelser og behandlinger som transesophagal ekkokardiografi, pleuracenteser og DC-konverteringer. I vores tværfaglige teams modtager vi patienter døgnet rundt med alle former for hjertemedicinske diagnoser. Vores kerneværdi er at vi ser patienterne som de vigtigste personer i vores afdeling. Vi er drevet af den gode sygepleje, og har derfor også ledelsesmæssigt fokus på, at personalet trives i kraft af et velfungerende tværfagligt fællesskab, hvor der er plads til faglig fordybelse og fokus på kompetenceudvikling, til gavn for patienterne.  
 
Vi er en personalegruppe bestående af 40 mandlige og kvindelige kardiologiske sygeplejersker. Derudover er vi en klinisk sygeplejespecialist, to kliniske vejledere, en sygeplejerske med specialfunktion indenfor kompleksområdet, en ssa-vejleder samt en kostansvarlig social- og sundhedsassistent med særligt ansvar for ernæringsområdet. Derudover har vi to sygeplejersker uddannet som medicinansvarlige sygeplejersker, en hygiejnekoordinerende sygeplejerske samt en sygeplejerske med speciale i palliation. Endelig har vi vores egen fysioterapeut ansat i afsnittet, som udelukkende varetager forløb hos os og er specialiseret i det tværsektorielle samarbejde.  
 
Vi søger en sygeplejerske som: 
  • Har interesse for både den akutte sygepleje og den komplekse længerevarende sygepleje 
  • Kan anvende sygeplejefaglig viden aktivt til gavn for både patienten og dine kollegaer 
  • Er ambitiøs og ser forskning og uddannelse som en væsentlig del af den faglige udvikling 
  • Har lyst til at indgå i et stærkt læge- og sygeplejefagligt team, hvor vi samarbejder tæt om patienternes forløb og løbende udfordrer hinanden fagligt 
 
Vi tilbyder: 
Sygeplejersker med kardiologisk erfaring – specialisering indenfor vores områder; iskæmi, arytmi, hjertesvigt og kompleks hjertemedicin samt en individuel udviklingsplan med fokus på faglig og personlig udvikling. Endvidere mulighed for deltagelse i vores faglige grupper indenfor palliation, diabetes, sår eller medicinområdet. Vi lægger samtidig vægt på muligheden for at udvikle sig gennem at undervise andre, hvorfor der vil være mulighed for både at undervise kollegaer samt deltage i de undervisningsaktiviteter, vi har ude i huset. 
 
Sygeplejersker med anden specialeerfaring – et to årigt kardiologisk efteruddannelsesforløb bestående af to undervisningsmoduler samt plan for udvikling i klinikken. Samtidig mulighed for deltagelse i ovenstående faglige grupper og der udarbejdes en individuel udviklingsplan.  
 
Introduktion 
Vi har et struktureret 8 ugers introduktionsforløb med efterfølgende rotation mellem vores teams. Har du specialeerfaring vil der være mulighed for at fortsætte indenfor det hjertemedicinske interesseområde du måtte have. 
Vi har en åben og dialogbaseret tværfaglig ledelsesform, hvor der er plads til dine idéer. Vi arbejder som ledelse målrettet mod at vi sammen med dig sikrer at patienterne og deres pårørende oplever sig godt behandlet samt set, hørt og inddraget. Som fast aftenvagt vil du få stor indflydelse på egen vagtplan og ønskes der fast rul imødekommes dette. Weekendtjeneste efter aftale, men udgangspunktet er hver tredje weekend i 8 timers vagter.
 
FAKTA om Hjertemedicinsk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital: 
Den Hjertemedicinske Afdeling ligger på to matrikler og har universitetsfunktion samt status som Center of Global Excellence for pleje, behandling og forskning i international særklasse. Den samlede afdeling består af fire sengeafsnit, et fælles ambulatorium, et kardiologisk laboratorium samt en forskningsenhed. Vi arbejder både med akutte og elektive forløb. Afdelingen tager sig af såvel non-invasive, som invasive undersøgelser/behandlinger samt efterbehandling af hjertepatienter, herunder ambulant opfølgning efter indlæggelse.
 
Ansøgning samt CV sendes via link. 
 
Ønsker du yderligere information er du velkommen til at kontakte: 
Afdelingssygeplejerske Marie Baastrup på telefon 22 67 42 99 eller marie.baastrup@regionh.dk 
Du er også meget velkommen til at komme på besøg, og høre om de muligheder vi tilbyder samt tale med sygeplejerskerne i afsnittet.
 
Ansøgningsfrist d. 17. marts. Samtaler forventes afholdt i uge 12. 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Theresia Olsen
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    204414
  • Quick-nr.
    315680
  • Indrykningsdato
    24-02-2017
  • Ansøgningsfrist
    17-03-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Theresia Olsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    204414
  • Quick-nr.
    315680
  • Indrykningsdato
    24-02-2017
  • Ansøgningsfrist
    17-03-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.