Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kristineberg 3, 2100 København Ø

Psykolog - Psykiatrisk Center Ballerup, Afdeling Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Ved Psykiatrisk Center Ballerup er et 1-årigt vikariat som psykolog i Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri på 30 timer ugentligt, ledigt med tiltrædelse hurtigst muligt.

Arbejdsopgaverne som psykolog i kompetencecenteret er primært klinisk, omhandlende psykoterapi til svært traumatiserede flygtninge, hvoraf halvdelen har behov for tolk.

Der er dels tale om traumerelaterede, psykiatriske lidelser som PTSD, depression og angsttilstande, dels andre psykiske lidelser hos personer med anden etnisk baggrund, hvor den kulturelle forståelsesramme kan influere på forståelsen og behandlingen af lidelsen. Behandlingen sker i tæt samarbejde med kompetencecenterets læger, fysioterapeuter, socialrådgivere og sygeplejersker. Der arbejdes indenfor den kognitiv-adfærdsterapeutiske referenceramme efter manualer.

En anden væsentlig arbejdsopgave, som psykologerne varetager i kompetencecenteret, er metodeudvikling og forskning. Alle klinikere i kompetencecenteret er også en del af forskningsteamet, idet journalerne er struktureret specifikt med det formål at kunne bidrage til den kliniske effektforskning, som løbende udføres.

Som ansat på kompetencecenteret er man en del af den samlede psykologgruppe på Psykiatrisk Center Ballerup, som består af ca. 35 personer fordelt på hhv. Ballerup matriklen og Gentofte matriklen. Centret er en arbejdsplads med ca. 600 ansatte og vil om 2-3 år samle alle funktioner til matriklen i Ballerup.

Vi ønsker en ansøger med interesse for / følgende kvalifikationer:

  • klinisk erfaring med behandling af flygtninge
  • kendskab til kognitiv-adfærdsterapeutisk metode, erfaring eller interesse for ACT og mindfulness-baserede metoder
  • psykiatrisk erfaring
  • erfaring med at arbejde efter manualer
  • erfaring med metoder ved klinisk psykiatrisk eller psykoterapeutisk effektforskning
  • forskningsinteresse
  • erfaring med/interesse for at vejlede praktikanter
  • interesse for supervision

Du tilbydes intern og ekstern supervision. Stillingen er på 30 timer ugentlig.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist den 16. april 2017.
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 20. april 2017.

Nærmere oplysninger kan indhentes hos en af følgende:
Chefpsykolog Juno Calmer på tlf. 38 64 60 70, juno.calmer@regionh.dk.
Daglig leder og overlæge Trine Hansen på tlf. 38 64 70 16, trine.maria.noerregaard@regionh.dk.
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Maritxell Abrahamsson
  • Adresse
    Kristineberg 3, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    204718
  • Quick-nr.
    316549
  • Indrykningsdato
    15-03-2017
  • Ansøgningsfrist
    16-04-2017 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Kristineberg 3, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Maritxell Abrahamsson
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    204718
  • Quick-nr.
    316549
  • Indrykningsdato
    15-03-2017
  • Ansøgningsfrist
    16-04-2017 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.