Region Midtjylland

Center for Planlagt Kirurgi

Falkevej 1, 8600 Silkeborg

Anæstesisygeplejerske til Center for Planlagt Kirurgi, Anæstesiologisk Afsnit, Regionshospitalet Silkeborg


En stilling som uddannet anæstesisygeplejerske, ved Hospitalsenhed Midt, Center for Planlagt Kirurgi, Anæstesiologisk Afsnit, Regionshospitalet Silkeborg, er ledig til besættelse pr. 1. april 2017 eller efter aftale. Der er tale om et årsvikariat.
 
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer/uge.
 
Om stillingen
Vi søger en anæstesisygeplejerske som er vant til et højt og varieret arbejdsflow. Skal kunne agere i en til tider omskiftelig hverdag og finde udfordringer heri. Du skal have kendskab til anæstesi til store omfattende operationer og til små hurtige indgreb på dagkirurgisk niveau. Derudover vil opvågningskompetencer blive vægtet, da der kan forekomme afløsning på Opvågningsafsnittet.
 
Du får mulighed for at blive en del af et kreativt miljø, hvor udvikling - både anæstesifagligt og sygeplejefagligt - er en naturlig del af arbejdet. Vi arbejder med en organisationsform, hvor både operations- opvågnings- og anæstesisygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og serviceassistenter, er medarbejdere i et fælles afsnit, inddelt i tværfaglige grupper og med en fælles ledelse.
 
Vi er kendt for vores gode arbejdsmiljø og kollegiale sammenhold.
 
Vi kan tilbyde stor indflydelse på arbejdstidsplanlægningen.
Der er enkelte vagter/aftenvagter pr. måned, og vi arbejder ca. hver 8. weekend.
 
Vi kan tilbyde en afdeling, hvor der:
  • lægges vægt på et godt arbejdsmiljø
  • er store faglige udviklingsmuligheder
  • arbejdes i teams på OP-stuerne med et udstrakt tværfagligt samarbejde
  • er en god omgangstone og et godt forhold mellem kollegerne
  • holdes delvis nedlukket i ferieperioderne­
Vi forventer, at du:
  • vil være en aktiv medspiller i skabelsen af det gode arbejdsmiljø
  • er faglig dygtig og arbejder selvstændigt med din egen læring og udvikling
  • har en anerkendende tilgang til dialog og samarbejde
  • kan se muligheder i en dynamisk og foranderlig hverdag
  • har en positiv tilgang og et stabilt fremmøde
Hvis du tiltales af; arbejdsglæde, tværfagligt teamsamarbejde, høj faglighed og en hverdag, hvor vi vægter det gode arbejdsmiljø, så håber vi, at du har lyst til at blive vores nye kollega.
 
Stillings- og funktionsbeskrivelse kan hentes her.
 
Om afdelingen
Vi er blandt Danmarks mest produktive hospitaler. Vi leverer høj faglig kvalitet og scorer højt i patienttilfredshedsundersøgelser. Derudover er vi kåret som Danmarks bedste mindre hospital for 4. gang og det vil vi fortsat gerne kunne leve op til.
Vi har en stor operationsgang med specialistfunktion indenfor hofte, knæ, ryg og skulderoperationer. Herudover bliver der også foretaget en del operationer i dagkirurgisk og friklinik regi.
 
Vi arbejder i tværfaglige teams, har en værdsættende tilgang til hinanden og vores arbejde. I afdelingen er der en forventning om, at vi hver især bruger - og udvikler - egne kompetencer. Afdelingen har tilknyttet en uddannelsesansvarlig-sygeplejerske, 3 specialesygeplejersker og 1 kvalitets – og dokumentationsansvarlig-sygeplejerske, derudover har alle ansvarsområder.
 
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk.

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at rette henvendelse til afdelingssygeplejerske Lotte Niebur – direkte tlf. nr. 7841 6888 – for nærmere information og eventuelt besøg i afdelingen.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring, skal være os i hænde elektronisk senest tirsdag den 14. marts 2017.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted torsdag den 23. marts 2017. Hvis du bliver udvalgt til samtale, vil du ca. en uge inden samtalen modtage besked pr. mail og sms.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Silkeborg
  • Kontaktperson
    Lise-Lotte Niebur
  • Adresse
    Falkevej 1, 8600 Silkeborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2017
  • Regionens jobnr.
    9111
  • Quick-nr.
    315700
  • Indrykningsdato
    24-02-2017
  • Ansøgningsfrist
    14-03-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Silkeborg
  • Adresse
    Falkevej 1, 8600 Silkeborg
  • Kontaktperson
    Lise-Lotte Niebur
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2017
  • Regionens jobnr.
    9111
  • Quick-nr.
    315700
  • Indrykningsdato
    24-02-2017
  • Ansøgningsfrist
    14-03-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.